Det er klart at de vil forsøge at hente pengene hos leasingtager, men det kan jo blive en langsommelig affære. Leasingselskabet har med meget stor sandsynlighed finansieret bilen et andet sted selv, og det skal jo afregnes. Det er jo ikke sikkert at leasingtager kan betale bilens værdi nu og her, så pointen er den samme. Det kan være med til at rive tæppet væk under erhvervsdrivende, at 3. mand gør noget som selskabet ikke har kunne gardere sig imod.
Hvad synes I om eksemplet med vognmanden? Det er der ingen der rigtig har lyst til at forholde sig til? Er det rimelig at hans bil bliver solgt?
Er det ikke mere rimeligt at den person der dummer sig bliver straffet ? Man kunne jo fx straffe med bøder på bilens værdi inkl afgift, og på den måde ville man kunne få givet nogle kæmpe bøder, men til den person der dummer sig. Så må staten så bakse med inddrivelsen. Det er vel mere fair end at det private skal forsøge dette, som i eksemplet med vognmanden, hvor chaufføren ikke har en krone.
Det bliver spændende at se de første retsager om disse sager. Jeg tror loven vil blive ændret. Det er lidt noget hastværk og ingen er vel uenige om at vanvidsbillisme skal straffes hårdt, man har dog nok været lige hurtig nok.
Advokatfirma belyser det problematiske:
Problemerne med loven
Særligt autobranchen har under lovens forberedende arbejde fremført en række argumenter og synspunkter samt afgivet høringssvar i forhold til lovligheden og rimeligheden af loven.
Essensen af disse argumenter er, at loven medfører en række alvorlige retssikkerhedsmæssige udfordringer:
Konfiskation hos godtroende ejer
Det er et problem med de nu vedtagne regler, at konfiskation hos en godtroende ejer risikerer at være i strid med EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder. EU-Domstolen har d. 14.1.2021 afsagt dom om netop dette, hvor EU-Domstolen konstaterer, at konfiskation af et køretøj, der har været anvendt til en alvorlig forbrydelse ikke kan tillades, hvis køretøjets ejer ikke har været bekendt med, at køretøjet skulle anvendes til den pågældende forbrydelse.
EU-Domstolen har desuden afgjort, at ejeren skal have adgang til effektive retsmidler i en konfiskationssag. Loven har alene taget højde for EU-Domstolens sidste pointe (adgangen til effektive retsmidler), mens loven forudsætter – i umiddelbar strid med EU-Domstolens dom – at konfiskation kan og skal ske hos godtroende ejer, f.eks. hvis ejeren ikke har taget skridt til at sikre sin økonomiske stilling.
Omvendt bevisbyrde og menneskerettigheder
Derudover anvender loven såkaldt ’omvendt bevisbyrde’, hvorefter det er op til bilens ejer at bevise sin uskyld; altså at vedkommende ikke har kendt til den pågældende forbrydelse. Brugen af omvendt bevisbyrde betragtes generelt som en overtrædelse af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, når der er tale om forhold, der ”utvivlsomt er strenge”. Højesteret har i en dom fra 2010 (U.2010.1027H) afgjort, at en parkeringsafgift udstedt af kommunale kontrollører er omfattet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Da konfiskation af en bil er væsentligt mere indgribende end en civilretlig pålæggelse af en parkeringsafgift, må konfiskationen naturligvis betragtes som ”utvivlsomt streng”. Der er derfor en alvorlig risiko for, at domstolene i fremtidige retssager vil finde, at politiet og anklagemyndigheden ikke lovligt kan konfiskere biler fra en godtroende ejer.
Ekspropriation uden erstatning
Endelig er der et potentielt stort problem med loven i forhold til grundlovens ekspropriationsregler. Grundloven foreskriver, at statens tilegnelse af privat ejendom (f.eks. biler) alene kan ske under en række forudsætninger. En af disse forudsætninger er, at der ydes fuld erstatning. Det er imidlertid generelt anerkendt, at konfiskation hos en tiltalt eller konfiskation med et pønalt eller straffende element ikke er omfattet af ekspropriationsreglerne. Det skyldes, at konfiskation i sådanne situationer er tale om, at den ansvarlige for det strafbare forhold (vanvidsbilisten) ikke skal have erstatning for konfiskationen.
Imidlertid er der med loven lagt op til, at konfiskationen netop kan ske hos bl.a. godtroende tredjemænd, hvor der notorisk intet er at bebrejde den pågældende tredjemand. Der er således intet pønalt eller straffende element i den situation forbundet med konfiskationen i medfør af loven. Det betyder, at den statsretlige undtagelse til ekspropriationsreglerne vedrørende konfiskation med pønalt formål ikke kan anvendes. Det betyder, at konfiskationen hos den godtroende tredjemand reelt skal anses som ekspropriation, hvilket medfører, at bilens ejer skal have fuld erstatning fra staten for konfiskationen.
https://www.focus-advokater.dk/nyheder/folketinget-skaerper-indsats-mod-vanvidskoersel-kan-konfiskere-biler-fra-uskyldige/