Nelle
EU har slået for mange skæverter. Især de senere år.
Unionen er grundlæggende styret af tysk sauerkraut, tilsat en smule fransk baguette.
Vi andre får allernådigst lov til at sætte retten til livs, imod betaling af en tvangsinddrevet formue.
»Wir schaffen das« forkyndte Merkel, og udskrev en bloddryppende evighedsregning til blandt andet Danmark.
Det er for risikabelt at helt centrale beslutninger, overlades til et følelsesstyret, mere eller mindre utilregneligt individ.
Hertil kommer eksempelvis Schengen, der var en særlig kombination af mekanismer, vi alt for ofte ser i Bruxelles.
Sjusk og fusk.
Sjusk ift, at man ikke tog højde for konsekvenserne i ´15.
Fusk fordi man forsikrede at Schengen var uløseligt knyttet til sikring af de ydre grænser.
Det var løgn fra ende til anden.
Euroen blev fulgt op af konvergenskravene.
Det har sat en effektiv stopper for fx det klassiske socialdemokratiske kriseløsnings-værktøj, nemlig at pumpe offentlige midler i typisk bygge og anlæg, mhp at generere arbejdspladser, produktivitet mm.
Der er EU lande der yder, og andre der nyder. Det kunne nok gå an, hvis pengene ikke blev kastet ned i et tilskuds-cirkus, ingen længere har overblik over.
Det var bare et lillebitte hjørne af problemfelterne i EU.
-----
Overordnet ville jeg ønske et EU i flere rum, og i flere hastigheder.
Tanken om at 27 lande, med vidt forskellige kulturelle, sociale og økonomiske interesser og historik, kan integreres i unionen.
Og så lige til sidst:
Vi har udvekslet arbejdskraft, udvekslingsstuderende, viden og meget andet i hundredvis af år.
Det forudsætter ingenlunde bistand fra Merkels mavefornemmelser, at fortsætte det udmærkede samarbejde.
FREM for alt