Snak

For det første angående peer-review, så er det jo en del af problemet. Forudsætningen for at kunne peer-reviewe er at man selv er blevet peer-reviewed. Altså falder hele det system i stykker lige så snart et enkelt led i kæden hopper af. En astrolog kan jo også kigge på et horoskop og kalde det lødigt.

Det må vel i så fald gælde for al forskning og ikke kun for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning eller…? Hvad ville være en bedre arbejdsform med henblik på kritik og kvalitetssikring?

Jeg synes der er en forskel på at udtale sig som politiker og så udtale sig som forsker. Dahl rejser og udfører en politisk debat. Han har aldrig påstået at den skulle være forskning eller have særlig vægt i kraft af hans uddannelse. Hvis og så fremt universiteterne ikke magter den opgave at regulere sig selv, så er det jo en politisk opgave at løse det. Her synes jeg egentlig at Henrik Dahl er fint kvalificeret til at tage problemstillingen op, ligesom jeg også er glad for at det eksempelvis er Stinus Lindgren der svarer igen, da han også kommer fra miljøet - om end Stinus Lindgren er naturfaglig.

Jeg mener ikke, Henrik Dahl er berettiget til at fordreje forskernes ord og pointer. Han er velkommen til at have en holdning. Han skal bare holde debatten på et sagligt niveau og underbygge sine argumenter bedre, end han hidtil har præsteret. Han er jo ikke en eller anden random boganmelder. Han er en mand med betydelig magt, der har let adgang til offentlig taletid. Det bør han behandle med en smule ydmyghed og omhu.

Trangen til politisk regulering af den frie forskning er i mine øjne i grænselandet til det totalitære. Forskningen er allerede presset. Ikke mindst den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning. Ifølge en forskerven er forskning blevet en rå branche over de seneste årtier, hvor ublu selvpromovering på andres bekostning og "backstabbing" er blevet normalt for at få fingrene i de begrænsede forskningsmidler.

Det er selvsagt meget svært at vurdere. Det kan sagtens tænkens at du eksempelvis generelt har været dygtig, og at det havde du også været hvis du havde taget en anden uddannelse. Personligt mener jeg ikke at min sproglige uddannelse har givet mig særlig meget jeg kan tage med videre, ud over de konkrete sproglige kompetencer. Men dem brugte vi godt nok forsvindende lidt tid på på mit studie. Her falder der også noget kritik tilbage på politikerne, i hvert fald hvis man skal følge professorernes logik. Man må forstå at der eksempelvis ikke er tid til feedback på afleveringer grundet de mange nedskæringer.

Det er ærgerligt at høre, at du har gået på et meget dårligt studie. De eksisterer uden tvivl. Jeg synes, jeg har lært en masse om videnskabsteori- og historie, metode, fokus og selvdisciplin mv. på mit studie. Når jeg har talt med kollegaer fra studier med større anseelse i offentligheden, viser det sig ofte, at vi har læst mange af de samme ting, men anvendt dem i forskellige sammenhænge.

Jeg tror ikke, der er særlig mange universitetsstudier, som ikke sigter mod specifikke stillinger (fx medicin) der er skræddersyede til specifikke funktioner på arbejdsmarkedet, medmindre du vil være underviser eller forsker. En uddannelse kan give dig et fundament for at tilegne dig viden og forstå komplekse sammenhænge mv. Hvis du stopper med at lære, når du får et job, er du bagud efter få år.

Jeg må læse den bog, for min egen opfattelse er en lidt anden. I det omfang humanister finder vej til arbejdsmarkedet er så vidt jeg kan se i høj grad enten uden for deres uddannelsesfelt, eller også inden for det stadig mere kritiserede pseudoarbejde. Her kunne man nævne eksplosionen i kommunikationsfolk, CSR-repræsentanter og diversitetskonsulenter som jeg har svært ved at se hvordan øger produktiviteten og snarere tager ressourcer ud af systemet. Det slår mig at man er gode til at problematisere og sjældent kommer med løsninger der ikke bare skaber nye og større problemer.

Jeg ser ikke pseudoarbejde som et specifikt humanistisk problem. Mere klassisk bureaukrati og politik kan fx også indebære masser af pseudoarbejde.

