Snak

Jeg synes det er besynderligt at man kalder socialkonstruktivisten Rikke Andresen ind som en slags overdommer. Det er hende som nogen måske har set i Tæt på sandheden, og som er rigtig meget inde i krænkelses-hierakierne.

Man kan altid argumentere sig ud af at det ikke er heeelt sådan det skal forstås. Men at der bruges tid og energi på at gøre mælk til et racistisk element, vidner om at man mangler rigtige emner at undersøger. Man får faktisk devalueret racisme ved overhovedet at bruge energi som det er sket i det tilfælde.

At man problematiserer at mange er forargede over at tusindvis kan sørge over en terrorists død er også mig ubegribeligt. Kunne man forestille sig at nogen ville lave en lignende forsvarende undersøgelse ved Breivik? Det forekommer for menig mand tæt på håbløst at et samfund bruger penge på den slags.

Men det gør vi, og det er sådan set også fint nok, men jeg støtter grundlæggende Dahl i at en smule selvrefleksion og overvejelser på forskningsområdet nok kunne være meget godt. Pluralismen kunne også godt skinne mere igennem, selvom jeg anerkender at det nok er de mest "crazy" afhandlinger der får mest opmærksomhed.

Det her er et andet eksempel. En person som allerede fra start er _SÅ_ forudindtaget i forhold til sit emnevalg - får lige lov at skrive en ph. d. hvor resultatet selvfølgelig er givet fra start. Der savner man lidt nogle voksne, der sætter sig igennem.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kontroversiel-tykaktivist-faar-kritik-phd-om-tykfobi-det-er-pseudovidenskab

Har du overhovedet læst artiklen?

Du gentager jo egentlig bare Dahls fordrejninger af forskernes fokus og pointer.

Eksempelvis forklarer den ene forsker klart og tydeligt, at han ikke problematiserer folks forargelse over, at der sørges over en terrorists død. Hans forskning har til formål at bidrage til at forklare, hvorfor nogen sørger over terroristens død. Han forholder sig slet ikke til, om det er et problem, at de gør det.

Forskning skal bidrage til viden og perspektivering og efterfølgende udsættes for kritik - men sgu ikke på den underlødige måde, som Dahl står for. Den bidrager kun til fordummelse og polarisering. Mandens selvovervurdering har antaget legendariske højder. Smagsdommeri af værste skuffe.

Der er masser af pluralisme inden for dansk forskning, hvis man gider at kigge efter.

Som humanistisk uddannet er jeg egentlig meget glad for at Henrik Dahl tager denne kamp, selv om han godt nok skærer det skarpt op, og får puttet rigtig meget forskning, dele af hvilket velsagtens kan være validt, ind i den samme kasse hvor det ikke alt sammen hører til. Her er det uvivlsomt politikeren Henrik Dahl, og ikke sociologen Henrik Dahl, der snakker.

Men da jeg selv tog min uddannelse må jeg nok indrømme at jeg synes standarden for det gode og kvalificerede argument lå forbløffende lavt, hvorfor jeg også tager mit høje karaktersnit med et gran salt. Tilsvarende var der bestemt professorer der syntes at deres position skulle bruges til sæbekasserier om feminismens og kommunismens fortræffeligheder eller konservatismensm, hvidhedens og patriarkatets forfærdeligheder.

Og værst af alt har han da fuldstændig ret i at, ud over nogle snævre karrierer inden for undervisning, hvor efterspørgslen på ingen måde står på mål med udbuddet af akademikere, uddanner vi jo i høj grad de her mennesker til pseudojob inden for konsulentbranchen hvor de reelt ikke producerer nogen værdi.

En omtænkning af humaniora er helt på sin plads. Ærgerligt at det skal drukne i politisk støj.

Kender du overhovedet til "racialiseret"?
Kender du til forfatteren i øvrigt?

Ved du at han mener at utilfredshed med et udrejsecenter på Langeland:
"...vidner alene om hvor normaliseret og uimodsagt racismen og etno-nationalismen er i Danmark." (https://twitter.com/nebeling/status/1395419681826213893?s=20)

Altså hvis du synes det er problematisk med et udrejsecenter på langeland, så er det alene et udtryk for hvor racistisk og nationalistisk Danmark er.

