Snak

Okay, det har jeg ikke set.

Snarere umuligt end en udfordring, tænker jeg. Hvad fanden vil man gøre. Folk kan jo eksempelvis slå op, give udtryk for de er(bolle)venner. Vil man tjekke folks facebook-profil.

Det er på alle måder dumt.

Man kan jo snyde med alt, Cabra.

Forsøgerpligt er jo et bullshit udtryk, der bliver mere og mere udvandet, som vores samfund bliver individualistisk.

Det er jo absurd at intimitet skal medføre ansvar.

Det ansvar påtager jeg mig, hvis jeg vælger at gifte mig med hende, med de dertil hørende "fordele" der så også er ved det.

Forsøgerpligt bør kun eksistere over for børn eller dem, man har vælgt at være værge for. Det andet er noget pis og en absurd idé-retning ift. at skrabe nogle kroner ind/få folk i arbejde.

Hele løsningen er jo at pålægge andre ansvar for at få en anden person i arbejde. Det kan jo potentielt smadre forhold og i bedste fald gøre dem besværlige.

Hende tudeprinsessen i videoen skal da "bare" flytte sin folkeregisteradresse til sin/sine forældre, så er det omgået.

Reglen er altså forvaltningsmæssigt som praktisk noget rod og lægger op til skøn hos mennesker, der simpelthen ikke bør have den; endsige den nødvendige kompetence.

Politisk makværk er, hvad det er og et grimt forsøg på at tørre en offentlig opgave af på sine borgere.

Cyanite, jeg er ikke helt enig i din udlægning. I princippet er der nemlig ingen forsørgerpligt. Det eneste, der træder i kraft er, at det offentliges forsørgerpligt bortfalder.

Om du vil give hende lommepenge eller ej, er da helt op til dig.

En teknikalitet, kusk. Ikke uenig i den akademisk/teoretiske tilgang, men resultatet er det samme uanset hvad du kalder det.
De facto pålægger man kæresten en forsørgerpligt, når denne også er årsagen til indkomstgrundlagets fjernelse.

Jojo, det kan der været noget om.

Jeg er bare ikke enig i, at staten bør acceptere det som et argument, at nogle får overdraget noget, der i bedste fald kan tolkes som et moralsk forsørgeransvar, når fortegnet jo snarere skal vendes om i den forstand, at det offentlige forsørgeransvar frafalder. Men man har så vurderet, at en husstand i den henseende tæller som tilpas tæt et fællesskab til, at det kan forsvares (og det er jeg enig i).

Og jeg køber heller ikke det der følelsesargument med, at en manglende offentlig understøttelse skal have skylden for, at familier brydes op. Den slags skal slet ikke være et issue for det offentlige, hvad Mille og hendes video jo desværre har givet mange mennesker en ide om.

@ Svoger

Fair nok. Vi bliver næppe enige. Jeg tror dog rent faktisk ikke, at du er en tosse, men jeg har dog lidt svært ved at se det ud fra den argumentation, du hidtil har anvendt. Dine følgeslutninger virker til at være bygget på genveje, der ikke er helt fine i kanten, sådan som ser jeg det. Men lad os bare hoppe videre til næste dagsorden i emnet "dansk politik". :-)

@ Clausp

Jeg er stadigvæk interesseret i at høre, hvad du har lyst til at uddybe. Som sagt, min statistik er lidt rusten, men hvis du vil påpege, at det er svært at afvise, at der er 67% sandsynlighed for, at et givent kildebillede kunne svare til mønstret i et givent arkivbillede, så kan jeg egentlig godt følge konceptet, selv om den praktiske udførelse nok dybest set er oldgræsk før jeg får brugt ganske meget tid på at genopfriske min statiske grundviden.

For lige at uddybe, så er jeg økonomisk uddannet med en nogenlunde solid profil inden for IT. Jeg er nogenlunde bekendt med databaser, algoritmer, og optimering. Og jeg tænkte lidt naivt på ansigtsgenkendelse i de termer, i stedet for at tænke på sandsynligheden for at kildebilledet matcher mønstret i et givent arkivfoto.