Karsten Lauritsens har fået en nylig erkendelse af, at man på Christiansborg sjældent beskæftiger sig med ting, der reelt betyder noget. Det har han fortalt om i en bog, som Sigge Vinter har skrevet. Det måtte være et spørgsmål om tid, hvornår politikkerne selv begyndte at blive trætte af at producere varm luft :-) Henrik Dahl kan i min optik tilslutte sig Karsten Lauritsens kor.

Det er dine ord, ikke mine. Jeg spurgte, om du synes at brede konklusioner på basis af subjektiv erfaring kan kaldes solid viden.

Men vi kan da sagtens diskutere om denne metode med rette kan kaldes forskning. Det er for eksempel helt åbenlyst ikke reproducérbart, da al data kun er tilgængelig for forskeren selv. Hvis det accepteres som forskning inden for det felt, så synes jeg med rette man kan kalde det pseudovidenskab.

Ok, så misforstod jeg dig. Beklager.

Synes dog, at min pointe om, at forskning ikke skal sidestilles med "verificerbar sandhed" giver god mening. Naturvidenskabelige teorier og opdagelser bliver også omskrevet løbende, når de viser sig ikke at holde stand. At trække på egne erfaringer inden for forskning, kan jeg ikke se er ekskluderende, hvis der er tale om relevante erfaring, hvis man kan redegøre for, hvilke erfaringer der er tale om, og hvordan de er opstået, hvordan de bliver anvendt i sammenhæng med relevante metoder og teorier samt kritisk stillingtagen til metoden er mv.

Megen forskning vil ikke være mulig, hvis man udelukkede menneskelige erfaringer og oplevelser fra forskningens genstandsfelt. Det ville afskære os fra enorme mængder relevant teori og viden. Freud ville vi aldrig have hørt om.

Hvad er det egentlig lige, Henrik Dahl har gang i med sine angreb på humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere? Er manden overhovedet demokratisk sindet?

Fjolset er LA´er, så jeg fristes til at postulere, at det demokratiske sindelag kan diskuteres. Det er et kriterie for medlemsskab at man er betingelsesløs CEPOS-lefler, og menneskerettigheder for fattige i andet end negativ forstand er ikke en selvfølge i det segment.

Men hvis jeg begynder at blive så kritisk, så vil der sikkert være LA-sympatiske typer herinde, der så vil brokke sig over, at jeg er hysterisk og alt muligt. Det er kun et overbetalt velhaver-slipsesvin som Dahl, der har lov til at finde på noget bullshit, præsentere det som andre folks holdninger, og så bare kalde det en skarp vinkling.

Det sagt, så er en saglig kritik af socialvidenskabelige og humanistiske metoder selvfølgelig altid på sin plads. Videnskab handler om at finde viden, ikke om selvbekræftelse og artikelskrivning for artikelskrivningens skyld, og selvfølgelig er det altid en god ide at overveje en ekstra gang, om det man har gang i faktisk giver mening. Om det faktisk bidrager til at skabe viden, eller om det blot er pro-forma arbejde, fordi man allerede har en konklusion men mangler et eller andet at smide i metode-afsnittet.

Videnskab handler om at finde viden, ikke om selvbekræftelse og artikelskrivning for artikelskrivningens skyld, og selvfølgelig er det altid en god ide at overveje en ekstra gang, om det man har gang i faktisk giver mening.

Enig. Men igen peger fingeren på det politiske system. Det er politikkerne, der har opfundet det pointsystem, der fordeler basismidler til forskning efter universiteternes produktivitet. Det betyder, at der skal produceres så mange bøger, artikler osv. som muligt. Noget er nok vigtigtere end andet…

Det er bl.a. her, at den nye råhed og kynisme i forskningsverdenen kommer til udtryk. Hvis der er flere forfattere, der har skrevet en artikel sammen, bliver pointene delt efter fraktionering. Her ses det, at nogle forskere er dygtige til at tage æren for andres arbejde. Med andre ord: Man bliver belønnet for at være et dumt svin.

Vi er generelt gode i Danmark til at opbygge incitamentssystemer, der belønner dem med de skarpeste albuer. Det hævdes, at systemerne virker. Men mon ikke, der også er en bagside af medaljen?

