Snak

@ Halil

Det er en skandalesag ud over det usædvanlige og alligvel har der ikke været en bedre koordineret spørgelyst og fokus på de demokratiske problemer med sagen.

Jeg tænker, at regeringen kan skyde alt til side lige nu med henvisning til den forestående "granskningskommission".

@ Undermåler

Jeg synes det er utroligt lidt at hænge sig i. Det er ganske almindeligt at politikeren fordrejer sandeden lidt, men der hvor det skal betyder noget er når det har ført til at der er blevet taget dårlige beslutninger.
Siden alle hænger sig i om Mette F nu talte 100% sandt den 11. marts, så virker det til at der er ret bred enighed om at beslutningen var rigtig. En regering er ike tvunget til at følge en myndigheds anbefaling og der er i den forbindelse ikke burdt nogen lov. Hun skulle ikke have sagt det, men det er jo ikke en løgn der har haft direkte negative konsekvenser for håndteringen af Corona.
Når modstandere af en regering kun kan hænge sig i smp hvide løgne og fejltring, så er det fordi vi i øjeblikket har en meget svag opposition. Jeg håber sgu de tager sig sammen sig op, og byder ind med nogle spændende alternativer for fremtiden, så der rent faktisk kan debatteres politk og løsninger i stedet for noget så ligegyldigt som formuleringer.

Og det er jo så her, jeg ofte begynder at undre mig. Jeg er som sådan enig i, at det er meget "lille" løgn og på mange måder en bagatel. Det viste sig jo at være en rigtig god beslutning at lukke alting ned. Men hvorfor - og jeg har spurgt om det her flere gange på forskellige måder, både her i tråden og til folk jeg kender, der elsker Mette, og har stadig ikke fået et svar. Hvorfor er det, at små bagateller, flueknepperi osv er ligegyldigt når det lige drejer sig om Mette Frederiksen? Og ikke var det, når det drejede som massevis af ministre i alverdens farver, der er kommet før hende? I øvrigt er det at lyve overfor Folketinget jo altså forbudt ved lov, så jo man kan sagtens argumentere for, at det hun har gjort er ulovligt. Så kan man godt synes, at det er gå i små sko. Men det er jo altså ikke mindre sko end ministre før Mette har været udsat for. Der er sgu kommet ministre før hende, der er fået næser og voldsom kritik for mindre end det her. Men lige med Mette, ej der er det sgu at gå for meget op i detaljer. Det er det jeg tidligere i tråden har omtalt som "politiske børnebander", fordi man jo åbenbart er sådan lidt: "Argh det går nok, det var jo så små, ligegyldige ting. Det er ikke så vigtigt!" Det vil jeg mene, er en hel forkert måde at se politik på. Man må altså ikke lade de her småting begynde at skride. Der er en grund til at man flueknepper formuleringer, især til folketinget. Lader man en lille løgn gå, kan den næste sige: "Det jeg sagde, var da nærmest det samme som den før!". Jeg undrer mig virkelig over, at man mener at lige netop Mette, hun må sgu godt liiiiige gå over grænserne hist og her.
Her tænker jeg sådan set ikke på dig, men også på at vi åbenbart har en kæmpe befolkningsgruppe der elsker Mette, og har kæmpe tillid til hende uanset hvad hun gør eller siger. Det mindes jeg ikke at have set før i dansk politik på denne her måde, og jeg forstår det ganske enkelt ikke. En sag som denne her, har ofte givet en næse og folk der råber op om, hvordan de forbandede politikere da også altid lyver. Hvorfor sker det ikke med Mette Frederiksen? Har vi lavere forventninger til hende som politiker, og som statsleder? Eller har hun på en eller anden måde fået talt det her corona så højt op, at folk lever i en verden, hvor de tror, at det ville være umuligt at udvise handlekraft og stoppe corona, uden at man går lidt på kompromis med processen? Eller noget helt tredje?

Jeg forlanger på ingen måde Mette Frederiksens hoved på et fad. Jeg hverken forlanger at hun gå af eller rigsretssager og alverdens ting. Men jeg synes ikke at det er meget at forlange, at hun skal leve op til præcis de samme forventninger, som alle hendes forgængere har skulle. Men det kan være jeg forlanger for meget?