Og jeg kan endvidere kun erklære mig enig hvad angår borderline. Folk med den diagnose kan være et helvede at være i nærheden af, specielt hvis de først får den ide, at deres diagnose er en god undskyldning for ikke at tage nogen form for ansvar for, hvordan de opfører sig.

Forsørgerpligt på den vis er et af systemets måder, at straffe borgerne for egen skødesløs forvaltning af de økonomiske midler og den førte politik. Jeg har i en årrække og utallige gange tidligere, skrevet det; med den kurs og det overdrev, velfærdsstaten er på, da vil den blive flået fra hinanden, stykke for stykke. Selvfølgelig er det ikke ok, at forsørgerpligten bliver lagt over på en samboende kæreste. Ikke når nu vi har et velfærdssystem (hvilket jo er forudsætningen for hele snakken). For da er systemet blot asocial over for den, som forpligtes til at forsørge en af de borgere, systemet har kastet bort. Og det er naturligvis ikke rimeligt. Hvis mant (både politikerne og dem der sidder i systemet) finder at der er et problem ift. tilgængelige økonomiske midler, udvikling ift. uddannelsesniveau, villighed til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller andet, da må man indrette tingene således, at dette med tiden ændres. Det nytter ikke at straffe borgerne for den naturlige konsekvens af førte politikker. Det er, igen, asocialt. Og en ansvarsflugt.

Forsørgerpligt er vel samfundsøkonomisk uholdbar, i det omfang den ansporer folk til at leve som single, gå fra hinanden, osv.

Også det, Pibe.

I forhold til forsørgerpligten er der - i øvrigt - glidebaneargumentet, som er rimeligt at bruge.

@ Kusk

Jeg er bare ikke enig i, at staten bør acceptere det som et argument, at nogle får overdraget noget, der i bedste fald kan tolkes som et moralsk forsørgeransvar, når fortegnet jo snarere skal vendes om i den forstand, at det offentlige forsørgeransvar frafalder.

Og hvorfor frafalder det offentlige forsørgeransvar helt præcist? Fordi det givne individ deler bolig med en anden person? Fordi det givne individ dyrker sex med en anden person? Jeg kan ikke rigtigt se, hvordan det bliver til et godt argument for, at staten så ikke længe har noget ansvar for, at det enkelte individ har et forsørgelsesgrundlag, såfremt vi ellers mener, at et sådant ansvar overhovedet eksisterer i udgangspunktet.

Hvis det grundlæggende okay at fjerne kontanthjælpen for arbejdsløse Søren bare fordi han flytter sammen med Lars, der har et arbejde, hvorfor er det så ikke okay bare at fjerne kontanthjælpen fra Søren? Hvad har ændret sig, andet end boligsituationen? Skal de være i et forhold, før Søren mister støtten? Hvor tæt et forhold? Hvordan definerer man i det hele taget et forhold? Hvad hvis de er venner og aldrig dyrker sex? Hvad hvis de er venner og en gang imellem dyrker sex? Hvad hvis de knalder som kaniner, uden i øvrigt at have noget andet fællesskab?

Et ægteskab er en utvetydig hensigserklæring, og hvis staten har et ansvar for at sikre, at den enkelte har et sikkerhedsnet, så giver det mening at en del af det ansvar frafalder, når en ægtefælde eksplicit og utvetydigt erklærer sig villig til at overtage det. At to personer deler husstand er omvendt en tvetydig situation, der vel ikke engang kan kaldes en implicit ansvarsovertagelse.

Men man har så vurderet, at en husstand i den henseende tæller som tilpas tæt et fællesskab til, at det kan forsvares (og det er jeg enig i).

Alt kan jo forsvares i dag. Der virker ikke til at være nogen politiske beslutninger, der er så tåbelige, at de ikke kan forsvares. Denne her ændring kan selvfølgelig forsvares dels fordi den sparer staten penge og dels fordi den påvirkede gruppe er en minoritet, som i hovedparten består af svage individer, der ikke kan gøre meget andet ved det end at tude lidt i medierne og evt stemme på enhedslisten næste gang. Altså er det okay. Der er en gevinst for budgetterne, og der er meget lidt skade ved det, andet end for nogle personer, som vi stort set er ligeglade med.