@Adam,
Hvorvidt og i hvor høj grad et lands kultur er bygget på hhv. maskuline eller feminine værdier er helt gængse begreber samt måleparametre i kulturstudier, samfundsvidenskab og beslægtede discipliner.
Mig bekendt (fra samfundsvidenskab) er det også et af de mest kritiserede begreber, da det ofte bliver fremsat som ahistorisk, selvom sådanne maskulinitets/feminitets-opfattelser potentielt er et produkt af en bestemt tid, eller et levn fra en bestemt tid, hvor mænd i høj grad sad på magten. Men det skal ikke skille os ad, endnu.
Danmark, Skandinvaien har tidligere maxet helt ud på den feminine score.
Ja det er jeg ikke i tvivl om, hvis feminitet inkluderer: "
a preference for cooperation, modesty, caring for the weak and quality of life", selvom jeg ikke helt kan se hvorfor vi skulle acceptere disse værdier som essentielt kønsrepræsentative. Når mænd faktisk i højere og højere grad er i stand til at overtage disse "feminine" værdier, som det netop viser sig i skandinavien, så er dette et potentielt stød imod antagelsen om at disse værdier skulle være essentielt feminine. Ja, det kunne tyde på at de bare er værdier. Men igen, jeg skal forsøge at lade den ligge. Promise.
Peterson tese er - forsimplet - at desto mere feminint og ligestillet et land er - eller agter at opnå det - desto mindre ligestillet og mere ´polariserede´ bliver kønnene.
O.k. Men hvis jeg ikke havde hørt om de voldsstatistikker, så ville jeg aldrig ha´ troet på at kønnene var mere polariserede i dag end tidligere. Bare i min relativt korte levetid er køns
rollerne i hvert fald blevet mindre polariserede. Selvfølgelig finder man tossede incel-typer og rabiate femitosser, men de er overhovedet ikke udtryk for noget der minder om mainstream. Så jeg kan ikke få øje på polariseringen.
Sat på spidsen, så kan vores samfund blive så feminint og fisset, at nogle maskuline værdier ikke er normen eller socialt acceptable, hvorfor nogle mænd ender med at føle sig marginaliserede og undetrykte.
Det kan have den sociale slagside, at mænd i højere grad er tilbøjelige til at udøve vold mod kvinder, have et problematiske kvindesyn, prøve at undetrykke kvinder mv.
Selv hvis jeg køber det der femi vs masku, så har jeg meget svært ved at købe forklaringen i den form, i.e. at volden skulle være udtryk for marginalisering. Jeg ville være mere tilbøjelig til at forstå det som at nogle mænd der kommer hertil fra mere patriarkalske samfund, samt nogle danskere der er opdraget til at opfatte verden mere patriarkalsk, har svært ved at acceptere kvindernes frihed. Derfor ender de med i affekt at ty til vold når kvinden pludselig begynder at svare igen, eller går rundt ude i byen uden at underrette manden. Men det er ikke nødvendigvis fordi de føler sig marginaliserede. Det er fordi de bliver konfronteret med en virkelighed om at de ikke kan bestemme over damen. Og så slår de da de føler et kontroltab. Den marginaliserede mand er en incel der ikke kan få noget på den dumme, der ikke har en kone eller kæreste at tæske.
(forbehold for at ovenstånede udlægning lige præcis er hvad JP mener. Jeg syntes dog det lyder lidt hvidvaskende at påstå at det er en generel marginalisering af undertrygte mænd der ikke kan løbe fra deres biologi, vs. at det er nogle gammeldags mænd der endnu ikke har accepteret, at de ikke skal bestemme alt i hjemmet).
Ikke at det i sig selv skal tage noget fra de statistikker du henviser til, selvom jeg stadig er skeptisk over om det vitterligt er udtryk for en stigning. Jeg er nok mere tilbøjelig til at mene det er udtryk for en større vilje til at sige fra og melde manden.
Hvis man vil have bedre sammenlignelighed, kan man tage udgangspunkt i mordstatistikken, da den slags er mere clear cut og definitiv. Mht. drab på kvinder, ligger Danmark og resten af skandinavien tæt på bunden i kvindedrab per indbygger. De ligger selvfølgelig lavt i drab i det hele taget i drab per indbygger, men hvis kvindehadet virkelig var udslagsgivende, ville man så ikke forvente nogle ret høje kvindedrabsstatistikker i skandinavien hvis volden vitterligt også var meget høj?