Snak

I en diskussion om social mobilitet på uddannelsesområdet er jeg da grunlæggende enig i VIVEs præmis. Som vi ser i bl.a. USA skal de rige nok klare sig. På uddannelsesområdet må et centralt pejlemærke for velfærdssamfundet være, om børn af ufaglærte o.l. gives en bedre chance for at bryde den sociale arv uddannelsesmæssigt end i lande, hvor der ikke er SU, gratis uddannelse og i samme omfang sociale støtteordninger til at fremme chancelighed.

For mig at se er det ekstremt kontraintuitivt, at det ikke skulle forholde sig sådan, og det synes jeg egentlig også, at VIVE fremlægger solid dokumentation for, mens Rockwool i mine øjner fejler massivt på ikke at erkende, hvor opsigtsvækkende/kontraintuitiv deres konklusion egentlig er og forholde sig kritisk til den.

De parametre, du fremhæver, er ganske velbelyste inden for VIVEs område. Men jeg er da enig i, at vi taler om noget, der er så komplekst, at sammenligninger mellem lande er noget nært umuligt på et sagligt grundlag. I forhold til den overordnede konklusion fremstår VIVE dog for mig som den klart mest troværdige part her. Men Rockwool må jo bare på banen og forklare, hvor VIVE begår fejl. Så kan vi tage den derfra.

Velfærdssamfundets opgave er i endnu højere grad at sikre humankapitalen og de faktorer som påvirker. Forældrenes uddannelse er ligegyldig når slutproduktet er eksempelvis en bachelor. Formålet skal aldrig være, at man skal skrabe så meget ud af bunden på den sociale tønde som mulig.

Der er desuden intet kontraintuitivt i, at et velfærdssystem og arbejdsmarkedskonstruktioner som i Danmark vil få kurven over mobilitet til at flade ud tidligere. På mange måder er det jo faktisk et udtryk for at man er længere i udviklingen, men er fokus det forkerte sted er man vel mere hængt op i at sammenligne rater.

Nu synes jeg generelt de analyser, som kommer fra Rockwoll-fonden er gode. Kritikken af den her konkrete analyse er dog berettiget.

OECD lavede i 2018 en stor analyse, hvor man sammenlignede social mobilitet mellem OECD-landene målt på henholdvis uddannelse og indkomst.

Målt på indkomst havde Danmark den højeste sociale mobilitet blandt alle OECD-lande. Målt på uddannelse havde Danmark den tredje højste sociale mobilitet blandt OECD-landene.

Generelt har de nordiske lande den højeste sociale mobilitet målt på både indkomst og uddannelse. Konklusionen i analysen er ret entydigt, at den nordiske velfærdsmodel er stærkt fremmende for social mobilitet.

USA har den femte højeste sociale mobilitet målt på
uddannelse (en del over gennemsnittet for OECD). Til gengæld har USA en meget lav social mobilitet målt på indkomst (en del under gennemsnittet)

Det er jo noget af et paradoks, da der for de fleste lande er en tæt sammenhæng mellem social mobilitet målt på henholdsvis uddannelse og indkomst.

Hvis den sociale mobilitet i uddannelse ikke kan genfindes i den sociale mobilitet i indkomst, tyder de mest på, at der eksisterer et kvalitetsproblem i uddannelsen. Eksempelvis at den universitetsuddannelse en fattig får, ikke har samme kvalitet som den en rig får.

Tallene fra USA tyder egentlig mest på, at der eksisterer et kvalitetsproblem i dele af USA´s uddannelsessektor.

Derfor var det nok lige præcis USA man ikke skulle sammenligne med i vurdering af social mobilitet på uddannelsesområdet.

Generelt synes jeg journalister skal være kritiske og forsøge at perspektivere. I det her tilfælde kunne man jo godt have nævnt, at der findes nye analyser som ret entydigt viser, at Danmark og de øvrige nordiske lande har meget høj social mobilitet målt på både indkomst og uddannelse.

Det er svært ikke også at sidde med en mistanke om, at forskerne har fundet en konkret sammenligning (USA og uddannelse), som ville give et kontroversielt resultat, som ikke kan genfindes i en bredere (og mere relevant) landesammenligning.

Analysen fra OECD kan man iøvrigt finde her

https://www.oecd.org/els/soc/Social-Mobility-2018-PolicyBrief.pdf

@ Bosse

Der er mig bekendt ikke en entydig konsensus om velfærdssamfundets opgave. Men du er selvsagt berettiget til at have dit syn på, hvad den er. Nu er det bare sådan, at der er stærk forskningsmæssig evidens for, at børn af forældres med gode indkomster og uddannelser mv. klarer sig godt stort set uafhængigt af samfundsmodellen i et givent land. Så hvis velfærdssamfundets opgave er at hjælpe disse grupper, giver det ikke den store mening på den led - skrevet velvidende at universel velfærd kan have andre positive sider...

