Snak

- Beslutningen skyldes det pres, der er lagt på regeringen fra støttepartierne, og det er den sidste fortælling, regeringen vil have ud, nemlig at de har bøjet af for Radikale Venstre.

- Derfor prøver de nu at spinne historien således, at de har fået en helt ny risikovurdering. Men det er den samme vurdering, der er bare sat flere ord på den.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/joachim-b.-farligt-for-mette-frederiksen/8584025

Joachim B. Olsens jobskifte har gjort ham godt. Han er en glimrende analytiker, både på eb.dk, Kontrast (hej, Kaffe!) og TV2News, hvor han næsten altid formår at holde øjnene på bolden.

Her rammer han også plet. Det kan blive beskidt for regeringen, som har rigtig mange vælgere, som er "kommet hjem" til A, da det endelig gik op for partiet, at langt størstedelen af befolkningen er imod masseindvandring med alt hvad det indebærer af uhyggelige demografiske prognoser og generel underkastelse for islam.

Set i det lys er det måske ikke super smart at "hjemtage" terrorister med deres børn. Særligt når man nu udtrykkeligt havde lovet noget andet.

Her rammer han også plet. Det kan blive beskidt for regeringen, som har rigtig mange vælgere, som er "kommet hjem" til A, da det endelig gik op for partiet, at langt størstedelen af befolkningen er imod masseindvandring med alt hvad det indebærer af uhyggelige demografiske prognoser og generel underkastelse for islam.

Set i det lys er det måske ikke super smart at "hjemtage" terrorister med deres børn. Særligt når man nu udtrykkeligt havde lovet noget andet.

Jeg håber dog, at befolkningen kan se forskel på æbler og pærer. Jeg er imod masseindvandring, men jeg er for, at danske statsborgere tages hjem, når de er uønsket i udlandet. Der er ikke tale om indvandrere.

Regeringen har efterhånden en række møgsager. Om et lille års tid kan corona-tiden være glemt og Mette F´s goodwill væk, og så skal folk tage stilling til masseovervågning, udbetaling af milliarder til tidligere minkfarmere, regningen for opgravning, "børnenes statsminister", kovendinger ift. tidligere udtalelser mv.

Til den tid tænker jeg, at alle leverpostejsvarianter er prøvet af, og også det middel slipper op.

@ Mathias

Der kan meget let være forskel på at være klog og intelligent. Jeg er enig i, at høj gage ikke er at sidestille med høj intelligens, men det kræver da en portion snuhed, på det rigtige tidspunkt i ens liv, at forfølge ambitionen om høj(ere) løn, såfremt det har en værdi i ens liv. Hvis penge er mindre vigtigt, kan man lettere gå efter det, hjertet ellers tiltales af. Jeg ved ikke, hvordan du opstiller regnestykket for værdiskabelse ift. samfundet, men at gøre det på funktionsniveau alene, synes jeg er mangelfuldt. Ligesom det ville være, kun at vurdere f.eks. skattebidrag, hvor det er klart, at en person som afleverer 50.000 om måneden til fælleskassen, bidrager dobbelt så meget ift. den som afleverer 25.000 til samme om måneden. Hvornår skaber nogen mere værdi for samfundet, end andre?

Sommetider kræver det snuhed, og man skal da være klar til at gribe de chancer, der byder sig i livet. Men meget beror jo også på held, tilfældigheder og hvem, dine forældre er. Det er der masser af forskningsmæssigt belæg for at sige.

Som ung var jeg indskrevet på lærerseminariet. Jeg endte i sidste øjeblik på en akademisk uddannelse i stedet. Det betyder, at jeg i dag tjener en bedre løn, end jeg nok ellers ville. Intelligensmæssigt er jeg den samme. Studievalget var ikke videre gennemtænkt og beroede i sidste ende mest på, at jeg gerne ville bo i samme by som mine venner.

Jeg kender mange, der har haft svært ved at vælge retningen i deres liv som unge, og som har skiftet uddannelse flere gange undervejs. Sommetider til uddannelser, der typisk vil lede ind i brancher med høje lønninger og sommetider den anden vej. Man kan godt efterrationalisere det. Men i bund og grund er mange, hvor de er, på grund af mere eller mindre gennemtænkte valg i ungdommen.

