Snak

@Kroesus, jeg har arbejdet og betalt min skat til den danske statskasse som ufaglært på den lokale maskinfabrik siden jeg gik ud af skolen i 7. klasse tilbage i 1972...Det er ikke alle, der er kloge eller dygtige nok til at blive faglært eller tage en studenter-eksamen.Og da slet ikke en universitets uddannelse.Og jeg tilhører den gruppe, der er dumme og må tage det ufaglært arbejde iført træsko og blå Kansas kedeldragt og får beskidte fingrer hver eneste dag...Ungdommen om de så er studenter eller andet har sq godt af at tjene deres egne penge og møde folk som mig på gulvet...De vil måske finde ud af, at hårdt fysisk arbejde ikke er dem, men det er bedre end at nasse på Akassen eller de offentlige kasser...
Min pointe er at ungdommen må enten påtage sig det arbejde man kan få eller uddanne sig indenfor brancher, der mangler arbejdskraft...Jeg betaler sq ikke skat, til unge, der tager en universitets kandidatgrad i Eskimologi, hvor chancen for at få arbejde er lig nul...

@ Bosse

Hvad er forskellen på den nationale bundlinje? Videre kan man vel argumentere for, at når samfundet har investeret tungt i min uddannelse er det dumt at det er mig der glider ud af arbejdsmarkedet, modsat Kenneth som lige hev sig gennem folkeskolen.

En uddannelse er ikke nødvendigvis en kupon til en buffet. Noget af det første man ser på som ansætter er om folk har haft arbejde og kan passe det. Det er bedre at sidde i kassen i Fakta med din mastergrad et år end at sidde på røven og se på Netflix.

Der er vel noget halvseriøst spild, hvis man sender en person igennem tre års gymnasie og fem års universitet og gutten så i praksis bare mister 8 år, hvor han kunne have sorteret flasker.

Dertil er der vel også noget tabt opportunity hvor akademikeren måske kunne have brugt sin uddannelse til et eller andet positivt, men hvor meget kan faktisk faktisk huske, hvis man kommer til et gå et år eller to med et job uden for området? Jeg har personligt ikke brugt mit diplom til noget i ca 10 år, og hvad er det værd nu?

Jeg havde en nabo, der tog samme uddannelse og endte med at være indkøber. Er der nogen chance i helvede for, at hun kommer til at optimere forsyningskæder eller lave lageroptimering? Nej, det er der nok ikke længere, men for 8 år siden kunne hun have gjort det.

Dertil er det en lidt aggressiv antagelse, at man nødvendigvis glider helt ud af arbejdsmarkedet ved ikke at komme i arbejde i netto, men at den forbindelse fastholdes ved ufaglært arbejde. Jeg er enig i, et Netflix åbenlyst ikke fører til noget. Men jeg har også været i min del af praktikker og de giver ikke nogen tilknytning til noget som helst. Man er en nyttig og ulønnet idiot, intet andet.

Det der virkede for mig, og det der statistisk set virker til at virke for rigtigt mange, er networking. Hvilket sutter behåret aberøv, hvis man er lidt for introvert og/eller uden netværk. Jeg kendte tilfældigvis en person, der manglede en akademisk kvalificeret udvikler. Bum. Arbejde.

Alternativt ville jeg nok have skullet have grave mig igennem det meste af en datamatiker-uddannelse på så kort tid som muligt, men det ville være fuldstændigt umuligt, hvis jeg skulle pendle to timer om dagen til en fuldtids-praktik. Og jeg ville ikke have kunnet undslå mig den praktik, for jeg skulle jo "aktiveres".

@CITY666

jeg har arbejdet og betalt min skat til den danske statskasse som ufaglært [...]

Havde du muligheden i 1972 for at fravælge skat? Hvis ikke, så er der ingen grund til at fremhæve dig selv som noget særligt, bare fordi du har overholdt loven i snart 50 år (tillykke med 50 år på arbejdsmarkedet om et år!).

