At være brun og gøre oprør mod islams dogmer bliver meget nemt problematisk. Der nævnes også Geeti Amiri, der blev udskammet for at være en House-muslim (onkel Tom-terminologien). Sara Omar oplever også en stor modstand for sine beskrivelser. Og topmålet er så hende svenskeren der ikke rigtig mener man bør skrive noget, der potentielt kan bruges af de yderste højre.
Jeg kender ikke indgående noget til nogle af dem (Sara Omar er den eneste jeg har hørt om før). Så jeg kan kun give mit eget umiddelbare venstreorienteret syn på, hvad der er saglig kritik. En dybere diskussion kræver dog, at jeg får lidt mere information og kontekst.
Hvis man kritiserer dem for at gøre oprør mod problemer, de har oplevet, så er man åbenlyst på afveje. Det samme, hvis man ikke tillader kritik af Islams dogmer. Jeg har dog aldrig personligt oplevet nogen, der havde de holdninger.
-Jeg kender ikke hende Athena, og jeg ved ikke, hvorfor hun over hovedet skulle være værd at lytte til.
Den kritik, jeg ofte ser og selv til tider deltager i, handler ofte om, at man generaliserer specifikke eller kulturelle problemer til et spørgsmål om, hvorvidt man er (rigtig) muslim eller ej.
Hvorvidt en religion er skyld i fx kriminalitet, og hvilken andel religion har i kulturelle sammenhænge.
Som venstreorienteret er jeg bl.a. optaget af, hvilke strukturer der eksisterer i samfundet, og hvordan de påvirker vores handlemuligheder som individer. Det interesserer mig selvfølgeligt også ift. muslimer, omend jeg -ligesom alle andre- selvfølgeligt har svære ved at forstå, jo længere det er fra min egen verden.
Men disse strukturer handler jo bl.a. om normer i forskellige afgrænsede grupper(og mere afgrænset end bare gruppen "muslimer"). De kommer ligeledes til udtryk forskelligt fra gruppe til gruppe og individ til individ. Strukturen MÅ være mere præcise end bare "Islam" foresager fx kriminalitet. Der mangler en konkret og udspecificeret forklaring af, hvordan det fungerer, der forudsætter at muslimer er mennesker.
Selve spørgsmålet om Islam skyld bygger dog på, at man først og fremmest har defineret, hvad Islam er! Eller hvad det essentielle ved Islam er, som har de konsekvenser for samfundet, som mange på højrefløjen mener Islam har. Hele dette identitetsspørgsmål synes jeg dog er utroligt svært at bestemme positivt (ligesom diskussionen om "danskhed"), og specielt når man ikke har brugt tid på at studere Islam indgående (og i lang tid) eller er opvokset med Islam.
Personligt får jeg nogle associationer til kolonitiden, når jeg høre folk på den yderste højrefløj prøve at fastlægge, hvordan muslimer skal være for at være "rigtige muslimer" - men det er jo nok min egen bias der taler lidt der ;)
Det jeg mangler - for at korte det helt ned - er en meget mere detaljeret og præcis beskrivelse af, hvordan Islam påvirker folk til begå ting, som er ilde set i Danmark.