Så kan det være du tager hans eget forsvar for hans fortælling for gode varer. Jeg synes det illustrerer hvor afgørende der er for ham at stemple danskere som racister på et ufatteligt spinkelt grundlag.

Har du overhovedet læst artiklen?

Hvis du kigger konkret på Rikke Andressen-artiklen, så drager de brede konklusioner om hvidhed og akademia, uden anden empiri end deres egen subjektive oplevelse. Forsvaret for dette er så at den er peer-reviewed - men dette forsvar falder jo fra hinanden hvis man køber Henrik Dahls præmis om pseudovidenskab, for så reproducerer denne jo bare sig selv.

Synes du at hendes metoder lever op til din egen standard for vidensproduktion?

Som humanistisk uddannet er jeg egentlig meget glad for at Henrik Dahl tager denne kamp, selv om han godt nok skærer det skarpt op, og får puttet rigtig meget forskning, dele af hvilket velsagtens kan være validt, ind i den samme kasse hvor det ikke alt sammen hører til. Her er det uvivlsomt politikeren Henrik Dahl, og ikke sociologen Henrik Dahl, der snakker.

Jeg er også uddannet inden for det humanistiske felt og har intet imod, at der udøves kritik af humanistisk forskning. Det er en del af forskningens DNA, at der skal være kritik. Som en af forskerne udtaler, har hendes artikel været igennem blindet dobbelt-fagfællebedømmelse - dvs. bedømt af to forskere, som ikke ved, hvem der har skrevet artiklen - og udgivet i et internationalt tidsskrift.

Mit problem er - som du skriver - at det er politikeren (og populisten) Henrik Dahl, der udøver kritikken på et - forskningsmæssigt set - usagligt grundlag. Er der én person i denne debat, der blander egne følelser og synspunkter med viden og forskning, er det Henrik Dahl - dvs. det, han kritiserer forskerne for. Men Dahl må gerne fordreje (vinkle skarpt), fordi han er politikker, må vi forstå...

Men da jeg selv tog min uddannelse må jeg nok indrømme at jeg synes standarden for det gode og kvalificerede argument lå forbløffende lavt, hvorfor jeg også tager mit høje karaktersnit med et gran salt. Tilsvarende var der bestemt professorer der syntes at deres position skulle bruges til sæbekasserier om feminismens og kommunismens fortræffeligheder eller konservatismensm, hvidhedens og patriarkatets forfærdeligheder.

Jeg er primært uddannet fra SDU, men tog et sidefag på AAU. I forhold til sidstnævnte studie, kan jeg genkende billedet af undervisere, der til tider forekom fastfrosne i 70´erne og uden videre interesse for de studerendes læring. Her måtte man selv tage ansvaret for sin læring.

Det er svært at holde kvaliteten af egne studier op imod studier, man ikke har været på. Jeg kan dog konstatere, at jeg har klaret mig godt på arbejdsmarkedet i konkurrence med kollegaer, der har uddannelser, der mere direkte peger ind i det område, jeg beskæftiger mig med. Om det er min uddannelse eller min egen arbejdsindsats eller en kombination, der er årsag til, at jeg klarer mig godt, skal jeg ikke kunne vurdere. Men min uddannelse har ikke hindret mig i at holde niveau.

Og værst af alt har han da fuldstændig ret i at, ud over nogle snævre karrierer inden for undervisning, hvor efterspørgslen på ingen måde står på mål med udbuddet af akademikere, uddanner vi jo i høj grad de her mennesker til pseudojob inden for konsulentbranchen hvor de reelt ikke producerer nogen værdi.

Generelt klarer humanister sig væsentligt bedre på arbejdsmarkedet, end de almindelige fordomme tilsiger. Det kan være sværere at få foden inden for - nok dels pga. fordomme. Men humanister klarer sig generelt godt, når de først er inde.

Jeg kan anbefale bogen "Verden ifølge humaniora", hvis man vil forvisse sig om, at humanistisk forskning er sprællevende og giver (bud på) svar på mange af samfundets og samtidens store spørgsmål.

En omtænkning af humaniora er helt på sin plads. Ærgerligt at det skal drukne i politisk støj.

