Zanetti/mirakel/m.fl
Vedrørende islam og overrepræsentation ifm.
kriminalitet:
Grundlæggende oplever vi daglige eksempler på, at kulturerne er dybt inkompatible.
Pt er det blandt andet debatten om social kontrol, der med stor tydelighed, demonstrerer de afgrundsdybe afstande, der tilsyneladende vokser og vokser.
Temaet er mest velegnet til et bogprojekt, så derfor bare et par nedslag der adresserer aspekter jeg vil mene er relevante.
Ét af de særlige karakteristika der adskiller MENA fra andre indvandrergrupper, er udøvelse af kriminalitet i grupper.
Vi kender banderne, og vi ser grupper der udøver gaderøverier, afbrændinger i boligområder, gruppevoldtægter osv.
Stenkast rettet mod politi, brandvæsen og ambulancer.
Denne praksis er på flere måder uheldig.
Omfanget og antallet af medvirkende, illustrerer hvor bredt problematikken dækker.
Ser vi på indvandring fra fx Pakistan, Tyrkiet og Marokko, er virkeligheden den, at de pågældende indvandrere fra de nævnte lande ikke er flygtet, og derfor ikke er ramt af traumer mv.
Alligevel er de omtalte nationaliteter (også) stærkt overrepræsenterede.
Traumer dækker altså ikke over årsagen til de voldsomme mængder af kriminalitet.
Dec socioøkonomiske forhold er ofte anvendt, når "eksperter" eller andre, søger efter årsagssammenhænge.
Også her ser vi markante forskelle ift andre grupper.
Et kæmpestort fravær på statsfinansierede sprogkurser.
Et elendigt sprogligt niveau, der ofte er diskvalificerende med henblik på deltagelse på arbejdsmarkedet.
Vi har den helt aktuelle case, hvor kvinder nægtes adgang til arbejdsmarkedet.
Det giver anledning til problemer, at en muslimsk mand kan have vanskeligheder med at acceptere en kvindelig chef.
Kort fortalt:
De pågældende udviser noget, der for manges vedkommende, ligner en udstrakt uvilje mod integration, og pådrager sig ved egen adfærd, en uhensigtsmæssig socioøkonomisk position.
To elementer er for mig afgørende:
1) Vi har alt for mange år med alt for mange negative erfaringer.
Hvad årsagerne end måtte være, stikker problemerne så dybt, at første step bør være et totalstop for indvandring fra området.
Så kan man efterfølgende fortsætte botaniseringen af hvordan eksperimentet dog kunne gå så galt.
Der er ingen grupper i danmarkshistorien der har modtaget flere ressourcer end MENA, og der har aldrig været et segment der har forvoldt tilnærmelsesvis så mange problemer.
2) Lakmusprøven er, at andre indvandrergrupper klarer, og har klaret sig glimrende, helt uden integrationspakker, mentorer, rollemodeller, sociale viceværter, og flåden af øvrige særlige initiativer i lange baner.
Vedrørende islam og overrepræsentation ifm.
kriminalitet:
Grundlæggende oplever vi daglige eksempler på, at kulturerne er dybt inkompatible.
Pt er det blandt andet debatten om social kontrol, der med stor tydelighed, demonstrerer de afgrundsdybe afstande, der tilsyneladende vokser og vokser.
Temaet er mest velegnet til et bogprojekt, så derfor bare et par nedslag der adresserer aspekter jeg vil mene er relevante.
Ét af de særlige karakteristika der adskiller MENA fra andre indvandrergrupper, er udøvelse af kriminalitet i grupper.
Vi kender banderne, og vi ser grupper der udøver gaderøverier, afbrændinger i boligområder, gruppevoldtægter osv.
Stenkast rettet mod politi, brandvæsen og ambulancer.
Denne praksis er på flere måder uheldig.
Omfanget og antallet af medvirkende, illustrerer hvor bredt problematikken dækker.
Ser vi på indvandring fra fx Pakistan, Tyrkiet og Marokko, er virkeligheden den, at de pågældende indvandrere fra de nævnte lande ikke er flygtet, og derfor ikke er ramt af traumer mv.
Alligevel er de omtalte nationaliteter (også) stærkt overrepræsenterede.
Traumer dækker altså ikke over årsagen til de voldsomme mængder af kriminalitet.
Dec socioøkonomiske forhold er ofte anvendt, når "eksperter" eller andre, søger efter årsagssammenhænge.
Også her ser vi markante forskelle ift andre grupper.
Et kæmpestort fravær på statsfinansierede sprogkurser.
Et elendigt sprogligt niveau, der ofte er diskvalificerende med henblik på deltagelse på arbejdsmarkedet.
Vi har den helt aktuelle case, hvor kvinder nægtes adgang til arbejdsmarkedet.
Det giver anledning til problemer, at en muslimsk mand kan have vanskeligheder med at acceptere en kvindelig chef.
Kort fortalt:
De pågældende udviser noget, der for manges vedkommende, ligner en udstrakt uvilje mod integration, og pådrager sig ved egen adfærd, en uhensigtsmæssig socioøkonomisk position.
To elementer er for mig afgørende:
1) Vi har alt for mange år med alt for mange negative erfaringer.
Hvad årsagerne end måtte være, stikker problemerne så dybt, at første step bør være et totalstop for indvandring fra området.
Så kan man efterfølgende fortsætte botaniseringen af hvordan eksperimentet dog kunne gå så galt.
Der er ingen grupper i danmarkshistorien der har modtaget flere ressourcer end MENA, og der har aldrig været et segment der har forvoldt tilnærmelsesvis så mange problemer.
2) Lakmusprøven er, at andre indvandrergrupper klarer, og har klaret sig glimrende, helt uden integrationspakker, mentorer, rollemodeller, sociale viceværter, og flåden af øvrige særlige initiativer i lange baner.
FREM for alt