Snak

Dobbeltpost, beklager. Én gang er vist rigeligt.

Ganske forfærdelig læsning, vi kan ikke nå disse mennesker via humanismens vej, hårde sanktioner. Vi skal have domstolene til at indse at hårde kriminelle skal udvises, det er det eneste de har respekt for. Mange er her kun for pengenes skyld, ikke fordi de kan lide danskere og vores demokrati.

Berlingske kører historier omkring udflytningerne I & II fra 2015 og 2018.

De er meget lidt overraskende blevet dyrere end beskrevet, samt behandlingstider og kvalitet for borgerne og virksomheder er steget.

Men spørgsmålet er: Er der kommet bedre balance i Danmark?

Jeg tror du har misforstået temaet, Halil.

Hvorledes?

Jeg troede indvandrertråden blev lukket?

De udflytninger har også altid været noget værre symbolpolitik, så man slap for, at investerer ordentligt i udkantsdanmark... Det er jo ikke noget, som ikke blev forudset, desværre! Løhde har godt nok også virket tåbelig...

Ikke-en-bot. Så er der igen timer til udflugter på bold.dk til rådighed.

"Er kløften et en direkte konsekvens af at visse grupper praktiserer identitetspolitik? En mulig kløft afhænger herfra af hvordan modparten reagerer på den, og hvordan der bliver rereageret på reaktionen"

- Fremførelsen af et argument på vegne af en gruppe, er i min optik ikke nødvendigvis kløftskabende identitetspolitik. Heller ikke selvom det akkompagneres af beklagelser for samme og kritik rettet mod andre grupper.

"Der er for mig at se intet ved identitetspolitik i sig selv fordrer kløftdannelse"

- Jeg anser identitetspolitik som en katalysator for intersektionalitet. Eller omvendt. Jeg er enig med dig i, at kløfter dannes på baggrund af adfærd og ytringer, og de reaktioner samme skaber. Begreberne hænger i den sammenhæng sammen, og byder man ind fra det Crenshawske hjørne, handler det om en stadig mere masket undertrykkelsesmatrice, som beskriver sin modtager som enten værende ´en del af´, den gode og oplyste, eller værende ´ikke en del af´, den onde og uoplyste. Og det oplæg mener jeg i sig selv er kløftskabende. Jeg skelner ikke her imellem ret og uret for argumentet isoleret set.

"Derudover, nogle kløfter simpelthen bare uundgåelige"

- Ja, min påstand er heller ikke en anden. Mit angreb på identitetspolitik er en udløber af, at kløfterne ofte opstår på baggrund af forskellige holdninger til emner, hvor minimum den ene part tager udgangspunkt i, at opponerende holdninger nødvendigvis er onde og et spørgsmål om, at andre simpelthen bare ikke har fattet den fælles verden, som den virkelig er. Igen, min påstand er ikke, at kløfter og opgør er uundgåelige (eller unødvendige), men at et så unuanceret verdensbillede ikke per definition kan påføres værdiladede emner, hvor man føler stærkt for egen position.

"Når den første person råber vagt i gevær, og bemærker at slaver faktisk er mennesker, så vil det forudsigeligt medføre en reaktion fra grupper der har noget at miste nåt magtfulde mennesker pludselig mener slavernes hensyn skal varetages"

- Det er umuligt for mig at være uenig i. Det er dog et stretch at kæde enhver form for identitetspolitiske aktiviteter, ufravigeligt sammen med skelsættende historiske ændringer og menneskerettigheder, og ikke anser dem som kulturkampe og politiske kampe ifm. samfundsindretning, som de, i min optik, oftest er. Jeg afviser hverken at vi lever i en verden i konstant forandring, eller at kampe kan dele snitflader med både kultur og menneskerettigheder, men jeg afviser, at det som hovedregel er sådan.

Menneskerettigheder er selvfølgelig formbare, så det er måske i virkeligheden dét, der bør være omdrejningspunktet? Dit eksempel på at give identitetspolitik en form for universel validitet, er i hvert fald bundet op på en sag, som nyder nærmest total tilslutning i den kulturkreds, vi er vokset op i.

Jeg synes dog det er mere interessant, at tale om identitetspolitik i det nære, og den effekt, forståelse for gruppeprivilegier har på samtale og rimelighedsprincip. Det er i hvert fald her, jeg råber vagt i gevær (apropos), for det er netop et spørgsmål om magt, nemlig den magt der i yderste konsekvens tildeler retten til adfærd og ytringer. Pt. udkæmpes f.eks. en kamp om dette mellem klassiske 70´er-feminister og moderne feminister, som er rygende uenige om kvinders rettigheder stillet over for transkønnedes rettigheder, ja i det hele tale om man kan tillade sig at tale om biologisk køn som binært, uden det nødvendigvis må anses som et levn fra en patriarkalsk, sexistisk virkelighedsforståelse. Jeg opfatter den slags som et brud på rimelighed, både i teorien og i praksis.

"Så hjælper det heller ikke at man kan være ekstremt selektiv mht. hvad der bør tælle som identitetspolitik, som jeg ser det værende tendensen hos dem der oftest er meget kritisker overfor den slags"

- Jeg ved ikke, om det er møntet på mig, men jeg mener ikke, jeg er selektiv eller på anden vis urimelig på området.

"Hvis man vil undgå kløftdannelse, så burde man undgå strategien om dæmoniseringen af identitespolitikken, og i stedet arbejde på at vise at den relevante gruppe ikke er en gruppe man bør tage hensyn til, eller at den faktisk slet ikke bliver dårligt behandlet"

- Jeg er i teorien helt enig med dig, det er indeholdt i det, jeg forstår ved rimelighedsprincip. I praksis har det bare vist sig, at øvelsen i stigende grad besværliggøres af intersektionalismens hierarki. Det opfattes som undertrykkende, om ´ikke en del af´ opponerer holdninger fra ´en del af´, uanset hvilket motiv og tilgang ´ikke en del af´ har og argumenterer for, og netop da er kløften dannet.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/minister-stikker-kaep-i-hjulet-studieturen-til-indien-og-usa-maa-hoejst-koste-3000

Lad os da regulere alt!

FBayernm

"Mange er her kun for pengenes skyld, ikke fordi de kan lide danskere og vores demokrati."

Det var dog et latterligt postulat. Apropos demokrati, så behøver du ikke at kunne lide det, bare fordi det er samfundsordenen. Det er iøjnefaldende, at dem der råber højst om demokrati, at de nogle gange er de mindst demokratiske.