Snak

@ Anders.hede

Jeg er tæt på at stemple regeringen som utrolig løgnagtig. Tilliden er i hvert fald tæt på at være væk herfra.

Jeg har kendskab til en konkret, tidligere departementschef, der ugentlig "læste" minimum 1.000 siders materiale, som han skulle godkende. Dette er en del af jobbet, men det man skal huske er, at der bag de 1.000 sider er endnu flere sider, der er siet fra på vej op til ham fra fuldmægtige, kontorchefer og afdelingschefer. Departementschefen (og hans nærmeste medarbejdere) gør så det samme i forhold til ministeren.

Det virker åndsvagt, at en så varm politisk sag ikke bliver fuldt ud oplyst til en minister, men det virker ikke utænkeligt for mig.

Spørgsmålet er så, om det er embedsværkets eller politikernes skyld. Embedsværket, fordi de ikke har tænkt, at det var relevant for de fire ministre med den oplysning. Ministrene, fordi de direkte eller inddirekte har givet det indtryk, at sådanne oplysninger ikke skal forbi deres bord.

Begge dele ville være - i mangel af bedre ord - ærgerligt.

Edit: Når det så er sagt, så er jeg enig i, at dette tegner videre på det billede, der er af, at regeringen er (for) egenrådig i sit virke og ikke involverer de egentlige folkevalgte nok i tingenes tilstand.

Mere dialog på tværs er der jo pr. automatik, når der sidder mere end en parti i regeringen.

Kan I huske forklaringerne om at de relevante ministre ikke lige havde fået læst det med lovhjemmel omkring Mink, selvom de var orienteret.

Kan du huske det med, at oplysningen lå "gemt" i et bilag i en mødepakke på flere hundrede sider til koordinationsudvalgets møde? Eksperter talte efterfølgende om en nedsmeltning i embedsværket.

I forlængelse af ovenstående indlæg: Hvor mange tusinde sider tror du, en (stats-) minister kan nå at læse i døgnet sideløbende med møder, besøg, rejser, pressebetjening osv.?

En minister må, medmindre der udtrykkeligt er givet meddelelse om det modsatte, forvente, at embedsværket har afklaret spørgsmål om hjemmel, inden beslutningsoplæg fremlægges. Ellers kan systemet selvsagt ikke fungere i praksis.

Men derfor er det da uden tvivl stadig møgsager, der stiller regeringen i et uheldigt lys.

Jeg har kendskab til en konkret, tidligere departementschef, der ugentlig "læste" minimum 1.000 siders materiale, som han skulle godkende. Dette er en del af jobbet, men det man skal huske er, at der bag de 1.000 sider er endnu flere sider, der er siet fra på vej op til ham fra fuldmægtige, kontorchefer og afdelingschefer. Departementschefen (og hans nærmeste medarbejdere) gør så det samme i forhold til ministeren.

Også skal det ej heller forglemmes, at Depertamentchefen godt er med på, hvad der skal forbi ministerens bord, når det har politisk betydning og potientielt er en god/røv sag i medierne.

Som du beskriver med AC, KC osv. har DC gjort opmærksom på sådanne sager skal "highlightes" ned igennem systemet.

Ellers skal særlig rådgiver nok gøre opmærksom på det, hvis en sag misses i medierne.

Så der er en del led som skal misse vigtigheden i både Minkskandalen og Syrien børn situationen. Det virker usandsynligt synes jeg.

Mere dialog på tværs er der jo pr. automatik, når der sidder mere end en parti i regeringen.

Det må forventes, hvorfor pilen kun kan pege på liste A ved den nuværende regering.

@ Halil

Som du beskriver med AC, KC osv. har DC gjort opmærksom på sådanne sager skal "highlightes" ned igennem systemet.

Hvilke sager?

Så der er en del led som skal misse vigtigheden i både Minkskandalen og Syrien børn situationen. Det virker usandsynligt synes jeg.

Jeg synes bare, at det er en åbenlys fare, at ministeriernes godkendelsessystemer er digitale, og det efterlader sig spor, der kan findes igen.

