Han blev valgt med skaldede 2074 personlige stemmer, så det er til at overse hvor mange der identificerer sig med ham.
Ok. Jamen så repræsenterer hans parti nogle værdier og politiske synspunkter, som nogle vælgere kan identificere sig med. Det er vel nogenlunde samme sag. Jeg ved ikke, om SF har haft bedre kandidater end Carl Valentin. Men den oplyste vælger ville jo vide, at en stemme på SF potentielt kunne blive en stemme på Carl Valentin.
Ikke nødvendigvis. Jeg køber ikke ind på der skal være plads til alle typer. Imo var det eksempelvis godt der ikke var plads til Rasmus PAludans type.
Paludan er det ekstreme eksempel. Jeg er meget tilfreds med, at han ikke blev stemt ind. Men hans ret til at stille op, vil jeg ikke anfægte, om end han efterhånden har gjort sig så uheldigt bemærket tilstrækkeligt mange gang til, at det nok kan diskuteres, om valgbarhedsnævnet bør godkende ham.
Carl Valentin er slet ikke i den kategori.
Der findes jo politikere uden meget mere i bagagen der kommer langt. Hverken Lars Løkke eller Mette Frederiksen har jo eksempelvis den store erhverserfaring. Listen er lang. Og helt ærligt, det kan man jo også godt se til tider. Hvis ens kvalifikation er at man har været dygtig til at spille spillet i politisk ungdomsorganisationer og senere i voksenpartiet, så har man ikke min respekt før man har bevist sig som relevant i forhold til det store billede.
Det gør sig specielt gældende på fagområder. Som eksempelvis erhvervsområdet som Carl Valentin jo mener noget om. Det er mindre vigtigt på værdiområder, hvor man ikke nødvendigvis er bedre kvalificeret via andet end menneskelig erfaring.
Det kan diskuteres. Som politikere - og det er jo det, de er - er både MF og LL særdeles trænede og erfarne og har begge bevist, at de kan slå fra sig og opnå resultater. Fsva. MF har hun jo om ikke andet vist sig så relevant, at hun har opnået at blive formand for landets største parti og statsminister. Jeg er ikke selv politikker, men umiddelbart vil jeg tro, at det kræver røv i bukserne og skills.
I forhold til det faglige er det ministeriernes opgave at klæde politikkerne på. Det tror jeg, at de generelt betragtet er ganske dygtige til. Men uanset om du har været direktør i Danske Bank eller topleder i Maersk, vil du skulle bruge meget tid på fx at sætte dig ind i forholdene i medicinalbranchen. En minister vil aldrig kunne have overblik over detaljerne, som eksperter har. Han/hun står for den overordnede retning og de store beslutninger. Derudover kan der så være nogle mærkesager, hvor ministeren er mere nede i materien.