Et fint eksempel som Lars Boje Mathiesen er ude med i forhold til Albertslund og nabokommunerne. Det illustrerer glimrende hvor tåbelig kriterierne er for udligningsreformen.
Hvorfor er det et godt eksempel?
Albertslunds administrative udgifter kan i høj grad henføres til lovbundne opgaver og udbetaling af sociale ydelser.
Eksempelvis bruger kommunen ressourcer på at efterleve Claus Hjorts lovbundne klapjagt på arbejdssøgende og kontanthjælpsmodtagere. Dette formynderi- og kontrolprojekt trækker hårdt på de kommunale budgetter, og selvsagt mest i kommuner, hvor antallet af modtagere af offentlige service- og kontantydelser er i den høje ende.
Albertslund er en hyggelig og grøn kommune, men det er ikke en kommune, hvor offentlige bygninger som f.eks. skoler og daginstitutioner er specielt velholdte. Prestigeprojekter, som de ses i fx København og Århus, er der ingen af.
Albertslund har mange lejeboliger og bygger flere lejeboliger til borgere i middel- og lavindkomstgrupperne. Jeg tænker, det er rimeligt nok, at der også er boliger til de grupper i københavnsområdet.
Albertslund ligger tæt på Kbh. og i et grønt område med masser af udstykningsmuligheder. Med en borgerligt styre kunne kommunen formentlig over tid skubbe fattigrøvene ud og få den gode middelklasse ind. Ejerboliger i Albertslund ligger i en prisklasse, hvor der skal en indkomst i den gode ende til.
Albertslund kan med den rette politiske kurs, der blandt andet handler om at droppe billige lejeboliger og skifte dem ud med dyre ejerboliger, blive en mere velstående kommune, og dermed skubbe "aben" videre til andre kommuner.
Men hvor skal det så ende henne? Skal alle uden arbejde bo på Lolland fremover?
Personligt synes jeg, det er positivt, at der stadig er kommuner i københavnsområdet, der påtager sig et socialt ansvar.
I øvrigt drejer det sig om latterlige 10 mio. kr., der intet rykker i budgettet.
Gentofte er velkomne til at bygge billige lejeboliger og vise, at de kan løse opgaven bedre.
Den suverænt mest overadministrerede by i Danmark er Kbh. Bl.a. fordi magistrat-organiseringen betyder, at de små kongeriger bekæmper hinanden på kryds og tværs. Den slags trækker mange (uproduktive) administrative ressourcer.