Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg har ikke læst JPs bog og kender ikke indholdet, men da det er en selvhjælpsbog må man formåde at dem som læser gerne vil ´højere´ op i hierarkiet, dermed er det lige meget at bogen kun er for de få?
Rigtige mænd er landmænd
Jeg skal være helt ærligt omkring Jordan Peterson. Jeg har nævnt at han fascinerer mig. Jeg købte hans bog om 12 grundregler, etc.
Jeg kom ikke rigtig i gang med den og nu gør jeg slet ikke, for det giver lidt knas med troværdigheden, når man udgiver en bog om gode leveregler og så selv ender i behandling for afhængighed af benzo’er. Et eller andet sted hænger det bare dårligt sammen, og grundlæggende er jeg bare heller ikke den store fan af store guider til det gode liv, så den bog får jeg nok aldrig læst :)
Som sagt; Hvis du er 16 år og mangler venner. Det er en bog henvendt til usikre teenagere der mangler succes, venner og stabilitet i livet. Den er ikke henvendt til folk der godt selv kan finde ud af at få en hverdag til at hænge sammen, eller har et nogenlunde selvbillede.

Det er vel også rimelig sigende, at en mand der hyldes for sine politiske analyser har klart mest succes med en selvhjælpsbog.

Men derudover, så skal du jo gøre hvad han siger. Ikke gøre hvad han gør. Men det er da fint du har gennemskuet, at han ikke er så værd at høre på, som folk ellers gør det til.

Jeg kender dog et par stykker der påstår, at de fik rigtig meget ud af at læse bogen med de 12 regler. Men for flertallet er det heller ikke folk der læser tykke bøger normalt.
Jeg lytter stadig til ham. Der er intet ondt i ham. Han får nogle fjender fordi han ikke abonnerer på diverse feministiske tendenser i tiden, men selvhjælpsbøger er ikke noget for mig. Hvis nogen læser hans er jeg dog sikker på de ingen skade tager. Han er meget langt fra at være rabiat. Måske snarere det modsatte.
@Anders.hede.

Hvad lytter du specifikt til ved ham? Hvor mener du han siger noget fornuftigt?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
En del af de råd han kommer med er jo også råd, der er relativt almene i terapeutiske sammenhænge, så det kan jo ikke undre, at det hjælper nogen. Det interessante er alt det kristent konservative tankegods og analyser, som han har svøbt den ind i. Fx "Ret ryggen...", der bygger på den der besynderlige Hummer-metafor minder en del power-poses (som en del feminister sjovt nok også gør brug af), der også arbejder med sammenhængen mellem kropsholdning og selvværd.

På et eller andet plan, så bruger han jo nogle almene råd, som man har en hvis evidens for at de virker til at skabe troværdighed for hans analyser.
Jeg følger ham ikke specielt meget mere.

Jeg fulgte ham mest i hans kampe mod et officielt ovenfra dikteret sprogbrug som universitetsansatte skulle bruge - det der gjorde ham kendt. Kampen mod en række feminister, hvor jeg godt kunne lide hans svar, selvom folk på den anden fløj sikkert kan finde nogen, de synes har bedre svar..

Jeg aner ikke hvad han har sagt i lang tid, og hvis det er selvhjælps-ting, så springer jeg også over.

Jeg kender mest til ham i forbindelse med hans underlige konspirationsteori om postmodernistisk kulturel neo-marxisme, og det faktum at det har givet ham en del alt-right tilhængere.

I det hele taget virker alle hans anti-venstrefløjs reflektioner som noget underligt usammenhængende hjemmebrygget sofisteri, der ikke har hold i den akademiske samtale. Men her har han jo været så fornuftig at preempte den slags kritik ved at påstå at academia netop er inficeret af den nævnte postmodernistiske... osv. Det er åbentbart tilstrækkeligt til hans konservative amerikanske følgere, og danske Vanopslagh-typer. De er også i den grad intellektuelt udsultet, så måske ikke så underligt at de æder alt råt.

Det eneste jeg ved om han feminismekritik, er et eller andet med at kvinder der går med makeup og høje hæle er hykleriske hvis brokker sig over at sexchikane pga. evolutionær biologi (!!!), og så det der han hintede af hos Rogan om at vi burde redistribuere tissekonerne til de stakkels mænd der ikke kunne få noget på den dumme.
Det eneste jeg ved om han feminismekritik, er et eller andet med at kvinder der går med makeup og høje hæle er hykleriske hvis brokker sig over at sexchikane pga. evolutionær biologi (!!!), og så det der han hintede af hos Rogan om at vi burde redistribuere tissekonerne til de stakkels mænd der ikke kunne få noget på den dumme



Det kræver en god portion arrogance samt dumdristighed at offentligt indrømme, at ens kendskab til manden er yderst begrænset og nok overordnet stammer fra “SJWs owned with Facts and Logic”-videoer fra 2016, og så i næste indlæg med største selvfølgelighed overlevere overstående bavl som var det faktisk noget man selv havde kommet frem til, og ikke bare noget man havde læst i diverse smear pieces og artikel-overskrifter..

Imponerende.
La prende Vecino.
Hvad går hans feminismekritik da rent faktisk ud på? Af det jeg læser og hører, så virker det primært som at han mener, at kvinder idag er mere selvstændige og har flere valg - både angående karriere og partner. Dermed findes en stor gruppe af unge mænd uden uddannelse, karriere eller penge, som ikke kan finde en partner og få børn med. Den debat har vi også en smule herhjemme. I USA er det noget mere ekstremt, da adgang til uddannelse og sådan ikke ligefrem er for alle.

Hans selvhjælpsbog går meget på, at man skal forsøge at få styr på de ting man rent faktisk har kontrol over. Renlige omgivelser, god personlig hygiejne, rank ryg (både billedligt som bogstavligt) og daglig selvfordybelse i en hobby. Groft sagt; Vær den person du selv ville date.

Når jeg så hører ham snakke i interviews eller i debatter, så slår han dog i højere grad på, at det er et strukturelt problem, at denne gruppe bliver ladt tilbage og det er synd. Af en eller anden grund er det så feminister, kultureliter, universiteterne, venstrefløjen osv. der er skyld i det. Han kritiserer så indimellem navngivne tænkere og teorier, men har ofte ikke forstået hvad de siger, eller slet ikke læst det han kritiserer. Det sidste er især problematisk, da folk køber ind på hans konklusioner - Typisk fordi de heller ikke selv har haft åbnet bøgerne, eller overhovedet hørt om Foucault, frankfurterskolen eller Darrida før Peterson kritiserer dem.

Er det helt skudt forbi? Jeg antager du har læst mere af ham end jeg selv har.
Annonce