Snak

Egon Weidekamp?

Gætter på det er Viggo Kampmann han tænker på. Han var bare aldrig overborgmester i København.

Nico

øøh...? Det kræver vist at man er ganske socialdemokratisk... Netop fagforeningsfolkene, herunder også de socialdemokratiske folketingsmedlemmer, var ganske kendte for at give den gas i frokosten. Og det er nu ikke et rygte, det var påvist mange gange.Herunder også københavnske overborgmestre som Weidekamp og Kampmann.
Ved ikke om du har haft din gang på Toga bar, hvis du ikke har, er du undskyldt.

Min kommentar om Anker havde ikke noget med alkohol at gøre. Jeg mente at man i modsætning til Schlüter og Nyrup, ikke kunne sige han havde styr på økonomien

Og nej, det er kun at par gange jeg har frekventeret Toga bar

ander.hede:

Hvad er det for en overborgmester der hed Kampmann?
Er det Jens Kramer, du tænker på?

Ja, der gik lige hjerneflimmer i den der :D tak for rettelsen.
Viggo Kampmann var om nogen den vildeste statsminister jeg har hørt om... han byture over flere dage var legendariske i KBH.
Til dem der ikke har hørt om det, så havde vi en Statsminister der kunne forsvinde i flere dage og hvis der skete noget der krævede hans tilstedeværelse blev der ringet rundt til vandhullerne for at lokalisere ham.

Kramer var noget mere afdæmpet, selv om det gik hårdt for sig.

Min kommentar om Anker havde ikke noget med alkohol at gøre. Jeg mente at man i modsætning til Schlüter og Nyrup, ikke kunne sige han havde styr på økonomien

Og nej, det er kun at par gange jeg har frekventeret Toga bar

Fair nok, til gengæld var han tro imod sine idealer til det sidste, hvad enten man var enig med ham eller ej... "idealer" som jeg har usandsynligt svært ved at se hos nutidens politikere, hvad de end måtte være, med ganske få undtagelser (Inger Støjberg er ikke en af dem)

Nico

Anker var af en særlig støbning. Bare det at han aldrig ragede til sig og altid blev boende i sin lille lejlighed, tror jeg aldrig vi kommer til at se igen.

Dette årtusinde er bare en anden sag og det er tåkrummende at se hvordan personlige ambitioner eller personlig berigelse har fyldt hos vores eksstatsministre i dette årtusinde

Undermåler:

Anker var af en særlig støbning. Bare det at han aldrig ragede til sig og altid blev boende i sin lille lejlighed, tror jeg aldrig vi kommer til at se igen.

...Schluter ragede ikke til sig... og bor stadigvæk i sin lejlighed på Frederiksberg allé (så vidt jeg ved)... ellers er vi enige

Nico

Vi er rørende enige. Det var i modsætning til dem i dette årtusinde jeg mente. Anker og Schlüter for dens sags skyld glemte mikke deres rødder.

Hvad de været politikere i dag, så var der nok nogen der skulle have fundet nogle fejl de kunne blæse op til noget stort.

Jeg tvivler på at folk om 20-30 år vil se lige så postivt tilbage på statsministre, som vi i dag ser tilbage på Anker, Schlüter og Nyrup, men måske er historien bare indrettet således at det positive lyser lidt længere end fejlene.

Det er rigtigt. Den form for solidaritet med arbejderne var faktisk yderst sympatisk.

Det er en noget andet tid nu, må man sige, også med hensyn til at man noget nemmere kan være Kystbane-socialist i dag uden at man bliver anklager for hykleri.

Ellers har jeg altid haft det lidt svært med Anker på det faglige plan.

Han virkede ikke rigtig kompetent, men selvfølgelig var han heller ikke heldig med oliekriserne.

Undermåler:

Hvad de været politikere i dag, så var der nok nogen der skulle have fundet nogle fejl de kunne blæse op til noget stort.

Jeg tror helt seriøst ikke at de ville kunne blive politikere i dagens Danmark. Der er alt for mange rævekager og under bordet alliancer i de toneangivende partier.

Bare se nedsmeltningerne i Rad.Venstre, Venstre og for længere tid siden Kons og Soc.

Tror ikke at du kan komme til toppen længere, uden at være et ubehageligt magtmenneske, hvor glansbilledet om en, er vigtigere end ens egne meninger og idealer.
Spindoktorer og personlige rådgivere skaber politikere i dagens Danmark, ikke personlig integritet og idealer.

Der er heller ikke nogen store personligheder tilbage i dansk politik som man overhoved stoler på siger det samme om et år.. Måske Pia Kjærsgaard, men hun siger heldigvis sjældent noget. Og Bertel Haarder har trukket sig fra Venstres borgerkrigstilstande. Henrik Dam har aldrig rigtig haft nogen mening om noget og som formand er han neutraliseret uanset hvad.

Jeg tvivler på at folk om 20-30 år vil se lige så postivt tilbage på statsministre, som vi i dag ser tilbage på Anker, Schlüter og Nyrup, men måske er historien bare indrettet således at det positive lyser lidt længere end fejlene.

Helt enig

anders.hede:

Det er rigtigt. Den form for solidaritet med arbejderne var faktisk yderst sympatisk.

Generelt er det jo et sympatisk træk at være en reel person, som vitterlig er den person som de udgiver sig for at være i medierne.

I gamle dage kunne politikere være akavet i medierne, men tiltroen var tilstede, at de gjorde deres arbejde efter bedste evne, uden at have skjulte dagsordner...
Nu skal politikere være medietrænet og åleglatte... men ikke nødvendigvis kompetente eller være ærlige omkring motiver og studehandler med andre partier.

Han virkede ikke rigtig kompetent, men selvfølgelig var han heller ikke heldig med oliekriserne.

Eller Saddam Hussein, AP Møller forhandlingerne igennem 70´erne, Handelsbalancen etc... Men ingen er i tvivl om at han gjorde sit bedste for Danmark og hvis der var en studehandel et sted, så ville den komme frem indenfor kort tid, på en redelig måde. Hans personlige integritet var uantastelig... Noget der ikke kan påstås om de sidste 20 års statsministre.