Snak

En relativisme, som, når den trækkes helt sort/hvidt op, virker fjollet.

Noget er bedre end andet. Nogle mennesker er klogere end andre. Nogle kunstnere mere geniale, talentfulde og indsigtsfulde end andre.

Det er muligvis ikke populært, hvis ens bogreol bugner med Dan Brown, men ens kulturelle dovenskab og dårlige smag falder tilbage på en selv.

Måske man kunne starte med at indrømme at man selv har guilty pleasures i den kategori. Det har de fleste (undtagen Frasier-Jussi).

Hvis jeg tegner en streg er det ikke lige så stor kunst som Munch. Desværre.

@Merc

Min pointe gik egentlig på det tåbelige udsagn, at siden de fleste foretrækker X-faktor på TV og pop i radioen, er det her kulturministeriet skal have fokus og ting skal gå på efterspørgsel.

Jeg arbejder selv med tal. 2+2=4. Det er simpel matematik, som alle bruger og kan forstå. Jeg vil påstå at Bayes´ teorem eller Eulers lighed er langt smukkere matematik. I dagligdagen er det nok et fåtal som selv aktivt bruger dem, eller forstår dem. Det gør dem i min optik ikke mindre forfinede. Var man stoppet med at forske, undervise og danne ved 2+2=4, havde hverdagen nok været anderledes.

Nu er det så matematik, men jeg synes da generelt det er kedeligt, hvis menneskets nysgerrighed og evnen til at udvikle sig ikke skal have en legeplads og en platform. Verden ville på alle måder være fattigere sted hvis ikke. Hvis den næste Einstein, Mozart eller tilsvarende sidder derude uden ressourcer eller inspiration, er der meget man som et samfund går glip af. Så er der naturligvis fyld, røvballe og fundamentale ting som fylder og forbruges mere og det er helt naturlig. Er man ikke Jussi, kan man ikke dykke ned i det hele.

For mig er det (næsten) ligegyldigt om Joy Mogensen er til klassisk, Dansktoppen, Berlins postpunk-scene eller noget fjerde. Om hun er til det danske bondekøkken, molekylær gastronomi eller raw food, og om hun er til Biedermeier eller tippetanske thangkaer er ikke specielt vigtigt for mig. Hun skulle bare gerne have en interesse for området. Og som minimum skulle hun have en interesse i at varetage området bedst muligt. Ingen af delene virker til at være tilfældet.

Det var heller ikke stilet imod dig, Bosse.

Jeg tænker bare at folk, der fornærmes, forsvarer sig på et dovent grundlag. Det er lettere at kalde andre for snobber end at fordybe sig i værker af sværere tilgængelighed (som kvalitet ofte kan være) og bruge tiden på at få noget ud af dem.

Objektvitet er selvfølgelig ikke påviseligt, men man kan jo sagtens have nogle vurderingskriterier, der er dækkende nok.

Men altså, derfor skal folk da have lov til at have husmoderkunst hængende.

Bot - come on.

Jeg brugte tid på den med Pixi/Proust.

Jeg synes ikke, den er så dum - og Bosse detaljerede efterfølgende.

Mercenary

Tingene bliver nok (også af mig) stillet spidst nok op, men læser du mit første indlæg omhandlende John M, konstaterede jeg blot, at hun har en bred smag.

Det har jeg sgu også. Jeg lytter til alt fra Bamse til Brahms.

Jeg er egentlig fuldstændig på din side, Jussi. Drillede dig bare lidt.

Og bliver måske selv for kategorisk i min argumentation, men jeg mener stadig at kvalitet (oftest) kræver flid, og det har mange simpletons ikke energien eller lysten til. Det ændrer bare ikke på at der grundlæggende godt kan skelnes imellem lort og lagkage, Pixi og Proust.

Dannelse er en proces, Bot. Deri ligger der vel, at man lærer sig at forstå, og måske værdsætte, nye indtryk, om det er mad, musik eller andet.

Jovist dannelse er en proces, men dannelse har ikke forskellige kulturelle referencer som startpunkt og slutpunkt. Dannelse handler ikke om smag - hvad man kan lide at lytte til, læse i og så videre. Det handler om de måder, man formår at gøre dette. Det kan i den forstand være ligeså dannet at læse Harry Potter som at læse Houellebecq, såfremt man evner at forstå dem i forskellige perspektiver. At det så godt kan kræve mere Proust end Pixi, som Jussi så fint siger det, at nå dertil, det er naturligvis sandsynligt.

Tim Christensen:
"Da Dizzy mizz lizzy havde solgt 5000 eksemplarer af det første album, mente anmeldere, at vi var undergrund, og da vi passerede 50.000 var de samme mennesker af den opfattelse, at vi lavede flad ungpige-pop."

Mennesker med behov for selvudnævnt "dannelse", bør dog krediteres for at bidrage med en ikke ueffen humor.

Jeg forstår ikke, om din sidste linie har noget at gøre med dit citat, Kim?