Snak

@Badebolden

Jeg har aldrig hævdet at regeringskritik altid bygger på konspirationsteorier. Træk venligst din ubegrundede påstand tilbage!

Jeg gør gældende, at det er en konspirationsteori, at hun er blevet straffet dobbelt fordi hun kritiserer regeringen. Dette er jo faktuelt forkert. Hun er straffet dobbelt fordi hun i følge byretten har begået corona relateret kriminalitet.

I øvrigt må du kalde mig, hvad du vil, men stalinist? Jeg har kun været medlem af et politisk parti i mit liv: Venstre. Jeg meldte mig ud da højretosser som Støjberg fik for meget magt, men nu overvejer jeg såmænd at melde mig ind igen.

Et fornuftigt og besindigt indspark fra dommerforeningen fra før lovens vedtagelse, som desværre blev overhørt:

Strafferammer er også politisk fastsatte. Her vil jeg blot pege på, at straffeloven og de deri indeholdte strafferammer udgør et finmasket system, hvor strafferammerne hænger indbyrdes sammen. Hæver man strafferammen meget i en bestemmelse for særlige forhold, skal man holde sig ikke mindst proportionaliteten for øje. Hvordan ser straffen ud for stort set lignende tilfælde bare i andre sammenhænge?

https://dommerforeningen.dk/meddelelser/2020/brev-til-justitsministeren-i-forbindelse-med-coronarelateret-hastelov/

Morrisot

Det første svigt, er at proportionaliteten i strafudmålingen er blevet helt grotesk (uanset skyldsspørgsmålet)

En fodboldbølle, som dømmes for vold mod politiet, får typisk en straf på 9 måneders ubetinget fængsel.

I det her tilfælde giver man 2 års ubetinget fængsel til til en person (i øvrigt ikke tidligere straffet) primært fordi man vurderer, hun har opfordret til vold i forbindelse med en demonstration, som omhandler Covid.

Her er proportionaliteten i strafudmålingen simpelthen blevet grotesk. Det er dommernes ansvar at sikre en rimelig proportionalt i en straf. Den anvendte lov giver netop mulighed for at nedsætte tillægget i straf til 1/3 for at sikre rimelig proportionalitet.

Jeg synes, det er en grov mangel fra dommernes side, at der i den her kendelse overhovedet ikke er en vurdering af proportionaliteten i straffen. Selv uden tillægget i straf, er hendes straf forholdsvis hård .

Jeg forstår egentlig godt, hvor du vil hen. Men det er altså noget bombastisk at sige, at der er en grov mangel dommernes arbejde og at de ikke har anvendt noget proportionalitetsprincip.

Dommerne er blevet bedt om at vurdere skyldsspørgsmålet. Det har de gjort, og hun er skyldig.

Derefter skal de vurdere en rimelig straf, hvilket i sagens natur er et skøn. Som udgangspunkt tager skønnet udgangspunkt i praksis, hvilket i denne konkrete sag ville have ført til ubetinget fængsel på et år, så vidt jeg har forstået.

HEREFTER har man vurderet, at forholdet falder ind under den nye bestemmelse, som giver mulighed for, at fordoble straffen. Dommerne har skønnet, at betingelserne for en fordobling var til stede. Det er endnu et skøn, som dommerne har foreaget på baggrund af deres fortolkning af den nye regels anvendelsesområde. I disse vurderinger ligger der skønsmæssige vurderinger, som jo er blevet foretaget. Du er bare ikke enig i dem.

I praksis får man 12 års fængsel for manddrab. Er det proportionalt? Det synes nogle - andre synes ikke. Jeg er med på, at det er en helt anden forbrydelse, men vurderingen af, om man synes, at en straf er rimelig, er jo principielt den samme.

Det fremstår en anelse kækt, når man bare på den måde fejer dommerens skønsmæssige arbejde til side, fordi man ikke lige er enig i den. at det er. Derved undergraver man jo det skøn, som dommeren har foretaget. Det er en rigtig uheldig tendens, som efter min overbevisning er tiltagende i den offentlige debat, at hvis nogen er uenige, så er de uduelige, inkompetente, onde mennesker, eller også er det udtryk for venstrehåndsarbejde.

Man må gerne selv synes, at dommen er for hård, bizar, grotesk og hvad man ellers vil kalde den, men for mig er det en uheldig måde at debattere et emne på, og det tyder på, at man har misset et par pointer, i hvert fald om, hvordan retssystemet fungerer i praksis.

