Støjberg-sagen ér meget alvorlig. Du kan påstå noget andet, men det er så det, det er. En påstand.
Selvfølgelig er sagerne sammenlignelige. Begge sager har en meget principiel karakter, og handler om grundlæggende rettigheder i dansk ret.
Dog er der de betydelige forskelle, at vi endnu ikke ved, om Mogens Jensen brød loven med åbne øjne, og at Mogens Jensen hurtigt erkendte, at der ikke var hjemmel. Støjberg derimod løj om, at hun var blevet advaret og indledte sit spinnummer om barnebrude.
Yderligere kan det også ses som en formildende omstændighed, at regeringen reagerede på en konkret anbefaling fra sundhedsmyndighederne, mens Støjberg agerede på sin mavefornemmelse. I øvrigt i en sag, der ikke havde nogen akut karakter.
Jeg kan ikke se noget unikt historisk i denne sag. Jeg ser heller ikke Mette Frederiksen agere mere enerådende end andre - medmindre man da vælger totalt at ignorere, at coronapandemien er en reel trussel, som har ført til meget indgribende restriktioner i mange vestlige demokratier og flere steder væsentligt mere indgribende end i Danmark. Så må det jo også være despoter, der leder de lande.
At hykleri bliver mødt med en kold skulder har intet med whataboutery at gøre. Regeringen har erkendt, at den har begået en alvorlig fejl.
Viser det sig, at der er begået lovbrud med åbne øjne og flertallet skåner Mogens Jensen med henvisning til Støjberg-sagen - så er det whataboutery, og ja, det vil være trist.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp