Snak

https://www.dr.dk/nyheder/penge/sygeplejersker-sagde-nej-til-overenskomst-saa-meget-tjener-de-i-forhold-til-andre-fag

14% længere uddannelse og 8 % mere i løn “kun”.

Nej, det skal ikke være 1 til 1. Men nu er det sygeplejerskerne, der griber fat i lærerne, så det er vel at argumentere hvorfor en lønforskel faktisk giver mening.

Man kunne også spørge hvorfor fængselsbetjente, hvor uddannelsen tager 3 år, og vel er ret mandsdomineret iøvrigt, giver 8 % mindre i løn end sygeplejersker. Det er da virkelig også noget, hvor arbejdsbyrden er enorm.

Jeg siger ikke lønningerne er præcis som de skal være, men hvis man plukker som involverede parter gør pt, så kan man så sandelig også finde modargumenter.

Til gengæld er det kun 10 måneder ud af de 3 år der foregår på skolebænken og med SU. Resten af tiden får man løn. det er således også en uddannelse der kræver mindre bogligt end uddannelse til skolelærer eller sygeplejerske, hvis vi endelig skal bruge det som sammenligning.

Man må da også formode at markedskræfterne i nogen grad fungerer når der skal forhandles løn for bestemte faggrupper.

Og så er fængselsbetjente ansat på tjenestemandsvilkår, med alle de goder der følger med. Og de har for øvrigt ingen strejkeret.

Hvordan ser det egentlig ud hvis man sammenligner på efterspørgsel?

Uden at kende tallene ville jeg gætte på at der er noget større efterspørgsel på sygeplejersker end skolelærere (matematik og tysk undtaget), så på den front har de måske en god pointe.

Læste i øvrigt her til morgen at visse jordemødre også vil til at strække.

https://twitter.com/madskorsholm1/status/1392484192777383936?s=21

Det er SLUT med symbolpolitikken.

Så den også lige. :)
De udtalelser ser lidt dumme ud nu

Men mon ikke “Tæskeholdet” kommer efter ham nu.

Jeg har egentlig ikke det helt store imod S, men jeg synes det er lidt forstemmende hvor mange partisoldater der altid er klar til at slå ned på enhver kritik.

Pilou Asbæk holder i hvert fald nok lidt mere igen fremover.

Når det eneste man har at byde ind med er en performativ parodi på Godwin´s lov er det nok også bedst at man holder sin kæft.

Hvis en uddannelses længde skal diktere lønnen, må det vel netop være efter endt uddannelse. Med tiden vil erfaring trumfe uddannelse, og det gælder sådan set i de fleste brancher.

Min erfaring siger mig, at det gælder internt på arbejdspladsen, hvor din erfaring/anciennitet kan give sig afkast i, at du bliver en vigtig spiller, som arbejdsgiveren gerne vil fastholde. Derudover kan du jo have en god relation til din chef...

Men skal du skifte mellem job i det offentlige, kan din anciennitet og eventuelle tillæg være en udfordring, da du så i mange arbejdsgiveres øjne bliver for dyr. Det er min opfattelse, at personer med 3-4 års erhvervserfaring i dag har lettest ved at få job. Og så er der nogle priviligerede faggrupper, der ansætter hinanden i gode jobs.

Det offentlige bliver mange steder drevet af ung og uerfaren arbejdskraft, og mange steder er der begrænset diversitet i medarbejdersammensætningen, hvilket skaber blinde vinkler og ekkorum. Det kan måske være en del af forklaringen de skandaler, der opstår med kortere og kortere mellemrum.

Generelt mener jeg, at lønninger burde ligge meget tættere på hinanden, ligesom de gjorde før i tiden. Derudover bør spændet mellem start- og slutløn være lavere. En høj uddannelse kan ikke bruges til en skid, hvis folk ikke lærer og udvikler sig bagefter. Så bliver de hurtigt overhalet indenom af andre med lavere eller på papiret mindre relevante uddannelser. En socialrådgiver kan fx sagtens være dygtigere end en jurist.

De fleste mennesker har en gennemsnitlig IQ, og den meritokratiske fortælling om sammenhæng mellem kompetencer, løn og indsats er i mine øjne langt hen af vejen et blålys. Hvis du vil tjene penge, så sørg for at være der, hvor pengene er. F.eks. i Finanssektoren. Men lad være med at bilde dig selv ind, at den fede hyre afspejler, at du er klogere eller skaber mere værdi end så mange andre arbejdende mennesker. Det er egentlig mest den forestilling, der generer mig - ikke at nogen tjener mere end andre.

Pikkety har dokumenteret, at der ingen sammenhæng er mellem høje direktørlønninger og virksomheders bundlinje. Mon ikke den erkendelse kunne overføres bredere ud på arbejdsmarkedet?

Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes, nogen bør tjene mere end andre, men jeg køber ikke, at uligheden i lønninger afspejler spændet i kompetencer, indsats og værdiskabelse for samfundet.

Du har helt ret i, at hverken uddannelse, anciennitet eller efterspørgsel er perfekte målepinde, PST. Men det er trods alt nogenlunde objektivt. Hvad foreslår du at man i stedet måler på?