Snak

Det er jeg enig med dig i. Det tror jeg faktisk alle er enige i.

Desværre kan politikerne ikke finde ud af at lave en regulering af dette uden det skaber voldsom usikkerhed blandt andelsbolgforeningerne.

Ihvertfald i første omgang - Lykkeligvis har Kaare Dybvad været ude at sige, at det ikke skal gå ud over andelsboligforeningerne.

Jeg stiller mig tvivlende overfor at vi ville acceptere samme kapitalisering af eksempelvis adgangen til vores grundvand, på trods af at adgangen til en god bolig og rent drikkevand er to behov der langt hen ad vejen er helt basale.

Tja, man kan sgu godt få sine tvivl, når man ser på udsalget af kerneinfrastruktur fra Staten i Danmark.

Jeg ville blive forholdsvis knotten, hvis man indførte et tiltag der reducerede værdien af vores hus.

Hvorfor(dit rige svin!)? Skulle jeg spørge fra Pelle

I forhold til andelsboliger er der så også den krølle på det, at den oprindelige tanke med offentlig vurdering og deraf at næsten alle skulle have råd, vel efterhånden har spillet fallit. De steder hvor det stadig findes, er det mit indtryk, at hvis ikke man kører med en benhårdt kontrolleret venteliste, er der ofte penge under bordet. Og det er der vel også ofte alligevel, hvis ikke det er en af de dyrere andelslejligheder. Udbud og efterspørgsel hænger ikke sammen for det marked.

Andelsboligmarkedet er en meget underlig størrelse, når det kommer til udbud og efterspørgsel.

I forhold til, hvor mange andelsboliger der er, er det forbløffende få, som kommer ud på det "åbne" marked. Og de andelsboliger der gør er, efter min opfattelse, andelsboligforeninger, som har en anstrengt og/eller opskruet vurdering.

Hvis der kommer usikkerhed om låntagning m.m., så vil en masse sunde foreninger få sendt boliger ud på det åbne marked istedet for gennem ventelister.

Det vil så påvirke ejerboligmarkedet, da kunderne får adgang til andelsboligmarkedet i langt højere grad end hidtil.

Endda det rigtigt fede marked ved broerne i København og ikke Sønderbøvelse i Jylland.

Journo:

Altså du mener, at der er så stor efterspørgsel, at uanset lidt ringere låneforhold vil andelsboligejerne altid kunne sælge deres boliger?

Dybvad:

»Ja. Her er et eksempel, jeg hørte om: En toværelses på Nørrebro til 800.000 kan du måske som resultat af det her kun låne 700.000 til. Men min første tanke er, at hvis man overhovedet tilbydes en andelsbolig til 800.000 på Nørrebro, så køber man den da uanset belåningen, fordi det vil være et supergodt tilbud under alle omstændigheder«


Forbløffende eksempel.

Dybvad tryller lige 100.000 kr. frem. Bare lige sådan.

Næppe verdens bedst eksempel. Han har dog utvivlsomt ret i sit eksempel. Får man tilbudt en lejlighed på Nørrebro til 800k og ikke horribel boligydelse, æder man da med glæde en højere rente på de sidste 100k, hvis banken kun vil give dig 700k i andelslån/-kredit.

Jeg kan ikke rigtigt lure hvor meget af hele den her snak om værditab der er spin fra bankernes side, de har jo også nogle interesser at pleje. Kunne i hvert fald være lækkert at se nogle af de beregninger der ligger bag tallene.

Herudover er priserne på valuarvurderede andelslejligheder jo stille og roligt eksploderet det seneste årti. At de et enkelt år går nedad i stedet for op, kan ikke sætte mit pis voldsomt i kog, det på trods af at jeg selv har røven i klaskehøjde, i og med at jeg bor i en.

Enig.

Dit eksempel er noget bedre og giver rent faktisk mening. Kræver stadig, at banken vil låne de 100K ekstra.

Ellers kan man vel gå i kviklånsbanken.


Nu er det en rigtig stinker for Liste A, så andelsboligerne bliver næppe ramt, når der kommer mere frem. Dertil er der for mange pisse sure vælgere også.

Men jeg ville nok være lidt nervøs, hvis jeg havde købt andel i 2019 og foreningen havde en lidt anstrengt økonomi.

Man skal, i hvert fald i København, have fem procent af købesummen med sig, hvis man skal låne til en andelsbolig. Så allerede der er der lidt af de penge du ikke kan låne.

Hvis man som dig Krook, alligevel skal blive boende, og ikke belåner sig helt håbløst, er man mindre udsat. Så bør det alt andet lige på sigt gå fint.
Hvis man har tænkt at man kunne spekulere i det, eller blot ville bo der et par år, er man værre stillet over for den slags udsving. Tanken med andelsboligerne var mig bekendt aldrig, at det skulle være den guldgrube, som det har været for nogle.

Det virker temmelig overdrevent at det skulle have nogen særlig effekt for andelsboliger.

Ja, valuarvurderinger skal tage hensyn til udlejningsejendomme men det er altså langt fra hele lejeområdet der er ramt. Godt 2600 boliger om året.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/boligminister-og-rohde-skaendes-om-en-karensperiode-men-hvilken-forskel-goer-den

Hvis det i et område er et problem kan en generalforsamling jo beslutte at gå bort fra valuarvurderinger.

Det er et tåbeligt argument, du altid hiver frem fra skuffen, og jeg ved ikke, hvad du vil med det.

Overhovedet ikke.
Lad os være enige om at være uenige mht. det faldende jødetal i muslimske lande, men hvordan vil du så forklare den faldende andel af kristne? De er næppe rejst til Israel.

"Engang stod Greve Gymnasium med en udfordring, der opstod, hver gang spisefrikvarteret gik i gang.

Her havde eleverne det med at fordele sig på en bestemt måde.

De elever, der havde ikkevestlig baggrund, satte sig i grupper ved de samme langborde"

No shit?? Det samme gjorde/gør de etnisk danske elever. Det ved alle jo, at majoriteten af mennesker gør.

Netop derfor søger man ikke hen på et gymnasium eller en folkeskole, hvor 40-50% er med Mena-baggrund.

Er det ikke åbenlyst?

På mit gymnasium, var der slet ikke den slags udfordringer, da andelen af elever med Mena-baggrund ikke var højere end ca. 10-15%.
Alle talte sammen. Ingen isolerede sig.

Hang ud med tyrkere, danskere, iranere og sågar islændinge.

Nu er Greve nødt til at tvinge eleverne til at sidde på bestemte måder - og selvfølgelig forbyde ghetto-sprog. Hvad havde man regnet med?

@pink,

Fint du anerkender problemet. Hvordan vil du løse det?