Snak

Ude i landdistrikterne er der åbnet mange privatskoler som følge af blandt andet kommunalreformen, der har ført til lukning af mange små folkeskoler. Skal børnene gå i en lokal skole, er der ofte ikke længere et offentligt tilbud. Ønsker man at have sine børn i en mindre skole, er de efterhånden svære at opdrive. Og har man et barn med særlige behov, skal det inkluderes i en klasse med 30 andre elever, hvilket efterlader meget lidt rum til en særlig indsats for barnet. Indsatsen skal desuden ofte udføres af personer med et kursusbevis, hvor den tidligere blev udført af personer med en rigtig uddannelse. Ikke mærkeligt at folkeskolen i stigende grad bliver fravalgt.

@Duck, Burro etc.

Ingen overraskelse at I kun ser andelen af indvandrere som årsag til faldende elevtal på offentlige uddannelser.

Jeg tror, du har stirret dig blind på ordet "kun", et ord du i øvrigt selv har indskudt til lejligheden. Der bliver ikke argumenteret for, at andelen af indvandrere er den eneste faktor, når der skal vælges skole, i hvert fald ikke så vidt jeg har set.

@Duck

Hvad er pointen med din provokerende entré i debatten?

Jeg skriver jo ingen steder at det ikke kan være en faktor, blot at vi mangler evidens før vi kan drage konklusioner.

Edit:

I øvrigt skriver du dette:

Hehe, hvor mange bind for øjnene går du igennem verden med? Du kan ikke vedblive at ignorere, at selvfølgelig vælger elever (og forældre) skoler ude i det ganske land på baggrund af andelen af indvandrere. Nå, nej, jeg mangler belæg. Bare glem det.

Som svar på mit forslag om at reformer og besparelser spiller en større rolle.

Hvis det ikke er et forsøg på at gøre MENA til et større problem end besparelser etc. så ved jeg sgu ikke hvad det er. Du anerkender i hvert fald ikke mine forslag i dit første indlæg.

"og i den henseende er det absurd at koge alt ned til koncentrationen af tosprogede."

Det er altid fjollet at koge alt ned til en ting, når det er klart at flere faktorerer kan være i spil, især når der har været masser af skolesammenlægninger osv, og derfor blevet oprettet friskoler osv. Dog er der ingen tvivl om at de skoler med stor koncentration af 2 sprogede i stigende grad bliver fravalgt af etniske danskere.
Jeg ved ikke hvorfor alt skal være i absolutter i de her diskussioner.


"Jeg skriver jo ingen steder at det ikke kan være en faktor, blot at vi mangler evidens før vi kan drage konklusioner."

Men det er jo også lidt mærkeligt at skrive. Så virker det jo som om at du ikke anerkender det at kan være en betydende årsag. Eller du vil bare have en diskussion med nogen der er af en anden politiske overbevisning end dig. Det er derfor disse diskussion giver så lidt mening.

Enig, Poor Scouser Tommy.

Forældre til elever med psykiske eller fysiske udfordringer søger i stor stil mod privatskolerne, da folkeskolen ikke kan håndtere disse.

Her er privatskolerne en stor aflastning for folkeskolen.

Skal jeg komme med en procent på, samlet set, hvor meget overrepræsentation af udlændinge påvirker forældres beslutning om at sende deres barn i privatskole ender jeg på 7 %.

Jeg ved ikke hvorfor alt skal være i absolutter i de her diskussioner.

Enig.

Det kunne være rart at diskutere de største problemer i den henseender.

Det er altid fjollet at koge alt ned til en ting, når det er klart at flere faktorerer kan være i spil, især når der har været masser af skolesammenlægninger osv, og derfor blevet oprettet friskoler osv. Dog er der ingen tvivl om at de skoler med stor koncentration af 2 sprogede i stigende grad bliver fravalgt af etniske danskere.
Jeg ved ikke hvorfor alt skal være i absolutter i de her diskussioner.

Ved jeg heller ikke.

De fleste debatter i denne tråd starter dog med et generaliserende eller stigmatiserende indlæg der derefter kaster debat af sig. Det skaber ofte en dårlig debat.

Jeg plejer at være bedre til at holde mig væk, men folkeskolens problematikker interesserer mig for meget.

Der er sgu da ikke noget nyt i at der findes A og B skoler. Sådan har det alle dage været. Folk indretter sig typisk med folk af tilsvarende socioøkonomiske status og det kan naturligvis mærkes på skolerne også.
Politikerne har i en årrække gjort en helhjertet indsats i ræset mod bunden. Evigt ævles der om at man skal løfte nedefra og der må for Guds skyld ikke gøres forskel på folk. Nedskæringer, reformer og generelt sløje kompetencer rammer bredt. Videre skal alle mases ind på videregående uddannelser også, så også her bankes bunden ud. Nu frygter man så for landets sammenhængskraft. Herre Gud!

