Snak

Jeg tænker, at bevidsthed om sammenhængen mellem alkohol og uønsket adfærd fremfor benægtelse eller bortforklaring er en god start. Et problem, der ikke er erkendt, er sværere at håndtere både som gruppe og som individ.

Det er ikke kun chefer, det handler om. MØ var mig bekendt ikke chef for Lotte Rod.

Tak, Geddar - det var det indlæg jeg hentydede til.

Jeg siger heller ikke, at der ikke er sammenhæng mellem tingene. Men det er da ikke kun julefrokoster den kan vinkles på. Jeg synes det er fint med bevidsthed om sammenhængen, hvis dette betyder at de, der ikke kan administrere det, så rent faktisk tager de fornødne konsekvenser og bliver hjemme eller holder sig på vandvognen. Det behøver kollektivet ikke blive straffet af.

Og nej, det er ikke kun et chefproblem, helt enig PST, men det gør det bare endnu mere utopisk at tro på, at forbud er vejen frem. Det kan jo i sidste ende betyde et forbud mod at mænd og kvinder skal arbejde på samme kontor, hvis man vil alle de sexistiske gerningssteder til livs.

Ok, jeg troede det var et svar til mig.

Jeg skrev også julefrokoster og lignende. Men selvfølgelig er sexisme, chikane og overgreb ikke alene et julefrokostfænomen. Det er dog påfaldende, hvor mange af de eksempler, der kommer frem, der har tilknytning til fester og alkohol (og måske andet).

Som sagt er jeg ikke for et forbud. Men mange har behov for at lære at styre en brandert bedre. Når der bliver hamret alkohol ind uden stopklods, sker der uundgåeligt det, at vi bliver dummere og mere primitive, tænker mere på sex og gør ting, som vi kan komme til at fortryde dagen efter. Det er basal fysiologi.

Hvis man insisterer på, at alkohol og almindelige spilleregler skal gå hånd i hånd, sådan som alkoholindtaget foregår til blandt andet danske julefrokoster, står man med en meget svær opgave.

Jeg har ikke noget svar på, hvad der kan eller skal gøres. Jeg skiver bare noget, der egentlig er ret simpelt.

Det med at der efterfølgende skal åbnes sager og handles mv., har hele tiden været svaret, men MeTo har jo blandt at givet et indblik i, hvorfor det så relativt sjældent sker i realiteternes verden.

Jeg kan da komme med et bud:

1) man kan lade være med at save sig selv midt over, hvis man har uheldige tendenser i en 12-hestes brandert.

2) hvis ikke man kan kontrollere det, at holde sin brandert på en kontrollabelt niveau, så må man blive hjemme.

Det giver da noget støj, ja, og der kommer til at være en overgangsperiode mod, at det bliver mere socialt acceptabelt at begrænse sig eller melde pas til arrangementer, men hellere det end en storm af personalesager dagen derpå.

Erkendelsen af, at der er et problem, der er mere vidtomspændende end vi troede er nok en god start. Så må folk så lægge bånd på sig selv for at undgå at blive en del af den kedelige statistik.

Der er heller ingen grund til at overkomplicere det - eller udstikke forbud. Jeg ved godt at det er temmeligt banalt bare at melde, at folk skal ændre adfærd, men til syvende og sidst er det vel det, som hele MeToo sigter imod.

Hvis du mener, problemerne kan løses med ovenstående opfordringer, er det fint. Der stiller jeg mig nok mere skeptisk. Men der er næppe tvivl om, at der til årets julefrokoster (hvis de bliver gennemført) vil være skærpet fokus hos især mange mandlige ledere på egen og andres adfærd. Spørgsmålet er så, om det også gælder til næste år, eller om det hele er glemt igen til den tid, og den får max gas på branderten.

Jeg har bestemt heller ikke talt for et forbud. Jeg har bare skrevet at det kunne være en konsekvens. Det er selvsagt ikke noget jeg håber. Jeg er som bekendt meget liberal.
Vi har det med at lave en masse, ofte håbløse, regler når vi oplever et problem.

Og så synes jeg igen Bosses debatstil er uvederhæftig, men man vænner sig jo til det.

