Lad mig lige klarificere en gang, så der ikke kommer misforståelser. Jeg mener bestemt ikke, at EL har grund til at hænge med nakken. De står i en god position fremover, som partiet der kæmpede for ældres rettigheder. Jeg har svært ved at se en gennemsnitlig rød vælger, som følger med i dækningen af denne finanslov og efterfølgende er hamrende sur på EL, fordi de kæmpede for to bade om ugen til de ældre og fradrag for medlemsskab af de rigtige fagforeninger.
Sådan som situationen er præsenteret i medierne, så har EL alle muligheder for at score point på det. Det der er knap så åbenlyst, er at et egentlig lovkrav om to bade om ugen ville ændre ganske meget på økonomien ude i kommunerne. Der er i mine øjne en seriøs risiko for, at en enkelt milliard simpelthen ikke er nok. Kommunerne er i forvejen pressede på økonomien, og hvis ikke milliarden er nok, så er det svært at se, hvad der efterhånden skal skæres væk.
Dertil kommer, at selv om regeringen næppe har nogen principielle problemer med at detail-styre kommunerne, så bliver det problematisk at åbne døren for bunker af rettighedslove til pensionister, handikappede, kronisk syge og hjemløse. Hvor trækker man grænsen?
Derfor er det egentlig også forståeligt, at regeringen valgte at slå bremserne i. Det er selvfølgelig en tabersag for regeringen, men omvendt kan de nemt blive en endnu større tabersag, hvis man om et år skal til at diskutere flere rettigheder, alt imens kommunalpolitikerne skummer af raseri over endu mere pressede budgetter.