Jeg forstår ikke forargelsen over den gensidige forsørgerpligt. Det er vel mere naturligt, at det er kæresten, der skal forsørge en end det er alle andre danskere.
Mvh.
Hvorfor skal jeg forsørge for min kæreste , som har borderline?
Reglen er jo vanskelig at styre. Hvornår er man kærester, hvornår er man ikke? Hvem sætter grænsen?
Jeg prøver at holde skindet på næsen med mine sølle 23000 - men fordi jeg har kastet min kærlighed på en sød pige, som ikke bogligt svarer til en offentlig og gennemsnitlig folkeskoleelev, så er det pludseligt mit ansvar at sikre hende et godt og fornuftigt liv?
Øh. jeg er ikke sikker på at jeg forstår, det enorme ansvar, som jeg får til at videreuddanne og styre borderlinepigen videre i jobparadise.