@ PST
Du glemmer at tilføje, at Nationalbanken og en bred kreds af nationaløkonomer bakker op om synspunktet.
Allerede før coronakrisen talte mange økonomer for øget offentligt forbrug, herunder gældsætning.
Det er gammeldags at anskue nationaløkonomi som en husholdning.
Det er skam ikke kun gammeldags at anskue nationaløkonomi som en helt almindelig husholdning. Det er generelt forkert, fordi måden de to ting fungerer på, er forskellige. Man kan f.eks. godt forgælde en stat i flere generationer, hvorimod når vi to optager et lån, så er det også med den bagende, at vi helst skal være færdige med at afdrage på det, inden vi kradser af - det skal en nationalstat ikke.
En ting som de dog har tilfælles, er at låner du penge, så skal de betales tilbage på et tidspunkt. Man kan jo sådan set bare optage nye lån, når de gamle udløber som nationalstat. Det kan man leve i mange år på. Men så vælter det også på et tidspunkt (Grækenland). Jeg antager at det er noget 15-års og 30-års statsobligationer, vores lån er optaget i. De skal jo trods alt betales tilbage når de udløber - alt andet er noget fjollet noget at påstå. Det er ikke som sådan et problem - slet ikke når renten er nærmest 0 lige nu, hvilket klart er en fordel, noget som f.eks. tidligere overvismand (og min gamle underviser i øvrigt) Michael Svarer har været inde på. Men hvordan den rente udvikler sig, er jo ret svært at forudsige. Det kan nå at ske jævnt meget med verdensøkonomien de næste 15-30 år. Det er også en fordel, at vores økonomi var så stærk i forvejen, og vi havde en rekordlav statsgæld i forvejen, begge dele noget der gør, at vi kan låne på bedre vilkår. Hele generelt, så længe økonomien er stærk, med lavarbejdsløhed osv., er statsgæld egentlig ikke et problem. Vi står jo ikke i et Grækenland-scenarie, hvor lortet vælter lige om lidt. Men vi står naturligvis nu mere risikabelt end vi gjorde før - men det var naturligvis den eneste rigtige beslutning at optage gælden. Det er klart. I forhold til det offentlige forbrug som løsningen, så er det jo nok en stor del af det, i hvert fald på kort sigt. Jeg har dog ikke hørt / læst præcist hvad nationalbanken og økonomer har udtalt om den del, det kan jeg ikke udtale mig om.
Mit indlæg var mere en reference til joken i, at man ikke skal betale et lån tilbage. Om man har valgt denne tilgang i kommunikationen, fordi man synes at samfundsøkonomi er kompliceret at forklare eller sådan noget ved jeg ikke. Men det er sjovt at se en DSU formand stå på landsdækkende tv og sige, at man ikke skal betale et statslån tilbage igen. I forhold til de kommende generationer, så er det nok at tage mund for fuld at sige, at man bare har sagt "fuck dem". I hvert fald på det her spørgsmål isoleret set, men der er nu andre aspekter, hvor det virker til, at være den tilgang man har til problemstillinger (sende raske menenesker på pension tidligere for at vinde valg er et eksempel). Men jeg glæder mig til at se, om regeringen faktisk har planer om, at de lån vi optager nu, skal betales tilbage her på den korte bane - f.eks. ved hjulpet ved øget offentligt forbrug - eller man bare skubber det, til en senere regering at bringe vores statsgæld ned igen, og så bruger det øgede offentligt forbrug på federe, sjovere ting. Jeg tror egentlig det sidste, det virker på mange måder som den tilgang man har. Det er dog ikke unikt for den nuværende regering, det er generelt noget mange regeringer gør - kan man skubbe betalinger og upopulære, men nødvendige, handlinger ud fra ens egen regeringsperiode, så gør man det gerne. Det er uanset hvilken farve regeringen har - klimaspørgsmålet er jo et godt eksempel på et problem alle regeringer de sidste 20-25 år har vidst eksisterede. Men hvor ville det være rart, hvis en senere regering ville tage de beslutninger, alle ved der skal træffes.