@ Mathias
Der kan meget let være forskel på at være klog og intelligent. Jeg er enig i, at høj gage ikke er at sidestille med høj intelligens, men det kræver da en portion snuhed, på det rigtige tidspunkt i ens liv, at forfølge ambitionen om høj(ere) løn, såfremt det har en værdi i ens liv. Hvis penge er mindre vigtigt, kan man lettere gå efter det, hjertet ellers tiltales af. Jeg ved ikke, hvordan du opstiller regnestykket for værdiskabelse ift. samfundet, men at gøre det på funktionsniveau alene, synes jeg er mangelfuldt. Ligesom det ville være, kun at vurdere f.eks. skattebidrag, hvor det er klart, at en person som afleverer 50.000 om måneden til fælleskassen, bidrager dobbelt så meget ift. den som afleverer 25.000 til samme om måneden. Hvornår skaber nogen mere værdi for samfundet, end andre?
Sommetider kræver det snuhed, og man skal da være klar til at gribe de chancer, der byder sig i livet. Men meget beror jo også på held, tilfældigheder og hvem, dine forældre er. Det er der masser af forskningsmæssigt belæg for at sige.
Som ung var jeg indskrevet på lærerseminariet. Jeg endte i sidste øjeblik på en akademisk uddannelse i stedet. Det betyder, at jeg i dag tjener en bedre løn, end jeg nok ellers ville. Intelligensmæssigt er jeg den samme. Studievalget var ikke videre gennemtænkt og beroede i sidste ende mest på, at jeg gerne ville bo i samme by som mine venner.
Jeg kender mange, der har haft svært ved at vælge retningen i deres liv som unge, og som har skiftet uddannelse flere gange undervejs. Sommetider til uddannelser, der typisk vil lede ind i brancher med høje lønninger og sommetider den anden vej. Man kan godt efterrationalisere det. Men i bund og grund er mange, hvor de er, på grund af mere eller mindre gennemtænkte valg i ungdommen.
Mange, jeg kender, har søgt mange forskellige stillinger i det private og det offentlige. Om de kom ind det ene eller det andet sted, var nok mest et spørgsmål om tilfældighed og timing. Førstnævnte gruppe tjener typisk mest. I sidstnævnte gruppe har jeg en ven, der arbejdede i det offentlige. Derigennem fik han en ven i en privat virksomhed, som senere hyrede ham til en stilling med meget højere løn. Arbejdet var nogenlunde det samme. Nu sad han blot på den anden side af bordet. Det var heldigt (og tilfældigt), at de to svingede så godt sammen, og havde ikke meget med snuhed at gøre. Jeg tror, min ven er dygtig, om end jeg ikke kender meget til branchen. I skolen var han vel meget på niveau med os andre og skilte sig ikke specielt ud.
Min fætter overtog sin fars gode stilling i banken, efter at være kommet ind gennem praktik, som farmand sørgede for. Han skulle tage en uddannelse, besvares. Men det skal vi andre jo også. Netværk er ofte nydansk for nepotisme. Men fred være med det. Min fætter er en flink fyr og skal nok klare jobbet udmærket.
Værdsættelsen af forskellige funktioner beror et stykke af vejen på udbud og efterspørgsel samt kvalifikationer. Det vil jeg gerne medgive. Men det beror i den grad også på, hvad den aktuelle magt definerer som værdifuldt, og hvor pengene er. Det har skiftet gennem tiderne, hvad vi mener, vi ”objektivt” kan sige, er mere værdifuldt end andet. Nogle stillinger (aktuelt taler vi om jordemødre) er bare dårligere lønnede af historiske årsager. Det har hat og briller at gøre med kvalifikationer, udbud og efterspørgsel, og hvad man ellers gerne vil forklare sig med i de højtlønnede lag.
I mange stillinger er du også godt hjulpet på vej af juraen. Simple arbejdsopgaver belønnes fyrsteligt, fordi lovgiver i samråd med magtfulde brancher har besluttet, at disse, hvor simple de end måtte være, skal udføres at bestemte faggrupper. Advokater, læger o.a. tjener kassen på den slags. Det har ikke meget med udbud og efterspørgsel at gøre.
I forhold til, hvem der skaber værdi for samfundet er jeg enig i, at det er et kompliceret spørgsmål, der ikke kan koges ned til, hvilken funktion du besidder - og efter min mening heller ikke hvad du betaler i skat. Det sidste får nogen nærmest til at lyde som en god gerning. Men enhver vil da gerne betale mere i skat, da det typisk betyder, at du har en højere indkomst. Derfor har du sikkert også en bedre bolig, og bor måske i en af de store byer og har høstet skatte- og arbejdsfri gevinster på din lejlighed, dit sommerhus osv., som er geninvesteret i den millionvilla, der står og bliver mere og mere værd, og som dine børn en dag kan høste skattefri milliongevinster på. Det er sgu ikke så dumt. Rygtet om, at de rige har det hårdt i Danmark, er stærkt overdrevet.
Jeg havde en skolekammerat, der havde en stedfar i en god stilling. Han behandlede sin stedsøn elendigt. Efter samfundet havde brugt millioner på drengens opvækst og uddannelse, begik han selvmord som 21-årig. De to andre stedbørn klarede sig heller ikke særlig godt, selvom de var kvikke nok. Jeg havde en anden kammerat, hvis far kun havde få jobs gennem livet, men solgte en del pot fra sin mark bag laden og på den måde skabte noget omsætning i lokalområdet ;-) Denne far havde tre drenge, som alle selv har børn, gode stillinger, betaler deres skat osv.
I regnearkene vil den første far fremgå som en, der skaber værdi til samfundet, mens den sidstnævnte vil fremgå som en underskudsforretning. Men det forholder sig jo åbenlyst omvendt. Sådan er der så meget…