Mange, jeg kender, har søgt mange forskellige stillinger i det private og det offentlige. Om de kom ind det ene eller det andet sted, var nok mest et spørgsmål om tilfældighed og timing. Førstnævnte gruppe tjener typisk mest. I sidstnævnte gruppe har jeg en ven, der arbejdede i det offentlige. Derigennem fik han en ven i en privat virksomhed, som senere hyrede ham til en stilling med meget højere løn. Arbejdet var nogenlunde det samme. Nu sad han blot på den anden side af bordet. Det var heldigt (og tilfældigt), at de to svingede så godt sammen, og havde ikke meget med snuhed at gøre. Jeg tror, min ven er dygtig, om end jeg ikke kender meget til branchen. I skolen var han vel meget på niveau med os andre og skilte sig ikke specielt ud.

Min fætter overtog sin fars gode stilling i banken, efter at være kommet ind gennem praktik, som farmand sørgede for. Han skulle tage en uddannelse, besvares. Men det skal vi andre jo også. Netværk er ofte nydansk for nepotisme. Men fred være med det. Min fætter er en flink fyr og skal nok klare jobbet udmærket.

Værdsættelsen af forskellige funktioner beror et stykke af vejen på udbud og efterspørgsel samt kvalifikationer. Det vil jeg gerne medgive. Men det beror i den grad også på, hvad den aktuelle magt definerer som værdifuldt, og hvor pengene er. Det har skiftet gennem tiderne, hvad vi mener, vi ”objektivt” kan sige, er mere værdifuldt end andet. Nogle stillinger (aktuelt taler vi om jordemødre) er bare dårligere lønnede af historiske årsager. Det har hat og briller at gøre med kvalifikationer, udbud og efterspørgsel, og hvad man ellers gerne vil forklare sig med i de højtlønnede lag.

I mange stillinger er du også godt hjulpet på vej af juraen. Simple arbejdsopgaver belønnes fyrsteligt, fordi lovgiver i samråd med magtfulde brancher har besluttet, at disse, hvor simple de end måtte være, skal udføres at bestemte faggrupper. Advokater, læger o.a. tjener kassen på den slags. Det har ikke meget med udbud og efterspørgsel at gøre.

I forhold til, hvem der skaber værdi for samfundet er jeg enig i, at det er et kompliceret spørgsmål, der ikke kan koges ned til, hvilken funktion du besidder - og efter min mening heller ikke hvad du betaler i skat. Det sidste får nogen nærmest til at lyde som en god gerning. Men enhver vil da gerne betale mere i skat, da det typisk betyder, at du har en højere indkomst. Derfor har du sikkert også en bedre bolig, og bor måske i en af de store byer og har høstet skatte- og arbejdsfri gevinster på din lejlighed, dit sommerhus osv., som er geninvesteret i den millionvilla, der står og bliver mere og mere værd, og som dine børn en dag kan høste skattefri milliongevinster på. Det er sgu ikke så dumt. Rygtet om, at de rige har det hårdt i Danmark, er stærkt overdrevet.

Jeg havde en skolekammerat, der havde en stedfar i en god stilling. Han behandlede sin stedsøn elendigt. Efter samfundet havde brugt millioner på drengens opvækst og uddannelse, begik han selvmord som 21-årig. De to andre stedbørn klarede sig heller ikke særlig godt, selvom de var kvikke nok. Jeg havde en anden kammerat, hvis far kun havde få jobs gennem livet, men solgte en del pot fra sin mark bag laden og på den måde skabte noget omsætning i lokalområdet ;-) Denne far havde tre drenge, som alle selv har børn, gode stillinger, betaler deres skat osv.

I regnearkene vil den første far fremgå som en, der skaber værdi til samfundet, mens den sidstnævnte vil fremgå som en underskudsforretning. Men det forholder sig jo åbenlyst omvendt. Sådan er der så meget…

Vælgerne er ikke flygtet efter strakshjælp, nej til forbud mod bønnekald og kvoteflygtninge.

Man kan sagtens have en stram udlændingepolitik uden al den tossede symbolik,
Ikke for DF/NB segmentet selvfølgelig.

Tvivler på det her får nævneværdig betydning.

Tvivler på det her får nævneværdig betydning.

Det tvivler jeg også på. Der er nok af vinderdagsordener på det område for regeringen - tag bare deres samarbejdsaftale med Rwanda.

Den burde "skygge for" hjemtagelsen i forhold til vælgersegmentet.

