Snak

3. november - mødet i koordinationsudvalget.

Det er tidligere kommet frem, at der var beskrevet to modeller i materialet, som mødet tog udgangspunkt i.

En ´dvalemodel´ og en nedlukning af erhvervet. Her var der advarsler i forhold til hjemmel. Men regeringen valgte en tredje vej med hurtig aflivning og et midlertidigt forbud. Det var ikke beskrevet i materialet.

Hmm.

Og det var Heunicke som foreslog den tredje vej sir Studsgaard.

@rossonorie
Jeg var i den tid relativt glad for partiet Venstre, men især Kristian Jensen gjorde det klart for mig at jeg ikke kunne stemme på et parti med den mand.
Et var han står som den mest ansvarlige for alle problemerne med Skat. Han har kostet alle så utrolig mange penge at det burde diskvalificere ham fra nogensinde at blive minister igen. Men ligesom hos de andre partier, så er den der politiske nepotisme så stor at selvfølgelig skulle han have store poster igen.

https://www.altinget.dk/artikel/2009-5-4-kristian-jensen-broed-grundloven-2

Og det er jo i den grad tragisk at det bare blev en næse, men det viser noget om den ligegyldighed der er overfor store lovbrud

Denne fra Martin Justesen til Barbara Bertelsen lugter sgu også lidt:


"´Tænker undgå at sige vi skal vise handlekraft i kontekst af manglende lovhjemmel. Vi mangler vel qa på instruks? Talt med Mette om vi ikke skal påstå det var en opfordring som Mogens har gjort... Men vedstå os at vi mener mink skal slås ihjel, gentage beklagelse.´"

Svaret:

´Kan ikke være anderledes. Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen i udstrakt arm. Alt for farligt at gå ned i den konkrete proces.

Lige nu har han skubbet hende foran sig. Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til - som ansvarlig for sit område og sine egne og sit systems dispositioner. Og så må JM (Justitsministeriet, red.) mandsopdække dem hele vejen. Men det farligste for Mette i morgen er, hvis hun lader sig hive ned i et processpor, hvor vi grundlæggende ikke aner, hvad de har lavet. Kun hvad vi selv har hørt - eller rettere ikke hørt.´.

Hvordan det fungerer i praksis er næppe så vigtigt - ministeransvarsloven gør det ganske klart at ministeren har - ja ansvar - for at sikre, at der ikke sker lovbrud.

Jo, det vil næsten altid veje tungt i vurderingen af, hvilken konsekvens et lovbrud skal have for en minister, om han/hun var advaret eller ej, og hvor tydelig advarslen har været. Det er det, Støjbergsagen handler om.

I princippet er det ministerens ansvar, hvis yngste fuldmægtig i en styrelse fejlbehandler en sag om tilskud til en lejrtur for handicappede børn. Efter ministeransvarsloven kunne vi fyre ministre hver dag.

Man sidder med indtrykket af, trods alt, at ansvaret vitterligt ligger hos Mogens Jensen, og at BB vil have ham til at stå ved det?

"Man sidder med indtrykket af, trods alt, at ansvaret vitterligt ligger hos Mogens Jensen, og at BB vil have ham til at stå ved det?"

Jeg sidder mere med indtrykket af at BB vil have at Mogens Jensen tager skraldet uanset hvis ansvar det i sidste ende var.

Synes ordvalget her lugter lidt. Skal vi ikke påstå det var Mogens?

Talt med Mette om vi ikke skal påstå det var en opfordring som Mogens har gjort...

@martin
Det var ingenlunde en forsvarstale for Kristian Jensen - blot en konstatering af, at han ikke har brudt grundloven.

Altså hvor svært kan det være?

https://www.altinget.dk/artikel/2009-5-6-minister-erkender-grundlovsbrud

Det er det, Støjbergsagen handler om.

Nope - Støjbergsagen handler om hvorvidt der er givet ordre til at adskille alle asylpar til trods for, at en generel instruks var konventionsstridig. Der har aldrig været tvivl om, at Støjberg var fuldt ud vidende om manglende hjemmel ved en generel instruks.

Støjberg hævder at der var givet instruks om at behandle efter gældende lovgivning - til trods for et pressemøde hvor hun siger noget andet.

Men Støjberg-sagen er naturligvis yderst interessant i den sammenhæng, da Mette F har forsøgt at påberåbe sig, at det ikke kan anses som en instruks, hvis noget er sagt på et pressemøde. Noget flere jurister fuldstændig har skudt ned.

I princippet er det ministerens ansvar, hvis yngste fuldmægtig i en styrelse fejlbehandler en sag om tilskud til en lejrtur for handicappede børn. Efter ministeransvarsloven kunne vi fyre ministre hver dag.

Det har du selvsagt (principielt set) ret i.

Her taler vi dog om noget ganske andet end en lejrtur - vi taler flere brud på grundloven og en ulovlig nedlægning af et helt erhverv.

Sagens alvor in mente, kan de relevante ministre næppe dække sig ind under "uvidenhed". Det er jo netop det loven er til for - at ministre skal sikre sig, at der er hjemmel før et indgreb eller indførelsen af ny lov.

Altså hvor svært kan det være?

Hvor svært kan hvad være?