Redigeretsøn 15. mar 2020
1) Den "teori", du så nonchalant taler om, er realitet i Italien, hvor man reagerede meget sent på smittespredningen. Et sundhedsvæsen, der kollapser, har vidtrækkende konsekvenser og for andre end blot dem, der skal behandles på grund af corona. Også for samfundsøkonomien. Hvordan du ikke fatter det, går over min forstand.
2) Din totale ligegyldighed over for de mange mennesker, der risikerer at dø, er dog måske en okay forklaring på din uansvarlige indstilling.
3) Der er intet "sædvanligt" over situationen. Derfor er der heller ikke noget sædvanligt svar på, hvad man bør gøre. Naturligvis kan man som ham Tegnell fra Sverige, der selv mener at have regnet det hele ud, men altså har taget fejl i hver eneste vurdering af situationen indtil videre, insistere på ikke at gøre noget som helst, der ikke er solidt funderet på evidens. Problemet er jo bare, at der ikke eksisterer evidens, der dækker den nuværende situation, hvorfor man risikerer meget ved denne insisteren.
En anden vej er at gå frem efter et forsigtighedsprincip, der kan vise sig at være virkningsløst, men som måske har en gavnlig effekt. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.
4) Må der nødvendigvis søges en balance mellem restriktioner og hensyn til økonomien? Ja. Er det et politisk spørgsmål, hvordan man vælger at skride frem? Ja. Men INGEN kender svaret på, hvilken vej, der på længere sigt vil have hvilken effekt. Dermed ANER du heller ikke, om samfundsøkonomien bliver "smadret" mere i dette scenarie end i et, hvor man valgte en mindre restriktiv vej.
5) Vedrørende den forhøjede risiko for ældre og svækkede og de foranstaltninger, man allerede har truffet: Ja, idiot, de foranstaltninger går jo for helvede ud på at begrænse smitten i resten af samfundet. Du lader til stadig ikke at have fattet, hvor vitalt det er at gøre kurven flad.
6) Det er ikke dem, der overstår sygdommen på kort tid, der er målet for tiltagene. Meningen er at bremse smitten, så dem, der kommer til at blive alvorligt syge, kan modtage den behandling, de har brug for. Jo flere smittede jo flere alvorligt syge. Vil du ikke nok anstrenge dig for at fatte det?
7) Du er ikke læge. Din konstatering af, hvad der "jo" er unødvendigt baserer sig ikke på andet end din mavefornemmelse. Jeg ved godt, at det ikke ligger til dig, men prøv for helvede at udvise bare en smule ydmyghed.
Der vil helt sikkert vise sig at være mange ting, man med rette kan kritisere, når først pandemien er stilnet af, og kompetente mennesker begynder at granske forløbet. Regeringen kommer helt sikkert også til at måtte sande, at noget af dens indsats har været forfejlet.
Allerede nu er der da flere ting, man med rette kan undre sig over. Fx Brostrøms klare afvisning af, at sundhedsstyrelsen kunne have gjort noget som helst anderledes.
Der kommer endda til at være et sammenligningsgrundlag, fordi Sverige jo griber det helt anderledes an.
Selv er jeg spændt på, hvad facit ender med at blive.
Men du, Steve, nøjes jo ikke med at undre dig. Du ved allerede, at fremgangsmåden er forkert, overdrevet og kvindagtig. Når du modtager heftige reaktioner på det, skyldes det, ja, man tager sig til hovedet over at måtte forklare det, at du ikke er kvalificeret til at være skråsikker.
Hvad dine venner siger, er ikke et argument.
Din indgroede mistro til myndighederne er ikke et argument.
Din selvopfattelse som højt hævet over almindelige dødeliges abstraktionsniveau er ikke et argument.
Filmreferencer er ikke argumenter.
Niddets arkivar