Snak

Men skal den makroøkonomiske forskning udvikle sig, er der vel nogen, der må bedrive forskning på områder, der ikke er så let kvantificerbare som de data, der anvendes i de økonomiske modeller. Alternativet er at ignorere forhold af afgørende betydning for økonomiske prognoser o.l. Der er dét, modellerne gør i dag, og derfor er kritikken af dem fuldt berettiget.

Der er i øvrigt masser af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, der baserer sig på konkrere data og modeller. Men der er også bare rigtig meget i denne verden, der ikke kan koges ned til simple tal og data. Derfor kan man godt arbejde metodisk og ud fra den bedst tilgængelige viden.

Derfor kan man godt arbejde metodisk og ud fra den bedst tilgængelige viden.

Helt enig. Her bliver vi bare ved med at komme tilbage til at eksempelvis "forskerens subjektive opfattelse" bare ikke er den bedst tilgængelige viden.

Det tænker jeg ikke, vi gør. Det er er lille hjørne af Dahls kritik, medmindre det hævdes, at samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning generelt blot baserer sig på subjektive opfattelser. Det er jeg i så fald meget uenig i.

At der findes en videnskabelig metode, der - blandt andet - inddrager personlige erfaringer, skal ikke generaliseres ud på al forskningsmetode på områderne. Det vil være en helt skør påstand og beviseligt langt skudt forbi.

Men skal den makroøkonomiske forskning udvikle sig, er der vel nogen, der må bedrive forskning på områder, der ikke er så let kvantificerbare som de data, der anvendes i de økonomiske modeller. Alternativet er at ignorere forhold af afgørende betydning for økonomiske prognoser o.l. Der er dét, modellerne gør i dag, og derfor er kritikken af dem fuldt berettiget

Måden den makroøkonomiske forskning skal udvikle sig på er oplagt ikke at ved at bevæge sig over i andre forskningsområder.
Inden for makroøkonomi har der været en række paradigmer som der måtte gøres op med. Det sker alle steder. Det er ikke ensbetydende med at man skal ud i lidet kvantificerbare størrelser. Kundskab lever jo ikke i et vakuum, så kunsten er at sammenholde flere forskellige grene for det brede perspektiv.
Problemet for samfundsøkonomi i almindelighed er jo at det i sin natur let lader sig politisere. Hvis man grundlæggende er uenig i præmissen, er man typisk også i prognosen. Videre er det ret væsentlig at man ikke kræver modeller skal forklare noget de ikke er designet til. Det er den typiske hurdle man møder, når man får en journalist i røret som vil have 5 hurtige om et eller andet, eller politikere vil have "designet" ting som egentlig ikke er styringsinstrumenter, men i stedet argumenter.

Det tænker jeg ikke, vi gør. Det er er lille hjørne af Dahls kritik, medmindre det hævdes, at samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning generelt blot baserer sig på subjektive opfattelser. Det er jeg i så fald meget uenig i.

At der findes en videnskabelig metode, der - blandt andet - inddrager personlige erfaringer, skal ikke generaliseres ud på al forskningsmetode på områderne. Det vil være en helt skør påstand og beviseligt langt skudt forbi.

Nu glemte jeg jo at svare tidligere, men det er ikke som sådan personlige erfaringer der er problemet. Det er mere bestemt det at det er forskerens egne personlige erfaringer. Personlige erfaringer baseret på interview kan jo indsamles og fortolkes af alle, og er derfor åbne for diskussion. Det kan man ikke med forskerens egen opfattelse, her spiller man ganske enkelt ikke bold op ad det bredere videnskabelige fællesskab, og så er det, for mig at se, svært at kalde det videnskab.

Problemet er at forskere bag denne metode accepteres i et peer-review der ganske enkelt ikke er muligt at gennemføre, og så dernæst selv kan peer-reviewe mere forskning. Så falder systemet jo sammen og bliver utroværdigt i sin helhed.

PST

Dahl snyder ikke mere på vægtskålen end dem han er oppe imod. Tværtimod. Det er jo hele pointen og har været det siden Trump blev valgt.

Den politiske korrekthed i USA og i DK havde bare nået højder hvor man var villig til at sige hvad som helst for at presse sin agenda igennem. Hvis du ser på Folketinget hvor Alex V jo med rette mener at V og K er skabssocialdemokrater og hvor meget USAs flertal var ved at brække sig over Obama og hans smil til sidst i modsætning til 2008 hvor vi alle hyldede ham som det nye ... sort ;-)

-AdmiralYang

Jeg havde lidt tid mellem kampene. Der var flere forskellige at vælge imellem, men nu blev det så dig. Tag det evt. som et klap på skulderen.

Hvis du kigger konkret på Rikke Andressen-artiklen, så drager de brede konklusioner om hvidhed og akademia, uden anden empiri end deres egen subjektive oplevelse.

Det er ikke et akademisk særsyn, og det er egentligt uproblematisk at de tager udgangspunkt i egne erfaringer såfremt forskeren er upfront omkring grundlaget for konklusionerne. Det svarer lidt til når en antropolog tager til afrika og kigger på nogle landsbyer i nogle år for at sige noget klogt om folket, eller når en biolog bor sammen med nogle aber. Her er det i stedet deres erfaringer fra 15 år i den akademiske verden. Deres undersøgelse kan så motivere yderligere forskning på området, f.eks. med inspiration fra andre felter. Hvis man så mener forskerne har meget atypiske erfaringer, eller har fortolket omstændighederne forkert, så er det jo bare at gå i rette med dem. Sådan er forskning.

