Snak

Uha uha.

-Anders Hedes link

Sokkerne og deres medsammensvorne er da ellers ret vilde med identitetspolitik, så det lyder da godt nok som et selvmål af rang. Det ville ellers være ret lækkert med et opgør med identitetspolitikken hvis det betød at f.eks. politik baseret på nationalidentitet og religiøs identitet fik en tur i den politiske skrællespand. Men mon graden af selverkendelse er desværre nok for utilstrækkelig.

Det er verdens mindste overraskelse, at S bakker op om Henrik Dahl i denne sag.

Det passer som fod i hose på deres værdipolitiske højredrejning og antielitisme.

@ Bjarke_bold

Du rammer hovedet på sømmet med dit forrige indlæg om forskning. Det sparrer mig for at kommentere yderligere. Tak.

Jeg tror, støtten til forslaget matcher fint med S-strategien. De gamle DF´ere skal holdes inde i folden. Her er foragt for intelligentsiaen et af de gode virkemidler - samme boldgade som Foghs opgør med smagsdommere og eksperter. Så kan SF, E og R tage sig af identitetspolitikken.

To kommentarer til dagens kendelse fra Rigsretten.

Vi var overraskede over kendelsen i 1994. Jeg synes dog stadig godt at man kan forsvare kendelsen men jeg synes ikke den er rigtig. Ministeransvarlighedsloven er en særlov og det betyder at Straffelovens almindelige del også gælder rigsretssager. STRL § 81 om skærpende omstændigheder er ikke udtømmende og der kan derfor være andre omstændigheder end nævnt i bestemmelsen der kan skærpe straffen. At RRL § 65 skulle udelukke at bruge Støjbergs ageren overfor Folketinget som skærpende omstændighed hvis man synes det er det, er derfor ikke oplagt. Rigsretten synes § 65 sætter grænser herfor, men et anklageskrift sætter også efter Retsplejeloven grænser for hvilke forhold man kan dømmes for, men her ville man ikke drømme om at afskære eventuelle skærpende omstændigheder fra at blive inddraget ved strafudmålingen. Så afgørende er om det gør en forskel at de skærpende omstændigheder er selvstændigt kriminaliseret ift. Støjberg og Ninn. Hvorfor skulle man ikke kunne nøjes med at bruge dem som skærpende omstændigheder? Anklagemyndigheden skal jo fortsat dokumentere deres eksistens.

Det fører til det næste nemlig grunden til at forholdet til folketinget ikke blev et selvstændigt tiltalepunkt. Man synes ikke det ville harmonere med at en tiltalt ikke kan tvinges til at bringe vidnesbyrd mod sig selv. Og man kan jo sige at hvis først en minister har begået en ulovlighed kan det også forekomme spøjst at dømme vedkommende for at skjule den over for folketinget. Men hertil er bare at sige at det er selvstændigt kriminaliseret at føre folketinget bag lyset. Den eneste situation hvor man kan lyve straffrit er efter STRL § 159 når man afgiver en forklaring som sigtet i en straffesag og det var Støjberg jo ikke, så man giver altså ministre en udvidet ret til at lyve inden retssagen. Man kan sige at når folketinget også er anklagemyndighed får ministerens løgn fra talerstolen mv. lidt karakter af en afhøring under omstændigheder hvor forklaring ikke kan kræves, men det er at strække beskyttelsen i § 159 for langt synes jeg.

Med dagens kendelse bør Ministeransvarslighedsloven ændres. Tiden er løbet fra den og det giver ikke mening hvad der foregår omkring at lyve for folketinget. Det må præciseres, at hvis løgnen sker for at dække over egne ulovligheder så er det ikke strafbart.

Og et PS. Nu kritiseres folketinget så for at have udfærdiget et forkert anklageskrift angående de skærpede omstændigheder. Flertallets beslutning er givetvis en skøn blanding af forskellige motiver - dels politikere der ikke synes det skal være strafbart at lyve for at dække over egne ulovligheder og politikere der gerne så løgnen brugt som skærpende omstændighed. Forskellen til Ninn-sagen er at de skærpende omstændigheder ikke var nævnt i anklageskriftet dengang. Det satsede politikerne på ville gøre forskellen men det mente rigsretten så ikke.

PST

Dahl snyder ikke mere på vægtskålen end dem han er oppe imod. Tværtimod. Det er jo hele pointen og har været det siden Trump blev valgt.

Kan du uddybe og komme med konkrete eksempler.

Det er klart dokumenteret, at Henrik Dahl manipulerer og fordrejer forskernes ord og konklusioner. Det kan der vist ikke være to meninger om, hvis man læser den artikel, jeg oprindeligt linkede til.

Du forventer tilsyneladende ikke, at Henrik Dahl fremlægger ikke-fordrejet/-manipuleret dokumentation for sine påstande. Hvorfor ikke?

Jeg kan ikke rigtig se, hvad sagen har med Trump at gøre. Han lukrerer på post-faktuelle strømninger i samfundet og medier, der er velegnede til at sprede misinformation. Det kræver i mine øjne et dystopisk verdenssyn, der sprænger alle skalaer, at sammenligne trumpismen med den forskning, der foregår på samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter på danske universiteter - hvis det er det, du gør?

Har du læst Dahls bog?

Begge lejre har jo valide synspunkter. At de skal bekrige hinanden er ikke smart. Det bedste at at tage det bedste fra begge lejre og skabe en syntese.

Nej. Jeg postede et link til en artikel, der dokumenterer, at Henrik Dahl manipulerer og fordrejer nogle forskeres ord og konklusioner for at fremme sin egen politiske dagsorden. Det kritiserer jeg ham for.

Gør de forskere, Dahl kritiserer, det samme, kan du jo smide et link, der dokumenterer det. Er det ikke bare synsninger eller påstande, har det nok fundet vej til nettet. Om ikke andet så via Dahl. Han kunne ikke drømme om at gemme den slags dokumentation i en bog, de færreste gider at læse.

Jeg er ærligt talt lidt træt af måden dette debatteres på. "Jeg har ret og de andre manipulerer". Som sagt har begge lejre valide synspunkter. Med andre ord, ingen har helt ret.

Sjov læsning. Det med Dahls manipulation og fordrejning er jo fakta, og det er vel fair at kritisere? Særligt set i lyset af, hvad debatten drejer sig om. Hvorvidt der så på et mere generelt plan er valide synspunkter på begge sider, sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved. Det er der givetvis.