@ Anders

Man kan altid argumentere sig ud af at det ikke er heeelt sådan det skal forstås.

Selvfølgelig. Men det er nu rimeligt vigtigt, hvis vi skal give kritik på videnskabelige artikler, som menes ikke at være hverken videnskabelige eller videnskabende, at man faktisk forholder sig til, hvad der er skrevet. Ellers bliver kritikken jo bare noget ubrugeligt nonsens.

Og vi skal helt definitivt ikke til at åbne døren for, at folk bare skal gætte på hvad en artikel måske konkluderer, brokke sig over det, og så skal det støj pludselig accepteres som værende en seriøs og rimelig kritik. Det er jo som at give grønt lys for, at fjolserne på artikel-forum endelig skal kommentere indholdet i en artikel, hvor de kun har læst overskriften.

jeg støtter grundlæggende Dahl i at en smule selvrefleksion og overvejelser på forskningsområdet nok kunne være meget godt.

Det er der vel ikke ret mange, der er fundamentalt uenige i. Jeg kan ikke se, at man kan kalde sig forsker, hvis man er bange for selvrefleksion og overvejelse.

Dog har jeg en fornemmelse af, at Dahls opfordring til selvrefleksion har en politisk slagside. Mig bekendt har han aldrig følt noget behov for at kritisere fx CEPOS.

Jeg mindes også engang hvor LA frem mod et valg havde sendt et lettere absurd koncept til beregning hos regnedrengene i finansministeriet. Regnedrengene gjorde hvad den slags folk nu gør, de kørte konceptet igennem deres model og sendte resultatet tilbage, men selvfølgelig med det forbehold, at resultatet grundlæggende var ubrugeligt, for input i modellen var langt uden for det område, som modellen faktisk kunne skabe forudsigelser for. Tror du, at det forbehold blev nævnt noget sted i LAs valgmateriale? Tror du, at Dahl havde noget som helst problem?

Med andre ord, min tillid til Dahls ærlighed eller interesse i god videnskab er ikke-eksisterende. Pikhovedet leger bare politik og i den forbindelse er det næppe en ulempe at forsøge at score point på at save nogle tilsyneladende venstre-drejede forskeres tilsyneladende pseudo-forskning midt over.

Jeg tror heller ikke, at emnerne er tilfældigt valgt. LA har lidt problemer i forhold til NBs lidt mere højre-nationalistiske linje. At tæve på noget pladder om det racistiske i hvid mælk eller utilfredshed med en sørge-forsamling for en terrorist er jo ellers point, der ville være gået til NB.

Jeg tror heller ikke, at emnerne er tilfældigt valgt. LA har lidt problemer i forhold til NBs lidt mere højre-nationalistiske linje. At tæve på noget pladder om det racistiske i hvid mælk eller utilfredshed med en sørge-forsamling for en terrorist er jo ellers point, der ville være gået til NB.

God point. Og den passer endnu bedre på Messerschmidt. Idioterne banker løs på nogle nøje udvalgte forskere for at positionere sig i forhold til NB. Det lyder som en dag på kontoret hos LA og DF.

Det er komisk, at i forbindelse med det kuldsejlede udrejsecenter på Langeland fik udlændingestyrelsen hjælp af Kammeradvokaten til prisfastsættelsen.

Et speciale område for Kammeradvokaten, at prisfastsætte ejendomme på Langeland!

"Udlændingestyrelsen fik to vurderinger af Holmegaard på 5,35 og 10,5 millioner kroner, men betalte 13,5 millioner."

Næste gang jeg skal have skiftet min karburator på min bil ringer jeg sgu efter Kammeradvokaten.

Det kan godt være det ikke bliver godt, men i det mindste går det stærkt.

Henrik Dahl kan nok stå for din chikane, Black Spider. Tror ikke du vil høre ham bitche.

Han er politiker. Så han ærinde er politisk.

Jeg er jo tilhænger af rimelig fri debat, så fint med mig.

" Idioterne" "pikhovedet"

Fin debat. Er det sådan man taler på venstrefløjen?

Hvis du spørger pænt på AAU, og lader som om du egentlig vil finde ud af at højrefløjen har den grimmeste tone, kan du garanteret få forskningsmidler til det, Sir.