Indenfor forsikring arbejder man med termerne "god tro" og "ond tro". I det aktuelle tilfælde med Mogens/Mette skal vi finde ud af om en eller begge handlede i ond tro.
Det er naturligvis noget der bør tages med i en betragtning.
Rent juridisk fritager det dog hverken Frederiksen eller Jensen for ansvar ift brud på loven.
Fra ministeransvarsloven:
§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.Og der kan i øvrigt heller ikke være tvivl om at både Frederiksen og Jensen begge har handlet i "ond tro" eller med fuld viden om at ordren var i strid med grundloven.
Mette Frederiksen kan ikke dække sig ind under at det skulle være noget der hører hjemme i Fødevareministeriet.
Når hun er bekendt med lovbruddet, er det også hendes ansvar som statsminister. Og så skal vi jo ikke glemme, at det rent faktisk var hende der gav ordren.
Ministeransvarsloven skriver følgende;
Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en lovovertrædelse skal en minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når
1) han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hindret.En
uvildig undersøgelse kan muligvis (givetvis) frembringe klarhed over hvornår informationen kom frem til Mette Frederiksen og Mogens Jensen.
Men én ting er 100% sikkert - de var begge senest bekendt med dette søndag i sidste uge.
Derefter gjorde man intet for at stoppe udførelsen af den ulovlige ordre. Faktisk satte man både militær og politi ind for at sikre, at den grundlovstridige ordre fortsat blev udført.
Det er jo ganske enkelt groteskt.
Men det virker som om regeringen har troet man kunne gå på vandet og, at ingen længere stillede spørgsmålstegn ved noget af det man gjorde. En klam magtfuldkommenhed. Mit bud er, at tingene simpelthen er gået alt alt for stærkt - og at regeringen ikke har skænket det en tanke, at der kunne være et problem - eller, at nogen ville sige noget til det.
Den holder bare (desværre) ikke helt.
Regeringen har i hvert fald fundet tid til at undersøge om bonussen for hurtig udførelse af aflivningen var lovlig (det var den heller ikke). Både Mette Frederiksen og Mogens Jensen har begge erkendt, at de udemærket vidste dette da ordren blev udstedt.
Det er, om ikke andet, en ren tilståelsessag ift at handle i ond tro.
Man kan også spørge sig selv om sandsynligheden for at en tidligere justitsminister og et helt embedsværk "glemmer" noget så basalt som at afsøge juraen i en så omfattende sag.
Jeg har hørt flere tidligere ministre (fra begge sider af salen) og embedsmænd udtale, at den slags nærmest sker automatisk. Det er en fuldstændig fast del af proceduren ved nye love - også selvom det er noget der skal hastes igennem.
Det er faktisk nærmest utænkeligt, at det ikke er sket.
Og så skal vi igen lige huske på at man jo rent faktisk ved, at lovgrundlaget er undersøgt ved en anden del af loven.
Så man har kun "glemt" at gøre det i det ene tilfælde...
Under alle omstændigheder kan "tidspres" ikke bruges som validt argument, da man jo, som skrevet, har fundet tid til at undersøge lovligheden af andre dele.
Og husk lige på, at der gik altså 4 dage, hvor opposition og presse havde rig mulighed til at stille spørgsmålstegn ved om der var hjemmel i loven og ingen sagde et kvæk ... før regeringen selv tog det op.
Det er ingenlunde hverken oppositionens eller pressens ansvar, at sikre sig lovgrundlag.
At der ikke blev spurgt ind til det, har flere journalister og redaktører forklaret med at man simpelthen ikke havde fantasi til at forestille sig, at det ikke var tilfældet.
Og altså hermed også tilbage til sandsynligheden for at det ikke er sket.
Jeg tror ikke, at hverken Mogens eller Mette har handlet i ond tro, da der simpelthen ikke er noget fornuftigt politisk motiv bag.
Nej, Mette Frederiksen har næppe haft en skjult agenda om at slå minkerhvervet ihjel og her set sit snit til at stikke kniven ind.
Men det er jo heller ikke det væsentlige.
Faktum er at det er sket. Og det er sket uden lovgrundlag og i øvrigt på et ekstremt smalt videnskabeligt grundlag. Flere internationale forskere og altså nu også SSI, mener ikke, at det havde været nødvendigt at slå raske mink ihjel.
Altså, det er sket uden det var nødvendigt.
Det gør jo absolut ikke skandalen mindre og tilbage står vi med en ekstra regning på et to-cifret milliardbeløb.
Spørg dig selv hvor mange pædagoger vi kunne have fået for de penge.
Til syvende og sidst tegner det "bare" billedet af en magtfuldkommen statsminister (som du selv skriver).
Hun agerer på mavefornemmelser og personlige overbevisninger og lader ikke hverken lov eller videnskab stå i hendes vej.
Kender vi andre der har ageret på den måde de seneste fire år?
Til gengæld er der massiv af politisk motiv bag beslutningerne fra både Inger Støjberg og Anders Fogh. Derfor tilslutter jeg mig koret af folk, der snakker om hykleri i allerhøjeste potens fra højrefløjen.
Det ene udelukker vel ikke det andet.
Selvfølgelig er det da hykleri, hvis man er imod konsekvenser for Støjberg men for konsekvenser for Frederiksen og Jensen.
Men kan vi ikke lige prøve at komme videre? Det skal vel ikke stoppe os i at diskutere det fuldstændig groteske i denne sag?
Og man bliver (uagtet politisk ståsted) også nødt til at tage relativitet med i betragtningen. Det her er kort og godt den største politiske skandale (målt på omfang og indhold) i nyere dansk politisk historie.
Hvis man mener andet, har man kort og godt ikke forstået sagen.
Men selve beslutningen om aflivningen er slet ikke til diskussion.
Hvorfor dog ikke?
Det er jo netop det en lang række internationale forskere med speciale på området gør. Selv SSi siger, at regeringen har lagt for meget vægt på det pågældende notat og de har ikke besværet sig med at spørge yderligere ind.
Så selvfølgelig står den da til diskussion. Den bør i den grad diskuteres.
Når man under et smittetryk på stort set nul har set en mutation i overflade proteinet, vil det være fuldstændig uansvarligt ikke at slå de besætninger ned og lade dem fungere som kæmpe smitte reservoir.
At smitte spreder sig fra mennesker til dyr og tilbage til mennesker (i muteret form) er ingenlunde ekstraordinært.
Bl.a. er det årsagen til at influenza kommer tilbage i muteret form hvert år, da der findes enorme resevoirs i navnlig andefulge og svin.
Vi kommer ofte til at diskutere corona i et fuldstændig isoleret perspektiv. Man må jo efterhånden have fortsået, at corona ikke bliver udryddet. Vi kommer til at forholde os til det i mange år frem - præcis som vi gør med influenza.
Og der ville også fortsat være dødsfald med corona - præcis som med influenza.
Men vi dræber jo ikke alle ænder i svin i kongeriget Danmark, fordi der findes en risiko for at influenza kommer tilbage året efter i muteret form (hvilket vi jo reelt kan konstatere at det gør).
Derfor bliver vi også nødt til at forholde os til hvad vi gør i andre lignende tilfælde.
Som en læge udtalte i dag; Det er rent politisk, at vi fokuserer så meget på corona. I et sundhedsperspektiv giver det ikke mening. Denne fokus er automatisk også en nedprioritering af andre mere alvorlige sygdomme (som fx kræft).
Overordnet set, kan vi jo også spørge hvorfor ingen andre lande i hele verden, har valgt at slå alle mink ihjel. Er det ikke tankevækkende?