Sir

Nu hænger folk sig jo også kun i det fordi der ER en debat. Fordi der findes folk i tråden der IKKE vil anerkende at formuleringen ikke var helt efter bogen. At det er de mennesker der argumenterer for hvad 99% kan blive enige om og hvad kommissionen fastslår, er dem der skal hives frem, som nogen der hænger sig unødigt i noget, er helt sort. Det ville ikke blive debatteret, hvis alle var enige om at den formulering kunne have været lavet smartere. Det er jo trods alt heller ikke en mindre ting, end at der lige er kommet en giga rapport om netop det emne.

Der er nemlig netop kommet en Giga rapport om regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisen. Pressemødet den 11/3 er en meget lille del af det.

Jeg kan godt huske hvad jeg har skrevet tidligere. Er "fordreje sandheden" ikke agt lyve?

Grunden til jeg ikk ehelt er med på hvorfor folk hænger sig så meget i det, er at der er ret begrænset hvad løgnen har haft af negative konsekvenser.

Mads Thomsen

Jeg tror der kan svares ganske kort på dit skriv: fordi Mette er så populær. Hun er teflon-belagt. Man så i øvrigt meget af det samme med Fogh.

MadsThompsen

Det er jo løgnens konsekvenser der gør en sag stor og i den her sammenhæng synes jeg det er en storm i et glas vand.
Tager vi forløbet op til Irak krigen til sammenligning, så var konsekvenserne af de løgne der dengang blev fortalt nogle helt andre.

Will:

Eller at de, politikerne, egentlig synes det er meget rart med tiltagene, som Liste A har gennemført.

Jeg undrer mig over det uanset.

"Det er jo løgnens konsekvenser der gør en sag stor og i den her sammenhæng synes jeg det er en storm i et glas vand"

Bortset fra at de resterende folketing i praksis satte alle normale processer ud af funktion, baseret på den lille "fortalelse".

Fandme et stort glas vand.

@ Halil

Eller at de, politikerne, egentlig synes det er meget rart med tiltagene, som Liste A har gennemført.

Jeg undrer mig over det uanset.

Jeg tænker bare, at oppositionen står bedre stillet med at have "objektive" skyts i hånden fra fx den netop afleverede rapport vedr. håndteringen i foråret.

Statsministeren er populær som (næsten) aldrig før, og det virker (tilsyneladende) generelt til, at flere folk anser den løgnagtige sætning og den (daværende) manglende hjemmel til aflivning af en delmængde af minkene som petitesser i det store billede, hvor kun en delmængde er sker uden myndighedernes anbefalinger samt langt de fleste partier støttede op om selve beslutningen om at aflive minkene, og at der altså "kun" manglede hjemmel til en del af det, som man så straks forsøgte at tilvejebringe - hvilket oppositionen så modsatte sig (hastebehandlingen).

Jeg kan godt forstå, at oppositionen træder med rolige skridt i disse sager, når de ikke har andet skyts end det, der kan påstås som værende "politiske drillerier".

Du skal under alle omstændigheder have lov til at undre dig !

@ Undermåler

Det er jo løgnens konsekvenser der gør en sag stor og i den her sammenhæng synes jeg det er en storm i et glas vand.
Tager vi forløbet op til Irak krigen til sammenligning, så var konsekvenserne af de løgne der dengang blev fortalt nogle helt andre.

Den logik med at det ene og alene er løgnens konsekvenser, der gør en sag stor. Vil jeg vove at påstå, er forkert. I hvert fald i politisk øjemed. Der er masser af politikere der har fået næser i folketinget og voldsom kritik, for sager der nærmest ingen konsekvenser har haft. Det er klart at hvis vi "helt tilfældigt" tager Irak-krigen, som måske er den løgn der har haft størst konsekvenser i nyere tid, som et "helt tilfældigt" eksempel. Så ser det ikke så slemt ud - det er der så ikke så mange sager der gør. Det er ulovligt at lyve overfor folketinget - uagtet hvorfor og hvilke konsekvenser det har. Lene Espersen har f.eks. fået en næse for ikke engang at lyve - men bare for ikke at svare præcist nok tilbage i 2010. Nicolai Wammen har fået en for ikke at komme med et godt nok svar på, hvorfor han ikke var til et møde med chefen for FE i 2015, er et andet eksempel på noget, der nok ikke har haft synderlig store konsekvenser - men alligvel er endt i en irettesættelse i Folketinget.