Nu har b.dk navngivet en krænker, og jeg har læst hele artiklen. Den er virkelig gennemarbejdet. Og det er en meget vanvittig mand, der nu heldigvis er væk.
De diskuterede i presselogen om det var i orden at navngive manden. Jeg forstår deres betænkeligheder, men i dette tilfælde forstår jeg godt b.dk. Manden var en ret profileret vært og udnyttede til en vis grad sin position.

Så her senere læser jeg, hvad jeg virkelig frygter, bagsiden af #metoo-bevægelsen.
Christian Friis Bach kæmper med et rygte, som han ikke rigtig kan stille noget op imod, men TV2 vælger i første omgang at reagere på det, hvilket jeg finder temmelig kritisk.

https://www.facebook.com/christianfriisbach

Ja den historie er fuldstændig blæst. Det er jo tangerende til sindssyge.

Jeg mente heller ikke at du talte for et forbud, Anders, blot at det blev nævnt som en konsekvens, som jeg ville have det svært med.

PST, jeg tror ikke det er den endegyldige løsning alene. Det skal selvfølgelig følges op af de nødvendige konsekvenser ved manglende overholdelse, samt en decideret adfærdsændring hos krænkerne. Jeg tror at det et en start - specielt hvis man har ledelsesmæssige nosser nok til rent faktisk at have et kontinuerligt fokus på det.

Det kan jeg, som du skriver, godt tvivle på. Der er en risiko for at fokus dør frem mod næste julefrokostsæson.

En stærk Facebook opdatering fra Christian Friis Bach:

Lørdag morgen skulle jeg i Go´ morgen Danmark på TV2 for, på baggrund af et opslag her på siden, at dele mine erfaringer om, hvordan man kan gennemføre en nødvendig og styrket indsats mod seksuelle overgreb og krænkelser.
Kort før jeg skulle på, kom redaktøren hen til mig. Hun fortalte, at de desværre ikke kunne bruge mig og bringe indslaget, fordi en politisk kommentator lige havde fortalt, at der var rygter om, at jeg blev fyret fra Dansk Flygtningehjælp på grund af seksuelle krænkelser.
Jeg blev dømt ude på stedet, og blev virkeligt rystet. Det er første gang, jeg hører om beskyldningen direkte, men jeg har fornemmet siden fyringen, at der var noget galt. At døre pludseligt blev lukket.
Jeg vil starte med at sige, så klart som jeg kan, at jeg ikke blev fyret fra Dansk Flygtningehjælp eller er stoppet noget andet sted på grund af seksuelle krænkelser, overgreb eller sexistiske udtalelser.
Men det er stort set umuligt at forsvare sig.
Det er anden gang, jeg prøver det. I 2018 ringede en højtstående leder i en anden organisation til mig midt i den intense metoo-debat. Hun fortalte, at hun ”havde hørt et rygte om, at jeg var blevet fyret fra Folkekirkens Nødhjælp på grund af en sag om seksuelle krænkelser”. Hun havde allerede diskuteret rygtet med flere andre, før hun ringede til mig.
Dengang blev jeg også virkeligt rystet. Jeg havde selv sagt op efter 5½ gode år for at forsøge at gå ind i politik. Den tidligere generalsekretær, personalechefen (den kilde hun urigtigt henviste til) og alle afviste rygtet fuldstændigt. Der var ingen sag, ingen klage, ingen krænkelse. Men jeg fik ingen undskyldning, og ved stadig ikke, om hun har dementeret overfor alle, som hun havde sagt det til.
Jeg vil bestemt ikke påstå, at jeg er fejlfri. Jeg prøver at behandle alle, jeg møder venligt og med respekt. Men både som leder og politiker deltager man i magtkampe og håndfaste diskussioner, og man er ikke altid enige med alle. Har jeg været for hård, såret eller fornærmet nogen undskylder jeg. Men ingen har fortjent falske beskyldninger om seksuelle krænkelser.
Det er ikke fordi, jeg vil pudse glorien. Min kone og jeg har været sammen i 35 år – siden jeg var 19 år - og vi elsker hinanden højt. Men i en periode gav vi, fordi min kone først ønskede det, hinanden plads til at flirte med andre og være sammen med andre. Vi har stolet på hinanden, og åbent fortalt hinanden alt, der er sket.
Derfor kan der komme historier om flirt og tilnærmelser. Jeg mener bestemt ikke, at jeg nogensinde har krænket nogen. Men jeg kan ikke afgøre, om der er kvinder, som jeg har flirtet med, eller som har flirtet med mig, der har følt sig krænket eller er blevet såret. Det kan kun de afgøre. Er det tilfældet, siger jeg undskyld og må tage ansvaret. Men ingen har nogensinde klaget hverken til mig eller, så vidt jeg ved, til nogen andre. Jeg har aldrig hørt om eller modtaget en klage om seksuelle overgreb og krænkelser. Og jeg har – de steder, hvor jeg har haft ansvaret – sikret mig, at der blev kommunikeret klart om nul tolerance overfor seksuelle overgreb og krænkelser, og at der var en klagemekanisme og en komité, der kunne undersøge klager – også mod mig, hvis nødvendigt.
Det har jeg også sikret i min nye virksomhed. Hvis nogen har gamle eller nye klager mod mig, så håber jeg derfor virkeligt, at de enten (1) vil ringe eller skrive direkte til mig; (2) skrive dem åbent nedenfor i en kommentar eller på anden måde offentliggøre dem; eller - hvilket jeg mener er den bedste måde at håndtere den slags på - (3) sende dem ind, med navn eller anonymt, via klagemekanismen til den etiske komite i warfair.org.
Komitéen består af tre af de bedste eksperter i Danmark, og de har udstrakt selvstændighed og ret til at undersøge og offentliggøre sager, også om mig, på virksomhedens hjemmeside, hvis de finder, at jeg har gjort noget forkert. Der vil blive handlet på alle klager, og der vil blive åbenhed, hvis eventuelle klagere ønsker det.
………..
Det var få minutter fra, at jeg ikke kom med i Go´ morgen Danmark. Var det sket, havde jeg været dømt ude. Historien ville lynhurtigt blive, at jeg ikke fik lov til at deltage i programmet på grund af en sag om seksuelle krænkelser i Dansk Flygtningehjælp.
Redaktøren tog heldigvis en god samtale med mig, mange tak for det! Hun kunne jo ikke nå at undersøge sagen, så vi blev enige om, at jeg alligevel skulle deltage, mod at de direkte spurgte mig, om jeg var blevet fyret på grund af seksuelle krænkelser eller overgreb. Derfor fik jeg mulighed for at sige nej. Det var jeg taknemmelig for, selv om jeg blev rigtig ked af det.
Men jeg fik en chance for at forsvare mig. Det er der mange, der ikke får. Og det kan være helt umuligt at forsvare sig mod rygter fra mennesker, som vil én det ondt. Og når først rygtet er ude, er det stort set umuligt at stoppe. Der skal så lidt til, som ovenstående sager viser. Dette opslag er jeg også rigtig ked af at lave – især detaljerne om de to historier og om min kones og mit liv. Det har jeg ikke ønsket at dele – men jeg aner ikke, hvordan jeg ellers kan tilbagevise rygterne.
Den debat, som vi har om sexisme og seksuelle overgreb, er vigtig. Fokus skal være på de kvinder, der bliver krænket. De oplever ting som er langt mere ødelæggende, end det jeg har oplevet. Alle skal have mulighed for at være i et trygt og sikkert miljø, og for at få deres klager og bekymringer behandlet i et trygt og sikkert miljø.
Men jeg håber også, at dem, der som jeg, bliver anklaget, får en mulighed for at forsvare sig. Jeg håber alle vil anstrenge sig for ikke blot at bringe løse rygter videre, men i stedet forsøge at få dem undersøgt og afklaret. Og jeg håber, at andre kan bruge de anbefalinger, jeg gav videre i TV2 og i et tidligere opslag:
Kommuniker klart om nul-tolerance. Etabler en klagemekanisme. Etabler en (uafhængig) etisk komité, der kan behandle klagerne grundigt. Skab åbenhed.
Sådan kan vi forhåbentligt komme videre sammen.

Jeg kan ærlig talt ikke se det uverderhæftige. Det er på skrift. Hvis du mener at EB´s billeder kan stå og Kofod efterhånden er offeret, men mener at forbud omkring julefrokoster og tilsvarende kan være vejen frem, er der oplagte spørgsmål at stille. Det tegner et billede af at det egentlig er overgriberen der skal beskyttes bedre mod kultur og sig selv, så man undgår uheldige udfald når de skajer ud.