Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
@Poor -Jeg hørte Peter Loft, (kan ikke lige huske det med at det kun stod på side 73 eller om han måske tog sig nogle friheder der), men jeg hørte også Frederik Waage, men ham hørte du vist ikke. Han fratog ikke ministerne ansvaret.

Lige nu prøver I hårdt at fratage alle andre end Mogens der er røget ansvaret. Det gør Soc.Dem også. Vi kommer nok ikke videre med den del. Det er ren partisoldat.



Vi mangler bare svar på hvorfor søren de ikke stoppede det, da det opdagede det var ulovligt.
Dette er en signatur.
@ Gamle drenge

Det skal lige siges, at jeg ikke ved, præcis hvilken side i beslutningsgrundlaget, bilaget udgjorde. Det var bare for at billedliggøre, at det har forputtet sig mellem formentlig rigtig mange sider.

Iht. redegørelsen drejer det sig tilsyneladende om bilag 44.

Redegørelsen kan læses her:

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/130/2284038.pdf
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
@shaviro

Nu er Enhedslisten på ingen måde min kop the, men jeg synes du har en pointe. Til Enhedslistens forsvar synes jeg dog, at man må give dem, at de sjældent fuldstændig udelukker at gå regeringen efter i sømmene når de er støtteparti. I den konkrete sag har de jo allerede sagt ok til en advokatundersøgelse og udelukker ikke yderligere, hvis der skulle komme noget frem.

Det synes jeg er en markant forskel i forhold til K+DF, der systematisk nægtede at kigge regeringen efter i sømmene - først med Irak-krigen og derefter Støjberg-sagen. Og man valgte tilmed som den første regering nogensinde at nedlægge en kommissionen.

Og til spørgsmålet fra Clement Kjærsgaard om hvorfor man valgte at nedlægge Irak-kommissionen, så står Jan Jørgensen gudhjælpemig på landsdækkende TV og siger:

"Vi mener den kommission, den var nedsat af nogle folk, som var imod, at Danmark har en aktivistisk udenrigspolitik og det var rent politisk. Det var derfor vi mente, at vi ikke skulle bruge tid og skattekroner på den sag."

Tak for kaffe!

Edit: Analogien med "snoren" er virkelig god. Hvordan skal man nogensinde få forkortet den? Det er fand´me sørgeligt, men vi får vel, hvad vi fortjener?
@ Sir

Jeg hørte godt Frederik Waage. Jeg kan godt følge ham et stykke af vejen, og muligvis har han ret på et rent principielt plan.

Men som jeg har skrevet, synes jeg ikke, det er rimeligt at forvente, at de øvrige ministre i koordinationsudvalget skal pålægges ansvar for at kontrollere, at det beslutningsoplæg, Mogens Jensens ministerium har haft ansvar for at udforme, er i overensstemmelse med lovgivningen. Det må de antage, det er, medmindre andet tydeligt fremgår.

At ministrene måske forvaltningsretligt har et ansvar, er muligt. Men først og fremmest synes jeg, det lyder som en sag, hvor regeringen i helt utilstrækkelig grad er blevet gjort opmærksom på forhold, der burde stå med fed, rød skrift på side 1.

I redegørelsen bliver den opfattelse underbygget af, at Økonomiudvalget slet ikke har set bilaget. Det var ikke med i de dokumenter, der blev fremsendt. Det er jo fuldstændig håbløst, når vi taler om en sag, der har vidtrækkende økonomiske konsekvenser for staten.

Det er ikke Mogens Jensen eller andre ministre, der forbereder mødepakker og fremsender de relevante dokumenter. Jeg synes, rigtig meget tyder på, at der er sket nogle alvorlige svigt i administrationens håndtering af sagen. At det så i sidste ende er en eller flere ministres ansvar, er muligvis rigtigt nok på et rent principielt plan.

Hvis du får et slagtilfælde i din bil og kører over for rødt, har du principielt også overtrådt færdselslovgivningen.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
hvordan kan man i grunden forsvare at embedsmanden fortsat arbejder hvis alle i S mener fejlen ligger der?

Hvorfor koster det ikke noget at begå en af nyere tids største politiske brølere.

Jeg synes sgu det er så usselt at det hele bare hænger på Mogens - som dog nok skal få nyt ministerjob om et års tid, gætter jeg på
Mere indhold efter annoncen
Annonce
hvordan kan man i grunden forsvare at embedsmanden fortsat arbejder hvis alle i S mener fejlen ligger der?


Det mindes jeg ikke at have hørt S påstå (?) Hvis advokatundersøgelsen underbygger, at der er sket alvorlige svigt i centraladministrationen, kan det forsat nå at få konsekvenser. Det tager tid at udrede sådan en sag.

Hvorfor koster det ikke noget at begå en af nyere tids største politiske brølere.