Nogen kalder det symbolpolitik, andre kalder det bydende nødvendig politik. Der skal sættes en stopper for indvandringen fra muslimske lande, hvis Danmark skal have en fremtid. Den demografiske udvikling er allerede uhyggelig læsning, og de problemer, vi har nu, som er massive, bliver kun større. Alligevel er der stadig folk i Danmark, som stemmer på partier, som ikke umiddelbart støtter en stram indvandringspolitik. Det er ren gak-gak. Folk, der vil tage kvoteflygtninge, som stort set altid ender som permanente indvandrere, til Danmark, folk, som vil, at "danske" statsborgere, som rejser til Syrien for at slås, dem skal der bruges skattekroner på at "hjælpe".

Det er ren gak-gak. Folk, der vil tage kvoteflygtninge, som stort set altid ender som permanente indvandrere, til Danmark, folk, som vil, at "danske" statsborgere, som rejser til Syrien for at slås, dem skal der bruges skattekroner på at "hjælpe"

Jeg har svært ved at forstå, at det skulle være "bydende nødvendig politik" ikke at tage danske statsborgere hjem (bl.a. før de bliver en større terrortrussel) samt at tage kvoteflygtninge (500 mennesker årligt).

500 mennesker i kvoteflygtninge skubber sgu ikke meget demografisk - i hvert fald ikke i Danmark.

Hvor er det "bydende nødvendige" i et forbud mod bønnekald

Eller strakshjælp til udsatte børnefamilier.

Vælgerne kan se forskel på en stram men ikke tosset udlændingepolitik.

Det ændrer dog ikke at når den stramme udlændingepolitik rammer fx veltilpassede skolebørn er hele hylekoret der på facebook og vil have at udvisninger sker efter diverse afstemninger på eb.dk

Det bydende nødvendige består i at føre en stram(mere end nu) udlændingepolitik, og at være konstant konsekvent i forsøgene på at mindske islams indflydelse i Danmark. Herunder falder at forbyde muslimske bønnekald i offentligheden, selvom det isoleret set måske ikke i sig selv er bydende nødvendigt at forbyde. Det er det samme med kvoteflygtninge, jamen, det er jo "bare" 500 (+ familiesammenføringer efterfølgende) mennesker, det kan da ikke vælte læsset for Danmark? Ganske rigtigt, men når bægeret i forvejen er faretruende tæt på at være løbet fuldt, så er det en del af pakken, og dermed falder det ind under, hvad der bliver bydende nødvendigt (ikke) at gøre.

For mig virker det som en urimelig stor tabersag, når Johanne Schmidt og hele hylekoret bag hende, gør det en hjertesag at hjælpe terrorister og deres børn "hjem" til Danmark, når de er færdige med at bekæmpe Danmark og ligesindede i Syrien. Kan de ikke selv høre det?

Det er det samme med kvoteflygtninge, jamen, det er jo "bare" 500 (+ familiesammenføringer efterfølgende) mennesker, det kan da ikke vælte læsset for Danmark? Ganske rigtigt, men når bægeret i forvejen er faretruende tæt på at være løbet fuldt, så er det en del af pakken, og dermed falder det ind under, hvad der bliver bydende nødvendigt (ikke) at gøre.

Jeg kan så bare konstatere, at jeg er uenig i, at det så skal være en del af pakken.

Jeg har ikke noget mod endnu strammere udlændingepolitik, når den giver mening. Jeg kan bare konstatere, at flere af tiltagene gør det stadigt sværere for diverse befolkingsgrupper, som alle gerne vil have i landet, kan få ophold og evt. statsborgerskab.

Lav en reform i stedet for at gøre det op i en masse små stramninger - fx tvinge borgmestre til at give håndtryk. Det tæller sikkert også som en stramning, men det er jo i bedste fald latterligt.

For mig virker det som en urimelig stor tabersag, når Johanne Schmidt og hele hylekoret bag hende, gør det en hjertesag at hjælpe terrorister og deres børn "hjem" til Danmark, når de er færdige med at bekæmpe Danmark og ligesindede i Syrien. Kan de ikke selv høre det?

Det er æbler og pærer i forhold til flygtningespørgsmålet. Der er ikke tale om flygtninge, men om danske statsborgere. Jeg vil gerne tage debatten om hjemtagelse, men jeg synes, at det ikke giver nogen mening at tage om hjemtagelse af danske statsborgere i debatten om stramning af udlændingepolitikken. Det har ikke noget med hinanden at gøre.