Nytænkning af alle studier og forskningsfelter bør ske kontinuerligt. Jeg tog heldigvis min kandidat på et studie, hvor ledere og undervisere var meget optagede af og engagerede i at skabe et moderne studie, mens jeg på mit sidefag desværre oplevede et mere stagneret studiemiljø. Ligesom du tilsyneladende har oplevet, havde det dog den fordel, at det var nemmere at få gode karakterer - måske fordi jeg kom fra et sted, hvor nytænkning og selvstændig tilgang til metode mv. var mere i højsædet.

Kender du overhovedet til "racialiseret"?
Kender du til forfatteren i øvrigt?

Forfatterens personlige holdninger på twitter har intet med kvaliteten af hans forskning at gøre. Den må vurderes ud fra forskningsmæssige kriterier.

Du motivforsker - det duer ikke i denne sammenhæng.

Hvis du kigger konkret på Rikke Andressen-artiklen, så drager de brede konklusioner om hvidhed og akademia, uden anden empiri end deres egen subjektive oplevelse. Forsvaret for dette er så at den er peer-reviewed - men dette forsvar falder jo fra hinanden hvis man køber Henrik Dahls præmis om pseudovidenskab, for så reproducerer denne jo bare sig selv.

Synes du at hendes metoder lever op til din egen standard for vidensproduktion?

Jeg tror, du har misforstået forskning som begreb, hvis du mener, at forskning skal udlægge sandheden. Deres metode er anerkendt og velbeskrevet. Så er det sådan set bare at gå i gang med at kritisere metoden og anvendelsen af den i den konkrete kontekst - men det børe gøres ud fra forskningsmæssige principper eller med henvisning til anden forskning, der kritiserer metoden (og eventuelt indholdet).

Henrik Dahls udtalte "synsninger" (uden forskningsmæssigt belæg) og motivgranskninger mv. udsættes ikke for kritik - hvorfor?

Jeg vil da tro, at der inden for nogle humanistiske og samfundsvidenskabelige felter er behov for øget selvrefleksion og opmærksomhed på, om man får opbygget ekkorum. Men Henrik Dahl fremstår ikke som en mand, der er klædt på til at føre den sag, selvom han selv er uddannet inden for det felt, han kritiserer.

Ekkorum bør i øvrigt ikke alene tages alvorligt som fænomen på humanistiske studier. Økonomerne fra AAU har eksempelvis også længe haft en tendens til at lyde som en ekko af hinanden: Arbejdsudbud, arbejdsudbud, arbejdsudbud, arbejdsudbud... Heldigvis har deres store nestor, Torben M. Andersen, der i øvrigt er en ekstremt dygtig og inspirerende mand, selv taget livtag med ensretningen i de senere år.

Jeg er også uddannet inden for det humanistiske felt og har intet imod, at der udøves kritik af humanistisk forskning. Det er en del af forskningens DNA, at der skal være kritik. Som en af forskerne udtaler, har hendes artikel været igennem blindet dobbelt-fagfællebedømmelse - dvs. bedømt af to forskere, som ikke ved, hvem der har skrevet artiklen - og udgivet i et internationalt tidsskrift.

Mit problem er - som du skriver - at det er politikeren (og populisten) Henrik Dahl, der udøver kritikken på et - forskningsmæssigt set - usagligt grundlag. Er der én person i denne debat, der blander egne følelser og synspunkter med viden og forskning, er det Henrik Dahl - dvs. det, han kritiserer forskerne for. Men Dahl må gerne fordreje (vinkle skarpt), fordi han er politikker, må vi forstå...

For det første angående peer-review, så er det jo en del af problemet. Forudsætningen for at kunne peer-reviewe er at man selv er blevet peer-reviewed. Altså falder hele det system i stykker lige så snart et enkelt led i kæden hopper af. En astrolog kan jo også kigge på et horoskop og kalde det lødigt.