Skal vi måle på, om velfærdsamfundet virker, bliver vi om ikke andet også nødt til at se på de grupper, som med høj sandsynlighed ville være "fanget" i en social arv, hvis ikke samfundsmodellen søgte at udjævne chance-ulighed.

Jeg er ikke enig i, at det ikke giver mening at få så mange som muligt med på vognen. Iht. beregninger fra Rambøll og Socialministeriet kunne Danmark i 2012-tal spare godt 30 mia. kr. om året, hvis man kunne flytte udsatte børn ind på en "normal-livbane". Det siger også lidt om, hvad en god pædagog eller lærer reelt kan skabe af værdi for samfundet, hvis der bliver tilvejebragt de rette rammevilkår for omsorgs- og udviklingsindsatser.

https://socialstyrelsen.dk/filer/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/analyse-af-de-okonimiske-konsekvenser-pa-omradet-for-udsatte-born-og-unge-kortere-version.pdf

Det handler også om at få mest muligt ud af humankapitalen, som du kalder det. Det gør vi ikke, ved at lade mennesker synke til bunds eller fastholde dem i udsigtsløse positioner. Især ikke hvis de har børn.

Jeg skriver ikke, det er kontraintuitivt, at kurven over social mobilitet i et samfund som det danske på et tidspunkt vil flade ud. Bl.a. har vi jo også en meget høj arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder sammenlignet med mange andre lande, så der er ikke meget at hente der længere. Der vil nok altid være en "restgruppe", som vil være stort set umulig at hive op af dyndet. Men så vidt jeg forstår artiklen, sammenligner Rockwool absolutte tal i USA og DK og ikke udviklingen i landende.

"Det handler også om at få mest muligt ud af samfundets ressourcer eller humankapitalen, som du kalder det. Det gør vi ikke, ved at lade mennesker synke til bunds eller fastholde dem i udsigtsløse positioner."

Men synes du ikke netop at dette er en af vor tids helt store problemer? At velfærdssamfundet anno 2021 netop ikke magter at håndtere det enkelte menneske og netop sætter folk i predefinerede forløb, præget af stramme rammer og blottet for fleksibilitet, der igen gør at folk bliver fastholdt i håbløse situationer - eller at de simpelthen mistet tilliden til systemet helt og synker helt til bunds. Jobcentrene fx er jo en mindre skandale.
Vores skattepenge bruges således både på overførselsindkomster og på ressourcer til at eksekvere på tiltag, der ganske evident ikke fungerer. Det første kan jeg acceptere. Ikke det andet.

@ Morisot

Niveauet på sociale overførsler er en faktor, der bør tænkes med i spørgsmålet om de nævnte indkomstforskelle. Disse bør der korrigeres for i det omfang, det har betydning for de grupper, der tages med i beregningerne.

@ Barbuti

Det korte svar er: Jo.

Jeg mener, socialpolitikken et godt stykke af vejen er forsvundet, og beskæftigelsespolitikken har taget over. Det er et stort problem i forhold at yde reel og relevant støtte til visse grupper i samfundet. Jobcentrene er sikkert gode nok til nogle grupper, men eksemplerne på, at syge og svage borgere presses ud i meningsløse og til tider skadelige (skattefinansierede) aktiviteter udført af tvivlsomme 2. aktører, er desværre skræmmende mange.

@Tue

Haha, det er ret skægt.

Så er den gal med FAKE NEWS i medierne igen. I dag i BT.

https://www.bt.dk/politik/blaa-blok-nu-skal-genaabning-fremrykkes

BT videerebringer helt ukritisk Ellemanns sammenligning mellem de aktuelle indlæggelsestal og den efterhånden meget gamle beregning, som viste 870 smittede midt i april. En beregning, som bygger på tal fra januar.

Det som BT glemmer er, at den gamle 870-beregning ikke på nogen måde har ligget til grund for den langsigtede genåbningsplan. Sammenligningen er derfor fuldstændig usaglig.

Det rigtige grundlag for genåbningsplanen fremgår af denne side.

https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/modelberegninger/tillaegsnotat-af-21-marts-2021-til-notat-af-16-marts-2021.pdf?la=da

Mest interessant er notatet fra 21. marts:

https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/modelberegninger/tillaegsnotat-af-21-marts-2021-til-notat-af-16-marts-2021.pdf?la=da

Det antal indlagte, som er lagt til grund 10/4 er ca. 300 (aflæst på grafer for scenarie 3.S2 side 15).

Vi ligger altså pænt under det, som er lagt til grund, men slet ikke så meget som Ellemann fremstiller det. Jeg håber at Ellemann godt ved, at han manipulerer, for ellers har han da slet ikke fulgt med :-)

Hvornår begynder den åh så kritiske presse også at være kritisk over for oppositionens invalide påstande?

Iøvrigt er det dybt latterligt at Ellemann bruger falske argumenter for alene de aktuelle daglige indlæggelsestal og smittetal ligger rigtigt godt i forhold til beregningerne fra 21. marts. Der er således også gode valide argumenter for at speede genåbningen op!