Min pointe var til Bosses indlæg over mit, at jeg tror mange arbejdsgivere ser en større værdi i frivilligt arbejde end ufaglært arbejde, idet der er bedre/flere muligheder for at dygtiggøre sig inden for sit fag udover det, der hører ind under almen dannelse.

Du betaler skat til eskimologi (nu Grønlandske og arktiske studier) om du vil det eller ej. Det strider lidt mod din indledning som stolt skatteyder, når du måske helst ville være fri.

@Kroesus, jeg fornemmer en vis form for sarkasme og arrogance og jeg fremhæver ikke mig selv som andet end smådum, da jeg ikke havde potentiale til at blive faglært eller tage en studenter-eksamen og blive akademiker...Men jeg er i min gode ret til at mene, at tage en længere videregående universitets uddannelse af mere eller mindre eksotisk eller aktisk herkomst og hvor jobmulighederne er lig nul er forkert og spild af samfundets ressourcer og skattekroner... Og ja, jeg kan ikke andet end at betale min skat som jeg har gjort og jeg er på ingen måder tilhænger af at slippe for at betale skat,men jeg er i min gode ret til at stille mig kritisk overfor, hvordan mine skattekroner bliver forvaltet...For min skyld, må Christiansborg gerne rydde op i alle de håbløse universitetsuddannelser, der hverken bringer arbejde eller bidrage til almenvældet...Men kun har symbolsk akademisk betydning og som i sidste ende koster statskassen og de danske skatteydere penge...

@ Smoke

Det er ikke det jeg prøver at sige. Pointen er at man ikke kan overleve, hvis man ikke bestiller noget. Det er et livsvilkår for alle væsener, undtagen det moderne menneske. Jeg har ikke noget forhold til gud og tvivler på der er mange der føler sig trådt på grundet overstående.

Det var en joke. Jesus. Troede den var til at gennemskue, men beklager at det ikke var tilfældet. Pointen med joken var dog, at det jo ikke kun er arbejdsløse akademikere på dagpenge, der ikke behøver at arbejde for at overleve.

Lige pt er der vel også nogle tidligere ministre og folketingsmedlemmer, der stadigvæk render rundt på offentlig forsørgelse, men dem har Mette og folketinget sjovt nok overhovedet ikke noget problem med. De har sjovt nok ikke en pligt til med det samme at blive rengøringsfolk eller gadefejere eller renovationsmedarbejdere frem for at tigge penge fra det offentlige.

Jeg betegner ikke nyuddannet akademikere som værende de mindst velhavende. De personlige ressourcer det kræver at gennemføre en uddannelse er ikke noget jeg vil underkende. Derudover er der investeret et betragtelig beløb i hver enkelt, således at de på flere punkter bør være opkvalificeret og klare til at bidrage.

Jeg syntes velfærdssamfundet bør fokusere på at hjælpe de svage i samfundet som ikke ville kunne klare sig uden den hjælp.

At du ikke betegner gruppen med færrest penge som værende gruppen med færrest penge betyder ikke, at de pludselig har en masse penge. Ja, samfundet har investeret et betragteligt beløb i dem, men den investering kan de jo hverken betale husleje eller mad med, før de faktisk kommer i gang med at bruge investeringen konstruktivt til at generere en eller anden værdi for samfundet, som ikke ville være blevet skabt uden at de havde fået den uddannelse.

For at sætte det lidt i perspektiv, så kig på Tesla. De er jævnt mange penge værd pt, sikkert også mere end de burde være, men hvor mange overskud har de lavet? Forestil dig at investorerne havde lagt pengene til at bygge første fabrik og derefter lukket kassen. Ville Tesla så være lige så meget værd?

Det sagt er jeg ikke uenig i, at velfærdssamfundet primært skal fokusere på at hjælpe de svage, men lige når akademikere kommer ud fra studiet, så er en del af dem i den grad heller ikke stærke medborgere. Og hvis de ikke har styr på netværk og andet sjov, så karrieren begynder fra dag 1, så kan det hurtigt blive svært. Mange af dem er dårligt nok "voksne", og nogle af dem har bare gået i skole hele livet.