Indtil videre er en minister trådt tilbage, der er iværksat en advokatundersøgelse og både oppositionen og støttepartierne indkalder ministre til samråd i ekspresfart. Man kan næppe påstå, at der ikke har været konsekvenser.

Jeg synes sgu det er så usselt at det hele bare hænger på Mogens - som dog nok skal få nyt ministerjob om et års tid, gætter jeg på


Det var først og fremmest Fødevareministeriets/Mogens Jensens ansvar at redegøre for konsekvenserne af en beslutning om at aflive alle mink. Så er det vel ikke så mærkeligt, at ansvaret i første omgang placeres der?

Men sagen ruller, og jeg tror ikke, Mogens er den eneste, der kommer til at mærke en konsekvens. Pt. hænger Rigspolitichefen i en meget tynd tråd.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Venstre er selvfølgelig de største glashuskastere i den her sag, og så ser S forhåbentlig ikke så let på grundloven en anden gang.
Problemet med en et-parti regering er jo at det bliver pokkers svært at finde ud af hvad der reelt er blevet sagt i det koordinationsudvalg.

Der sidder en stak topjurister og man er ved at begå et særdeles alvorligt indgreb i danskernes grundlæggende rettigheder, velsagtens en af de største i nyere dansk historie.

Alligevel er der ingen der adresserer juraen på mødet? Tror de fleste finder den del meget meget mystisk.

Som minimum må det kunne konkluderes at alle disse ministre har handlet groft uagtsomt ved ikke at adressere den juridiske del. Hvad i alverden får dem til at tro at de, pr automatik, skulle have hjemmel til dette? Har svært ved at se at der kan være nogen tvivl om det. Hvilken konsekvens det så skal have, må vi finde ud af..

Problemet med en et-parti regering er jo at det bliver pokkers svært at finde ud af hvad der reelt er blevet sagt i det koordinationsudvalg.

Der sidder en stak topjurister og man er ved at begå et særdeles alvorligt indgreb i danskernes grundlæggende rettigheder, velsagtens en af de største i nyere dansk historie.

Alligevel er der ingen der adresserer juraen på mødet? Tror de fleste finder den del meget meget mystisk.


Fremgår det nogen steder, hvilke personer udover ministrene, der deltog på koordinationsmødet? Jeg har ikke kunnet finde nogen oplysninger om det.

Som minimum må det kunne konkluderes at alle disse ministre har handlet groft uagtsomt ved ikke at adressere den juridiske del. Hvad i alverden får dem til at tro at de, pr automatik, skulle have hjemmel til dette? Har svært ved at se at der kan være nogen tvivl om det. Hvilken konsekvens det så skal have, må vi finde ud af..


Hvem siger, at de ikke har gjort det? Men forventer du virkelig, at ministre har overblikket over hele lovkomplekset på deres ressortområde? Du må have meget høje tanker om dem, og hvad skal vi så med den hær af jurister, der er ansat i ministerierne?

I morgennyhederne udtalte en tidligere departementschef (mener jeg han var), at de normalt har brugt mindst et års tid på at oplære en ny minister på fødevareområdet, før han/hun har haft et rimeligt overblik. Derfor er det meget uheldigt at skulle udskifte fødevareministeren midt i en sundhedskrise.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
@Hausser

I forhold til de andre ministre, så står der i redegørelsen fra mødet:

"Spørgsmålet om hjemmel til aflivning blev ikke bragt op på mødet"

Så den eneste måde de andre ministre er blevet oplyst er via bilag 44 i en (gætter jeg på) kæmpe stak papirer, hvor der et sted i bunken står noget i stil med (jeg vil gerne se den præcise formulering!):

"at det er usikkert om der er hjemmel til at slå alle mink ihjel"

Hvis det er tilfældet synes jeg på ingen måde det kan betegnes som "groft uagtsomt", at andre ministre ikke rejser spørgsmål om juraen til præcis dette spørgsmål.

Det er jo udelukkende i bagklogskabens klare lys, at sagen er blevet kæmpe stor.



Bilag 44 og svar på spørgsmålet fra Fødevarestyrelsen:

" ... henvendelsen af 20/10-20 fra Landbrug &Fødevarer om hjemlen til aflivning af mink og rammen for erstatningshåndtering af smittet og ikke smittet besætning, jf. MOF alm. del - bilag 44"

"Mink i smittede besætninger aflives efter § 14 i bekendtgørelse om COVID19 hos pelsdyr (bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020). Mink i besætninger i en radius af 7,8 km fra en smittet besætning aflives efter § 15 i samme bekendtgørelse.

"Erstatning for såvel de aflivede dyr som driftstab sker efter § 56 i lov om hold af dyr, der henviser til erstatningsbekendtgørelsen"
Annonce