Som forælder vil du det bedste for dit afkom. Du starter typisk med den bedste børnehave inden for de rammer du har. Så vælger du den bedste folke/privatskole muligt, sender dem på den bedste efterskole hvis det er, vælger så det bedste gymnasium så de til sidst kan gå på det bedste universitet. Det har alle dage været tilfældet. Når bagdøren sparkes ind af ressourcesvage individer presser det opover og de ressourcestærke finder sammen eller betaler sig ud af det. Forskellen på gamle dage og nu, er at man i stort omfang kender de ressourcesvage på farven.

Spørgsmålet er også hvem der til- og fravælger. Det er sgu nok ikke kun eleverne. Hvis jeg havde unger, ville jeg da naturligvis hellere at sidemanden var Jens, direktør-søn af den lokale formand i Rotary, end at sidemanden er Torben, søn af Jimmy-Åge, Danish Crown slagter extraordinaire og gift med førtidspensionisten Conny. Man starter relativt hurtigt med at danne netværk og de fleste som har et forstår vigtigheden af dette. Du kan så bytte Abdul med Torben, men mit ræsonnemnet som forælder ville være det samme, og alle forældre ser nok på de som er bag dem i køen.

Det skriger jo til himlen, når Gymnasier er nødt til at tage socioøkonomisk røv og gulvsand, for at få få driften til at hænge sammen. Det er ikke i udgangspunkt et MENA-problem, men et systemisk. Det er flot, når disse gymnasier snakker om det løft de giver, justeret for socioøkonomiske faktorer, men ude på den anden side betyder det ikke en kæft. Torben, Abdul eller hvem det måtte være, står stadig i køen bag dem der har et gunstigt netværk, selv med bedre akademiske resultater.

Nu kommer der historier om klimakompensation.

Danske firmaer(herunder statsejede) har købt klimakompensation i god tro. For hvem kunne dog tro noget ondt og dårligt om Ukrainske/russiske/kinisiske kul/kemikalie/olie firmaer? Hvem kunne dog tro at firmaer som disse kunne finde på at fifle med tallene?

Det er jordens mindste overraskelse!

Klimakompensationsordningen bør hurtigst muligt revurderes og revolutioneres.

"Etnicitet kan sikkert være årsagen i visse tilfælde, men måske generelle besparelser, reformer, inklusion etc. også spiller en årsag.
Det er lidt vildt, at så snart der bliver kaldt Mena, så drøner man ud af den tangent uden skelen til andre mulige forklaringer.

Det er ikke vildt befordrende for en saglig debat, når en efterspørgsel på undersøgelser mødes med håbløs sarkasme etc.

Vi kan alle gøre os observationer og drage konklusioner ad den vej. I visse tilfælde giver det sikkert ganske god mening, men det er jo god skik, at man for at kunne konkludere korrekt, må have nogle tal, der understøtter sine påstande.
Ellers bliver det bare en debat på skældsord, råberi og personfnidder."


Hvor henne har nogen herinde skrevet, at det kun eller udelukkende skyldes en høj mena-procent på en given skole som årsag til, at man sender sit barn på en anden Folkeskole eller gymnasium?

Hvem har på noget tidspunkt givet udtryk for det?

Alle kan se (med undtagelse af Narildsen selv), at brugeren åbenlyst fornægter virkeligheden, når der er evidens for, hvordan majoriteten af mennesker agerer i forhold til værdier, interesser så som fx politik.

Alle henvisninger fra Kim og min henvisning til en undersøgelse fra en person med fingeren på pulsen bliver bare ignoreret??

Sir Cum, Duck og andre gør også opmærksom på, at det er virkeligt naivt, blåøjet og lettere komisk, at man fra Narildsens side i stedet angriber tilbage med håbløst generaliserebde udsagn som, at jeg eller andre kun skyder skylden på Mena i fx Folkeskole-flugten samt gymnasie-segregereingen.

Det er jo ikke tilfældet. Det er til gengæld typisk, at man fra den side generaliserer og tillægger "modstanderen" ord og synspunkter, som vi aldrig har sagt eller ment.

Selvfølgelig er der andre årsager til flugten fra Folkeskolen. Det er vist ikke det, der blev diskuteret???

@ Pink

Dit første "indspark" til debatten var følgende:

Men? Men du generaliserer jo? Der findes jo muslimer, der ikke er som beskrevet ovenfor. Ergo er der ingen problemer.

Du er bare xenofob

Det er ikke vildt fordrende for en ordentlig debat, når dit udgangspunkt er den tossede sarkasme. Det er åbenbart din stil, men fører intet fornuftigt med sig, og på trods af utallige opfordinger, så kværner du derudaf i samme rille.

Det er dræbende for debatten, og derfor ender vi oftere med at debattere form over indhold.

Som andre skriver, så har der altid været A- og B-skoler/gymnasier, og årsagerne er formentligt forskellige, men mon ikke der en temmelig udpræget social slagside indblandet.