Det er så tåbeligt at høre om, hvor stor en historisk skandale minksagen er, og at MF er en despot, som man ikke har set mage i dansk politik tidligere.
Hvorfor?
...mens Skatteminister, Kristian Jensen, begik grundlovsbrud med åbne øjne og nægtede at rette ind, selvom Justitsministeriet gjorde det klart , at hans praksis var lig med grundlovsbrud.
Du henviser til en sag om en pressemeddelelse om udskylde af frister for indbetaling af skat og moms for virksomheder, og mener det bør sammenlignes med nedlæggelsen af et helt erhverv der omfatter mange tusinde mennesker?
Det skal selvfølgelig stå dig frit for, jeg mener dog der er noget helt skævt ift proportionerne her.
Og så var hele forløbet omkring Irak-krigen jo et skoleeksempel på udemokratisk og totalt egenrådig regeringsførelse, der fik katastrofe følger.
Det er usandt.
Der var et politisk flertal for deltagelse i Irak-krigen.
Senere med integrationsydelsen, som iht. Dansk Institut for Menneskerettigheder bragte mennesker ud i så stor armod, at det var i strid med Grundloven.
Nu er det jo først og fremmest (heldigvis) ikke Dansk Institut for Menneskerettigheder der definerer hvad der er grundlovsstridigt.
Nogen vurderer noget, andre noget andet. Mig bekendt, er det ikke dømt grundlovsstridigt og derfor kan vi heller ikke tale om et brud. Derfor kan det nu engang ikke sidestilles med at gennemføre en udrydelse af et helt erhverv og at indsætte militæret for gennemførelse af dette, efter man selv har erkendt, at det strider mod grundloven.
Seriøst - smag lige på det. Synes du virkelig ikke, at det er regulært vanvittigt?
Dernæst, what´s your point? Skal Mette Frederiksen have lov at bryde grundloven fordi andre før hende har gjort det?
Generelt forstår jeg ikke dit behov for at legitimere eller nedtone et brud på grundloven?
Du synes meget drevet af dit politiske ståsted og det gør det svært, at have en snak om substans.
Du bringer hele tiden Støjberg ind i snakken. Hvad har hun med sagen at gøre? Jeg har fortsat til gode, at se nogen her i tråden forsvare eller forklejne det hun har gjort.
Hun bliver pt. undersøgt og skal straffes (og for min skyld udelukkes fra politik) hvis hun dømmes skyldig.
Vi kan da ikke være tjent med politikkere der ikke overholder loven.
Det er "sjovt" som du springer helt op i det røde felt, når snakken falder på såkaldte borgerlige politikere, mens venstrefløjens lovovertrædelser bliver nedtonet som "fejltagelser". Til trods for at de i dette tilfælde har et langt større omfang end noget vi har set før.
Det er jo egentlig som at høre Trump-tilhængerne stå og råbe valgfusk fordi de har været et smut forbi Twitter.
Et brud på grundloven er katastrofalt - ligegyldigt partifarve. Det kan aldrig undskyldes med at andre også har gjort det.
Det er ikke svært at se, at Mette Frederiksen har en anden opfattelse af magt og beføjelser end hendes forgængere i nyere tid.
Det har vi nu set mange eksempler på og mink-sagen er blot endnu ét.
Hun har politiseret embedsværket, censureret rådgivende og videnskabelige instanser som SSI og Sundhedsstyrelsen, hun nægter at svare på spørgsmål om hendes beslutningsgrundlag, pressen taler om fjendtlighed og mindre tilgængelighed end tidligere (hvor har vi set det før?) og senest har hun ikke været ked af at smide en minister under bussen, i et forsøg på at fjerne ansvar fra sig selv.
Det har jo ikke noget med politisk indhold at gøre. Vi må vel da kunne skille politik og politikkere ad.
Jeg kan godt se, at du gerne vil piske en stemning op med snak om tuderi og historieløshed.
Det gider jeg egentlig ikke ud i en gang til, så skal vi ikke forsøge, at holde os til substansen?
Jeg kan dog anbefale, at høre på nogle mere neutrale observatørers vurdering af Mette Frederiksens virke som statsminister og fortolkning af rollen.
Du kan syntes om det hvad du vil, men der kan ikke være tvivl om at hun er i færd med at centralisere magten om sig selv, i en grad som ikke er set tidligere.
Det synes jeg personligt er et skridt i den forkerte retning. Det handler ikke om politik, det handler om magt.
Og bare rolig, man bliver ikke "blå" af at kritisere hvad rød blok gør.