@Halil,
Du føler det er bedre at lovgive på baggrund af en følelse/fornemmelse omkring en norm inden der forelægger noget videnskab bag - f.eks. at potentielle krænkere blot forbliver potentielle fordi deres lyster bliver udlevet gennem en dukke eller at dukkerne giver smag for at gå hele vejen.
Når du anvender termen "føle" så hyppigt, går jeg ud fra du forsøger at fremhæve en for dig vigtig pointe. Jeg mindes dog ikke at have skrevet at min tilgang til spørgsmålet er baseret på følelser, forstået som e.g. umiddelbar afsky. Jeg skrev netop eksplicit at et forbud var begrundet af en usikkerhed om hvordan normer udvikler sig. Specifikt, gør det at samfundet gennem lovgivning udtrykker hvad der kan opfattes som accept af en adfærd der i høj grad ligner børnemishandling, medføre at denne adfærd for nogle af dem der er tiltrukket af børn, i højere grad bliver opfattet som legitimeret?
Derudover, sådan mere generelt, så kan jeg ikke se det principielle problem ved at forbyde før der eksisterer evidens på et område. Det gør man allerede mht. ny medicin, som først skal godkendes af EU eller DK, efter forudgående tests, før det må sælges i DK. Selv med produkter der potentielt kunne have en enorm gavnlig virkning.
Angående normer, så har børnesexnormen ikke udviklet sig de sidste mange år. Det er forbudt og det har store konsekvenser for krænkerne og krænkerne ved godt det er forbudt.
Her må du tro at der sker en udvikling for det du skriver giver mening.
Det forstår jeg ikke. Hvorfor må der være sket en udvikling for at det jeg skriver mht. til børnesexdukker skulle give mening?