Og altså, hvis det handler om magtmisbrug og glidebaner, så synes jeg bestemt det er relevant at nævne Støjberg-sagen, for det var da præcis det som gjorde sig gældende i hendes sag.
Ja da. Men det har udelukkende relevans hvis nogen her i tråden er uenig i præmissen. Det har jeg fortsat til gode at se.
Hvis vi alle er enige om at Støjberg skal straffes hvis/når hun kendes skyldig, kan jeg virkelig ikke se behovet for at cykle mere rundt i det.
Problemet er, at det bliver brugt som legitimering af regeringens grundlovsbrud.
Så vil du sige rosso, at det ikke var så alvorligt som Mink-sagen, fair nok, det kan man mene omend det vel er rimelig alvorligt at afskille forældre fra deres børn.
Jeg forholder mig (i denne forbindelse) sådan set ikke til det personlige aspekt i dette.
Som forældrer er jeg selvfølgelig meget berørt af børn der bliver adskilt fra deres forældre.
Jeg ser på hvor markant lovbruddet er og konsekvenserne for samfundet.
Her kan der ikke være to holdninger til at dette overstiger alt vi har set i nyere tid.
Men hvis vi så skal snakke om hvad der var alvorlig, hvis det er det vi skal beregne konsekvens ud af, så må Irak-krigen og Fogh da alle dage være det mest alvorlige til sammenligning?
Jeg er da præcis lige så oprørt som dig (antageligvis) over den sag. Jeg var stor kritikker dengang og mente/mener selvfølgelig også, at der burde være konsekvenser.
Men (og her kommer det væsentlige) jeg mener ingenlunde det undskylder regeringen.
Og jeg mener fortsat, at det her er endnu værre i omfang.
Vi er jo alle enige om at det er alvorlig når nogen bryder (grund)loven. Men hvad er det så vi derudover skal diskutere?
Det er der da absolut ikke konsensus omkring. Der er sågar bruger der prøver, at afskrive det som "fejl", "makværk" eller "payback".
Generelt finder jeg whataboutery og den slags forsøg på legitimering baseret på politiske overbevisning (ikke møntet på dig), for infantil og useriøs.