Går der et års tid, så begynder det at blive rigtigt svært, for så har man pludselig de nyligt udklækkede med i konkurrencen, og de kan åbenlyst huske deres ting bedre end folk som har lavet noget helt andet i et år. Og dem som kom ind med det samme og ny begynder at kigge efter et jobskifte har åbenlyst en fordel, for de har formentlig mere netværk inden for branchen.

Ja, det er jo så den gruppe af borgere hvor jeg syntes det giver mening at vi som samfund hjælper. Dem der ikke har kunne uddanne sig og vil få svært ved at tage arbejde enten pga. personlige forhold eller fordi behovet for ufaglært arbejdskraft er kraftigt faldende

Jeg er enig. Men den gruppe inkluderer nu også nogle folk, der har en uddannelse, men som bare ikke længere er relevante for arbejdsmakrdet. Men det er en anden snak end hvad der skal ske med arbejdsløse akademikere når de består.

I forhold til om det er en god investering for samfundet at lade folk arbejde med jobs under deres personlige standard, så er svaret at jeg ikke syntes der bør være samfundets hovedpine til at begynde med. Vi taler om folk der har nok ressourcer til at gennemføre en dyrt samfundsbetalt uddannelse med et lille kontantbeløb til følge. Der er ikke tale om svage borgere...velfærdssamfundet bør fokusere på at hjælpe de svage i samfundet. Ikke på at holde hånden under de ressourcestærke mennesker der føler de pludselige er blevet for vigtige til at varetage egen overlevelse.

Du synes ikke, det er samfundets hovedpine at vurdere, om samfundet laver en god eller en dårlig investering med sine ressourcer? Den logik kan jeg simpelthen ikke følge.

Dertil er det altså noget af en påstand, at det er sværere at gennemføre en uddannelse, end det er at finde et job bagefter. For mig var det stik modsat. Det var næsten for nemt for mig at komme igennem min uddannelse, i en grad hvor jeg kunne fungere på nedsat kraft grundet nogle traumatiske begivenheder og stadigvæk stille og roligt arbejde mig igennem. Men jeg ramte så en mur bagefter. Jeg var drænet, havde slet ikke gjort nok ud af at netværke med andre, og der var bragende finanskrise over det hele.

@Black Spider

Det var en joke. Jesus. Troede den var til at gennemskue, men beklager at det ikke var tilfældet. Pointen med joken var dog

Så det en respons til det jeg sagde, med en pointe der var værd at gentage, men ikke noget jeg måtte respondere på fordi det åbenlyst er en joke....Min pointe var at det at arbejde er en overlevelsesstrategi, det er ikke alle der arbejder for deres blå øjnes skyld. Hvis du er et velhavende svin, så behøver du ikke arbejde, fordi du kan overleve på anden vis.



At du ikke betegner gruppen med færrest penge som værende gruppen med færrest penge betyder ikke, at de pludselig har en masse penge

Nej, men det er stadigvæk, generelt set, en gruppe der tilhører den ressourcestærke del af befolkningen. Derudover, anser jeg ikke manglende penge som en undskyldning for ikke at tage et arbejde.


Du synes ikke, det er samfundets hovedpine at vurdere, om samfundet laver en god eller en dårlig investering med sine ressourcer? Den logik kan jeg simpelthen ikke følge.

Dertil er det altså noget af en påstand, at det er sværere at gennemføre en uddannelse, end det er at finde et job bagefter.


Det er en fordrejning, jeg var mere direkte. Jeg syntes ikke det er en god investering at holde hånden under mennesker der kan klare sig selv. Det er absurd at man kan gå fra fuldtidsstudie med studiejob, til slet ikke at varetage noget pga. færdig uddannelse.