Jeg synes der er en forskel på at udtale sig som politiker og så udtale sig som forsker. Dahl rejser og udfører en politisk debat. Han har aldrig påstået at den skulle være forskning eller have særlig vægt i kraft af hans uddannelse. Hvis og så fremt universiteterne ikke magter den opgave at regulere sig selv, så er det jo en politisk opgave at løse det. Her synes jeg egentlig at Henrik Dahl er fint kvalificeret til at tage problemstillingen op, ligesom jeg også er glad for at det eksempelvis er Stinus Lindgren der svarer igen, da han også kommer fra miljøet - om end Stinus Lindgren er naturfaglig.

Det er svært at holde kvaliteten af egne studier op imod studier, man ikke har været på. Jeg kan dog konstatere, at jeg har klaret mig godt på arbejdsmarkedet i konkurrence med kollegaer, der har uddannelser, der mere direkte peger ind i det område, jeg beskæftiger mig med. Om det er min uddannelse eller min egen arbejdsindsats eller en kombination, der er årsag til, at jeg klarer mig godt, skal jeg ikke kunne vurdere. Men min uddannelse har ikke hindret mig i at holde niveau.

Det er selvsagt meget svært at vurdere. Det kan sagtens tænkens at du eksempelvis generelt har været dygtig, og at det havde du også været hvis du havde taget en anden uddannelse. Personligt mener jeg ikke at min sproglige uddannelse har givet mig særlig meget jeg kan tage med videre, ud over de konkrete sproglige kompetencer. Men dem brugte vi godt nok forsvindende lidt tid på på mit studie. Her falder der også noget kritik tilbage på politikerne, i hvert fald hvis man skal følge professorernes logik. Man må forstå at der eksempelvis ikke er tid til feedback på afleveringer grundet de mange nedskæringer.

Generelt klarer humanister sig væsentligt bedre på arbejdsmarkedet, end de almindelige fordomme tilsiger. Det kan være sværere at få foden inden for - nok dels pga. fordomme. Men humanister klarer sig generelt godt, når de først er inde.

Jeg kan anbefale bogen "Verden ifølge humaniora", hvis man vil forvisse sig om, at humanistisk forskning er sprællevende og giver (bud på) svar på mange af samfundets og samtidens store spørgsmål.

Jeg må læse den bog, for min egen opfattelse er en lidt anden. I det omfang humanister finder vej til arbejdsmarkedet er så vidt jeg kan se i høj grad enten uden for deres uddannelsesfelt, eller også inden for det stadig mere kritiserede pseudoarbejde. Her kunne man nævne eksplosionen i kommunikationsfolk, CSR-repræsentanter og diversitetskonsulenter som jeg har svært ved at se hvordan øger produktiviteten og snarere tager ressourcer ud af systemet. Det slår mig at man er gode til at problematisere og sjældent kommer med løsninger der ikke bare skaber nye og større problemer.

Jeg tror, du har misforstået forskning som begreb, hvis du mener, at forskning skal udlægge sandheden

Det er dine ord, ikke mine. Jeg spurgte, om du synes at brede konklusioner på basis af subjektiv erfaring kan kaldes solid viden.

Men vi kan da sagtens diskutere om denne metode med rette kan kaldes forskning. Det er for eksempel helt åbenlyst ikke reproducérbart, da al data kun er tilgængelig for forskeren selv. Hvis det accepteres som forskning inden for det felt, så synes jeg med rette man kan kalde det pseudovidenskab.

Ekkorum bør i øvrigt ikke alene tages alvorligt som fænomen på humanistiske studier. Økonomerne fra AAU har eksempelvis også længe haft en tendens til at lyde som en ekko af hinanden: Arbejdsudbud, arbejdsudbud, arbejdsudbud, arbejdsudbud... Heldigvis har deres store nestor, Torben M. Andersen, der i øvrigt er en ekstremt dygtig og inspirerende mand, selv taget livtag med ensretningen i de senere år.

Nu bevæger jeg mig i hvert fald ud på gyngende grund da jeg ikke er økonom, men at påpege væsentligheden i arbejdsudbud er vel ikke i sig selv et problem. Vi er jo nødt til at kigge på dybereliggende parametre når vi står i den situation at penge i sig selv efterhånden bare er gået hen og blevet tal på en skærm. Desuden klarer den danske økonomi sig jo forbløffende godt, selv i sammenligning med andre rige lande, så de indflydelsesrige økonomer har da resultaterne på deres side.