I offentligheden har du måske ret. De eksempler jeg nævner, er nok for kedelige til, at offentligheden for alvor gider gå op i dem. Men der havde Irak-krigen jo heller ikke den store effekt på Anders Foghs popularitet. Hvilket på mange måder også er paradoksalt. Jeg skrev i forrige indlæg, at jeg ikke kun huske den her slags før. Men som Toon Toon rigtigt skrev, så minder det på mange måder meget om Anders Fogh - han slap også afsted med mange ting, uden befolkningen for alvor blev sure.

Men selv hvis denne påstand er rigtig, vil jeg vove at påstå, at det er problematisk. For hvornår er konsekvenserne store nok til, at det faktisk er demokraitsk problematisk at lyve? FOr hvem, hvor mange og hvor meget skal det have af konsekvenser? Jeg synes personligt, at Mette Frederiksen traf den rigtige beslutning her, så for mig er det ikke så vigtigt, om hun fik råd fra X eller fra Y - men det er jo ikke en universel sandhed. Jeg tror da den butiksejer der har set sit livsværk gå ned. Det forældre par, hvis barn udvikler depression og ensomhed, og iøvrigt får en dårligere uddannelse pga. hjemsendelse ikke er helt enige i, at dette blot er en storm i et glas vand.
Man får altså nogen rimelig voldsomme gråzoner, hvis man godt må lyve når det vurderes, at sagens konsekvenser ikke er voldsom nok. Der er jeg måske mere på det hold der siger, at man ikke lyver. Færdig. Hvis hun mener, at de argumenter Kåre Mølbak kom med for, at lukke skolerne ned var så stærke, at hun ville lytte til dem. Så må hun jo også stå ved de argumenter, og sige hvilke argumenter, hun har truffet sin beslutning på, og stole på, at andre synes at de argumenter er stærke nok. Ærlighed og åbenhed er nøglebegreber, især i krisetider.

Jeg synes sådan set bare, at det er interessant at folk kritiserer politikere for at lyve. Men nogen få politikere, der er vi åbenbart ligeglade. En stor gruppe har det jo på samme måde med Inger Støjberg.

"Grunden til jeg ikk ehelt er med på hvorfor folk hænger sig så meget i det"


Hvem er folk og hvordan mener du folk hænger sig meget i det? Jeg har jo lige forklaret at vi debatterer det primært fordi et par stykker ikke vil anerkende at den formulering var fejlagtig. Så synes du og Svoger pludselig at dem i egentlig er enige med, er dem der skal lægge sig fladt ned nu og så lade Forhammer og Co blive ved med at sige at der lå anbefalinger og at man kan tolke diverse rapporter som anbefalinger og at måske havde Mette bare ikke fået en mail, og derfor troede hun da anbefalede det og hvad vi ellers har set af mulige og umulige krumspring for at retfærdiggøre Mettes udtalelse. En udtalelse hun i øvrigt trak i land i et samråd, hvor hun sagde at det slet ikke var meningen det skulle lyde som om myndighederne havde lavet en anbefaling.

Jeg kan simpelthen ikke forstå logikken. Det er bagateller, det kan jo smutte osv. Måske, men det fandt stadig sted og kan man ikke anerkende det, så opstår debatten.

At du mener at løgne er ok, så længe de ikke får store konsekvenser er sgu rimelig besynderligt. Det kan man jo ofte ikke vide inden man stikker løgnen, og vores politikere skal jo tale sandt. Vi har tildelt dem et stort ansvar og det skal de være voksne. Ellers er vores demokrati ikke meget værd. Netop derfor får nu rigsretsag mod Inger Støjberg, for selvom mange nok er politiske enige i at man burde adskille mindreårige fra voksne, så er de fleste nok også enige i, at man ikke skal lyve om det.