Anvendelsen af den nye lov er et ubeskrevet blad i retshistorien, og det er altså igennem praksis, at vi finder ud af, hvordan grænserne går. Alt er i sin skønneste orden.

Til sidst er det vigtigt at huske, at skulle den forventede ankesag ende med en nedsættelse af straffen, er det ikke med, at byretten har gjort sit arbejde dårligt. Der er argumenter for og imod, hvilket debatten herinde, blandt fagfolk og i medierne med al tydelighed viser. Det er i øvrigt også det, som gør at folk med længere juridiske uddannelser synes, at det er fedt at gå på arbejde :)

@ Tommy

Det er ikke blevet overhørt, der er bare et politisk ønske om at hæve strafniveauet.

Det er jo sådan, at hvis der fra politisk side er et ønske om, at vanvidskørsel, uagtsomt manddrab eller noget tredje, skal straffes hårdere, end det bliver i praksis, så er det inden for rammerne af Folketingets arbejdsområde at ændre loven, således at straffene stiger.

De fleste strafbestemmelser et maksimum (som så kan øges ved gentagelse, banderelateret kriminalitet eller ift. COVID), og omvendt indeholder enkelte minimumsstraf, eksempelvis manddrab.

Både bestemmelser, som fastsætter et minimum eller maksimum for straffe begrænser domstolenes skøn og dermed også i et vist omfang proportionalitetsvurderingen. Det gør man kun efter nøje overvejelser, som Dommerforeningen også fint redegør for.

Jeg synes, det er en grov mangel fra dommernes side, at der i den her kendelse overhovedet ikke er en vurdering af proportionaliteten i straffen.

Jeg formoder, at du er bekendt med, at det var en domsmandssag - hvor jeg gætter på, at lægdommerne måske har ladet sig rive lidt med af folkestemningen og selvsølgelig slet ikke haft mulighed for at sætte sig grundigt nok i corona-skærpelsen i strafudmålingen.

Det kan også tænkes, at dommeren har lagt et pres på lægdommerne for at nå til en bestemt afgørelse og strafumdåling.

Nu har kvinden anket - og jeg forventer, at hun kommer til at få en strafnedsættelse i landsretten.

En anden vinkel på dommen

https://perbraendgaard.dk/2021/03/13/kritisk-gennemgang-af-nanna-fris-dom/

@ MM27

Du skriver, at der er tale om et skøn.

Retten skriver blandt andet, at der bliver lagt vægt på, at kvinden sagde "smadre", mens det ikke tillægges vægt, at hun sagde "på en ikke-voldelig måde". Det er jo ikke et skøn. Det er et valg, som principielt kan gå begge veje, medmindre det tydeligt kan underbygges, at det ene valg bør få forrang for det andet.

Skal man gå ind i det sproglige/retoriske, vil det skønsmæssigt være mere retvisende at tillægge "ikke-voldelig" vægt, i og med det er et meget specifikt udtryk/begreb, mens "smadre" er almindelig anvendt sproglig slang, hvor anvendelsen af ordet ikke nødvendigvis handler om at smadre nogen/noget - for eksempel når man før en fodboldskamp taler om at gå ud og smadre modstanderen.

Så hvorfor "skønner" retten, at der skal lægges vægt på "smadre" og ses bort fra "ikke-voldelig"?

Det kræver en bedre begrundelse end den, der (ikke) fremgår i dommen.

En miniforelæsning om, hvordan juraen fungerer, ændrer ikke på sagens substans...

https://perbraendgaard.dk/2021/03/13/kritisk-gennemgang-af-nanna-fris-dom/

Sådan!

Godt at få en ernæringsekspert/krammeterapeuts take på dommen!

@ MM27

Det er ikke blevet overhørt, der er bare et politisk ønske om at hæve strafniveauet.

Ja ok - det er muligt, det er blevet hørt. Men det er ikke blevet efterlevet, og derfor står vi nu med en sag, som der på forhånd var blevet advaret om. Hvis man synes, de 2 års ubetinget fængselsstraf er fint og proportionalt, er der ingen ko på isen. Men for mig at se, er dette en farlig glidebane.

Så hvorfor "skønner" retten, at der skal lægges vægt på "smadre" og ses bort fra "ikke-voldelig"?

Fordi ikke-voldelig blev brugt én gang, men smadre blev brugt flere gange alene?
Sammen med sandsynlighedsforsættet, hvor hun gentagne gange siger det til et ophidset folkemængde, der allerede har vist sig voldsparat.