@Black Spider
Siger du dermed, at rige folk er ukristelige sataner hvis fortsatte overlevelse er en fornærmelse mod Gud? Jeg er ateist, så det generer ikke mig det store, men der er vist nogle konservative typer herinde, som måske bliver lidt skuffede over din holdning.
Det er ikke det jeg prøver at sige. Pointen er at man ikke kan overleve, hvis man ikke bestiller noget. Det er et livsvilkår for alle væsener, undtagen det moderne menneske. Jeg har ikke noget forhold til gud og tvivler på der er mange der føler sig trådt på grundet overstående.
Det er altid spændende hvordan narrativerne bevæger sig. Når de mindst velhavende i samfundet får småpenge fra staten, så er de æreløse tiggere, men når husejere med bil og god pensionsopsparing får håndværkertilskud og kørepenge, så er det bare stimulus til samfundsøkonomien. Og fandme om ikke også det er skide synd for dem, hvis de skal betale 45% skat på aktieindvesteringer i stedet for 42%.
Derudover er dagpenge jo i forvejen en katastrofalt dårlig handel for nyuddannede. Deres startløn er formentlig 25-30k eller mere. Deres dagpenge er det halve. Prøv lige at motivere den øvre middelklasse med et opportunity cost på 15k om måneden, gider du? Nej, selvfølgelig ikke, for dem er det jo pludselig synd for, hvis de skal rammes så hårdt.
Jeg betegner ikke nyuddannet akademikere som værende de mindst velhavende. De personlige ressourcer det kræver at gennemføre en uddannelse er ikke noget jeg vil underkende. Derudover er der investeret et betragtelig beløb i hver enkelt, således at de på flere punkter bør være opkvalificeret og klare til at bidrage.
Jeg syntes velfærdssamfundet bør fokusere på at hjælpe de svage i samfundet som ikke ville kunne klare sig uden den hjælp.
Hvad føler du, at folk uden uddannelse skal lave, hvis de ufaglærte job skal udføres af arbejdsløse akademikere? Og er det helt oprigt en god handel for samfundet, at dyrt uddannede akademikere straks skal drøne ud som ufaglært arbejdskraft? Er det en god situation for de respektive arbejdspladser, at ansætte en masse akademikere, der kun er der af nød og som kan være væk om to uger?
Ja, det er jo så den gruppe af borgere hvor jeg syntes det giver mening at vi som samfund hjælper. Dem der ikke har kunne uddanne sig og vil få svært ved at tage arbejde enten pga. personlige forhold eller fordi behovet for ufaglært arbejdskraft er kraftigt faldende
I forhold til om det er en god investering for samfundet at lade folk arbejde med jobs under deres personlige standard, så er svaret at jeg ikke syntes der bør være samfundets hovedpine til at begynde med. Vi taler om folk der har nok ressourcer til at gennemføre en dyrt samfundsbetalt uddannelse med et lille kontantbeløb til følge. Der er ikke tale om svage borgere...velfærdssamfundet bør fokusere på at hjælpe de svage i samfundet. Ikke på at holde hånden under de ressourcestærke mennesker der føler de pludselige er blevet for vigtige til at varetage egen overlevelse.