Jeg har svært ved at tro, at ministrene/ministerierne - efter en screening, der helt sikkert er i denne type sager - tør gå ud og sige, at det ikke har været forbi ministeren, hvis det ikke er sandt. Der er simpelthen for mange huller i osten til, at jeg tror på, at de ville turde det.

Så er der naturligvis muligheden for, at der er blevet orienteret mundtligt, og så finder vi først ud af det ved en undersøgelseskommission engang, hvor embedsmændene skal udtale sig.

Her er der - trods alt - tale om en sag, der har været ved flere ministerier, og det er da ikke utænkeligt, at den er faldet mellem to stole på tidspunktet i august, hvor det trods alt ikke var den største sag på den politiske lystavle.

Der er ikke nogen alarmklokker, der er begyndt at ringe hos mig endnu - andet end selve håndteringen, hvor det virker som om, at regeringen ikke har tænkt konsekvenserne til ende af ens standpunkt, og at regeringen - endnu engang - fremstår som usympatisk egenrådig. (Og så er jeg så også uenig i regeringens tilgang til spørgsmålet som helhed).

Der er trods alt ikke kommet skiftende forklaringer, som tilfældet var det med Støjbergs samråd i sin tid.

Det ser ikke godt ud for Jeppe Kofoed. Skal vi miste to ministre på et år?

Endnu er der intet i den sag, som belaster Kofod, udover en ikke-dokumenteret påstand om hemmeligholdelse - primært promoveret af en højrerabiat tabloidavis.

Man skal have voldsom hang til konspirationsteorier for at hoppe med på alle disse "skandaler" som Ekstra Bladet breaker hver uge :-)

PET oversender mange dokumenter hver måned. Nogle når frem til ministeren, nogle ikke, nogle når i kontroludvalget, nogen i udenrigspolitisk nævn. Sådan har det altid været - sådan er det også nu.

Ekstra Bladets ensidige hetz mod den siddende regering fortsætter dag efter dag efter dag efter dag.....

Hvis han ryger får Jeppe Kofod tid til at gå en tur i de fynske skove med Farlige Frank, og eventuelt slikke hinanden lidt i ørene.

Ulækre typer...

LiberalDemokrat

Er der fejl og er de grove nok, så er det ministerens ansvar. Ministeren har ansvaret for at instruere nedad så de vigtigste ting ender på hans bord. Magter ministeren ikke det, så er det ministeren der står for skud.

Om det her er alvorligt nok eller om han bare får en af de her latterlige næser det ved jeg ikke.

PS: hvis vi har en højrerabiat tabloidavis i Danmark, så hedder de BT, ikke EB

Forældrene kan vi for min skyld smide under den juridiske bus, når de kommer hjem. Vi tvangsfjerner deres børn, tager statsborgerskabet fra dem, smider dem i fængsel og måske endda ud af landet bagefter.

Hvis man skal tro medierne(og det skal man somme tider), så har forældrene fået frataget deres danske statsborgerskab, da de rejste til Syrien.
Hvis det holder stik, er de slet ikke danske statsborgere! Og de børn, de har fået under opholdet i Syrien, er i sagens natur heller ikke danske statsborgere.

@ oswald

Hvis man skal tro medierne(og det skal man somme tider), så har forældrene fået frataget deres danske statsborgerskab, da de rejste til Syrien.
Hvis det holder stik, er de slet ikke danske statsborgere! Og de børn, de har fået under opholdet i Syrien, er i sagens natur heller ikke danske statsborgere.

Både og. Flere af dem, der har dobbelt statsborgerskab, har fået frataget deres statsborgerskab administrativt. Det er dog ikke nok, og det skal efterprøves af en domstol, når de engang kan retsforfølges her i landet.

Selvfølgelig skal regeringen ikke kunne tage statsborgerskab fra borgere. Jeg tænker ikke, at man skal ikke tænke særligt langt ud af en tangent, førend man kan se fornuften i det.

Lidt om administrativ fratagelse af statsborgerskab: https://uim.dk/arbejdsomrader/statsborgerskab/danske-statsborgere/administrativ-fratagelse-af-dansk-statsborgerskab