@ Steve
Problemet er, at det stadigvæk bare er snak. Hverken dit ord eller dine venners ord eller ordet fra de unavngivne erhvervsledere i store branchebærende virksomheder eller de tilsvarende fra folk højt i administrationen er reelt til ret megen gavn for mig.
Jeg stoler på, at såvel du som dine venner i udgangspunktet er intelligente folk, men intelligens går kun så langt. Det er nyttigt i en analytisk sammenhæng, men analyser afhænger også af de underliggende præmisser, og af en vilje til at være objektiv, samt at den udføres med integritet.
Og jeg har ikke skyggen af en chance for at være sikker på, at du og dine venner har den integritet, eller hvad jeres underliggende præmisser var.
Afsluttende, jeg stoler på gode argumenter. Når jeg konsekvent hører en masse snak, der er alt andet end gode argumenter, så begynder jeg at blive lidt paranoid og spekulere over, hvorfor jeg hører så meget andet end gode argumenter? Du er jurist og må være bekendt med den problemstilling.