Jeg er i øvrigt slet ikke i tvivl om at det er nemmere at finde et job efter endt uddannelse end at gennemføre uddannelsen. hvorfor skulle det være sværere end før? Og hvis alle kunne gennemføre en uddannelse, tror du så ikke alle ville have en?

Jeg er måske enig i at det er nemmere at gennemføre visse uddannelser end det er lande sit drømmejob bagefter, men det er så her at jeg siger at det ikke bør være samfundets hovedpine om det er er et drømmejob eller ej. Vores forpligtigelse overfor mennesker der kan klare sig selv, stopper som minimum efter fem års studier med su til følge.

Der er godt nok en del artikler, der kommer til at virke modsat end tilsigtet.

Jeg tror ikke befolkningen får den store sympatisør historierne omhandler folk, der ikke rigtig gider andet arbejde end deres uddannelse peger mod.

https://jv.dk/artikel/filosofiuddannede-mette-har-været-på-dagpenge-i-to-år-ny-reform-kan-tvinge-mig-til-at-tage-et-rengøringsjob-og-give-mig-et-dårligere-liv Den her er heldigvis gemt bag en betalingsvej, ellers havde jeg da virkelig krummet tæer :)

Det kunne vel tænkes at den aftagende sympati lige præcis er hensigten med den artikel ;)

<blockquote>Min pointe er at ungdommen må enten påtage sig det arbejde man kan få eller uddanne sig indenfor brancher, der mangler arbejdskraft...Jeg betaler sq ikke skat, til unge, der tager en universitets kandidatgrad i Eskimologi, hvor chancen for at få arbejde er lig nul...</blockquote>

Nu synes jeg på ingen måde at du fremstår dum. Intelligens er mange ting, og man kan sagtens være intelligent og ufaglært. Jeg vil dog påstå at du ser tingene lidt for sort/hvidt. Som jeg tidligere har skrevet får mange med uddannelse indenfor humaniora arbejde som ikke ligger 100% op af deres uddannelse. Det sker fordi de trods alt opbygger nogle kompetencer ved at tage en uddannelse som gør at de har lettere ved at besætte en stilling, som eksempelvis en HR stilling.

Hvad virksomheder i fremtiden vil efterspørge er ekstremt svært at svare på, og netop derfor tror jeg på at folk skal uddannes inden for det de brænder for. Det giver de mest motiverede studerende, og efterfølgende de mest tilfredse arbejdstagere eller selvstændige.

Man kan sammenligne det lidt med forskning, hvor de største gennembrud kommer ved grundforskning. Men alle mulige politikere har en hulens masse idéer til hvad forskerne skal forske i. Det lyder godt, men det fungerer sjældent. På samme måde ved politikerne og andre ikke hvordan arbejdsmarkedet ser ud om ti år. Det er der ingen der ved, så en mangfoldighed af uddannelser er sandsynligvis at foretrække fremfor hvad en eller anden politiker tror der er behov for om 5-10 år.

@BS

Et af arbejdsmarkedets store udfordringer er at matche arbejdssøgere med arbejdsgivere. Selvfølgelig er hensigten i et omfang at man matcher uddannelse med behov i arbejdsmarkedet, men det er ikke en let øvelse. Som du selv er inde på kan vi sikkert alle komme med bunkevis af anekdoter, om folk der går direkte ind i en matchende stilling, folk som ender i sofae, på den lokale fabrik eller folk der som mig selv ad en masse omveje ender i noget som ikke er direkte sammenhængende med uddannelse.

Frivillig arbejde eller praktik er sikkert løsningen for nogen, men igen er det heller ikke bare at vælge og vrage. Man kan også have en hæderlig tilværelse, rent økonomisk, i ufaglært arbejde, så for mange er det en bedre løsning især midlertidig. At du har en uddannelse synes jeg ikke nødvendigvis diskvalificerer dig i forhold til at søge arbejde under dine kvalifikationer. Det er naturligvis bedst med relevant arbejdserfaring, også ulønnet, men enhver arbejdserfaring er stort set bedre end ingen.