Op til flere Facebook venner har nu delt denne video med en tudende ung pige, der åbenbart er en af de mange der rammes af den kommende kontanthjælpsreform.
https://www.facebook.com…78524079953Er jeg en ondskabsfuld gammel kyniker, når jeg har svært ved at dele hendes forargelse? Hun har da bestemt min sympati. Virker ikke som en pige der har så mange ressourcer med sig og er ramt af sygdom, osv. Jeg erkender også at reformen rammer nogle mennesker rigtig hårdt og dem har jeg bestemt ondt af.
Men kontanthjælpen er som udgangspunk til for at hjælpe de svageste og hører man til dem, når man har en kæreste der tjener 23.000 om måneden?
Samtidigt synes jeg der er noget galt, når ens største frygt er, at de "oh skræk og ve" må flytte til en 1-værelseslejlighed eller, at man må skære i sine faste udgifter på 16.000.
Jeg har ondt af mennesker der bor på gaden og jeg har ondt af mennesker der må gå sultne i seng. Dem skal vi som samfund hjælpe. Men jeg har immervæk ikke ondt af en, der ikke mener at kunne skære ned på 16.000 i faste udgifter, eller mener det muligt at kunne bo i mindre lejlighed.
Måske er jeg bare blevet en sur gammel mand? Plejede, at være mere "rød" i mine holdninger.