Jeg spurgte, om du synes at brede konklusioner på basis af subjektiv erfaring kan kaldes solid viden

Ja, nu er det ikke mig du spørger. Men hvorfor kan en persons 15 års erfaringen inden for nogle bestemte rammer kunne give solid viden om disse rammer?

Men vi kan da sagtens diskutere om denne metode med rette kan kaldes forskning. Det er for eksempel helt åbenlyst ikke reproducérbart, da al data kun er tilgængelig for forskeren selv. Hvis det accepteres som forskning inden for det felt, så synes jeg med rette man kan kalde det pseudovidenskab.

Eftersom det er personlige erfaringer om noget der rent faktisk eksisterer derude, som er tilgængeligt for alle andre, så kan det - i den forstand - reproduceres. Du kan tage din egen antropologi- eller sociologihat på, og selv leve i det miljø og derudfra be- eller afkræfte om hendes observationer stemmer overens med den andvendte teori. Jeg er sikker andre også har erfaringer fra samme steder.

Til at starte med kan man vel diskutere om det overhovedet giver mening med et peer-review system inden for universitetsarbejde (ser ingen grund til at kalde det videnskab eller forskning), der hverken kan falsificeres eller reproduceres.

Det danske ord "videnskab" kommer fra det tyske Wissenschaft, og har en mere inkluderende definition end det engelske "science" som jeg tror du har i tankerne her. Der er intet implicit krav om falsificerbarhed eller reproducerbarhed i den forstand vi kender det fra naturvidenskaberne. Og gudskelov for det, for det ville forkaste f.eks. ekskludere historie, matematik, filosofi og sociologi (Dahls og Koopmans eget område) som relevante forskningsområder.

Og selvfølgelig giver det mening med peer review. Når du udfører peer review går du altså ikke og forsøger at reproducere resultater. Det ville være helt crazy for en random forsker at reproducere Higs Boson hjemme på kontoret. Nej, de tjekker bl.a. om forskningen er relevant, original, om resultaterne er velrefererede, om konklusionerne følger af undersøgelsen, om der er intern konsistens, om teori er relevant, velanvendt og korrekt forstået. Mit bud er at alle fagområder på de danske universiteter hvor det påstås at man bedriver forskning, kan udøve peer review i henhold til det nævnte.

Og derudover, hvad skulle formålet dog være ved at droppe peer review? Hvad ville man vinde ved det? Peer review er ikke et kvalitetsstempel for den givne disciplin. Det er et kvalitetsstempel for at forskning bliver bedrevet udfra en accepteret standard indenfor den relevante disciplin. Du kunne lave fin peer review indenfor astrologi (er det den rigtige? Astronomi... - det med stjernerne?, astrologi - det med... en anden slags stjerner...? Ja, det tror jeg. Astrologi), uden at det siger noget om lødigheden af fagdisciplinen som sådan.

Når Henrik Dahl eksempelvis siger at han absolut ingen tiltro har til køns-, eller islamforskning så skulle man da tro at nogen ville kunne producere solid viden produceret af disse forskningsdiscipliner som man så kunne modsige ham med. Især hvis hans udtalelse er så groft et angreb på forskningsfriheden som de gerne vil gøre det til.

Er det sådan bevisbyrde fungerer? Derudover, så kan folk da bare gå ind og tjekke de relevante Islamforskeres publikationshistorik, f.eks. Jakob Skovgaard-Petersens. Fåååårk det er kedeligt. Og folk ville nok blive ret overraskede over at se at det hovedsagligt at deskriptiv forskning, der ikke så meget forsøger at komme med policyanbefalinger, men mere forsøger at forstå hvordan samspillet mellem Islam og samfundet er.

Også på skatteydernes regning og som en anerkendt uddannelse?

Ja for søren da! Med mindre man eksplicit vil politicere universiteterne og lade forskningspræferencer være op til de politiske aktører. Og det er der der er hele problemet med den nuttede anbefaling centrum-højre har udstukket. Der er ingen der vinder hvis vi begynder at acceptere den slags ideologisk eftersyn.

Og det bør der vel være frihed til


Også på skatteydernes regning og som en anerkendt uddannelse?



Ja da. Ligesom kunst og andet kultur er forskning i fx litteratur og filosofi og historie vigtigt for os som mennesker og samfund.

I øvrigt ser jeg slet ikke det med ideologien som det største problem for humaniora. Det er mere fx dårlig vejledning af studerende og at der forskes i ting som måske slet ikke har samfundsinteresse - i modsætning til hvad tilfældet er for kønsforskning og indvandring som jo netop er relevant - og andre ting mht. organisationen..som er problematiske..

Bosse

Jeg kalder makroøkonomi for en “blød videnskab” fordi det er hvad den er. Datasæt og modeller har deres begrænsning, hvilket du sikkert ved., men yang tydeligvis ikke ved.

Måske får det den gode socialdemokrat PST på andre tanker at selv Scoialdemokrater på tinge bakker totalt op om Dahl

https://politiken.dk/debat/kroniken/art8255629/Henrik-Dahl-har-fuldkommen-ret.-Identitetspolitik-er-en-dødsensfarlig-trussel?shareToken=TbuelMAAf7_A