Snak

Mere indhold efter annoncen
Her taler vi dog om noget ganske andet end en lejrtur - vi taler flere brud på grundloven og en ulovlig nedlægning af et helt erhverv.


Du har ret. Men de færreste kan forholde sig til det problematiske ved at nedlægge et erhverv så længe det er mink. Havde det været frisører eller malere havde piben en anden lyd.
Jeg har fuld forståelse for at mink-erhvervet ikke er det rareste (i mangel af bedre ord) ud fra et humant perspektiv og nu når det er væk ser jeg personligt heller ingen grund til at vi skal bringe det tilbage. Men det sagt er der principielt noget helt galt, hvis man som statsminister kan fjerne et helt erhverv igennem lovbrud. Det er en glidebane at acceptere det så længe det er erhverv vi "ikke kan lide".
Ingen går op i minkene og det lever vi nok med, men alle bør gå op i om staten uden mandat kan rulle militær og politi ud og lukke forretninger som de finder det nødvendigt. Principper er vigtige. Også når de bliver testet.
moderator
Sjovt som vi altid havner hos Kristian Jensen, når der snakkes minksag.
Som jeg forstod Kristian Jensen sagen, så implementerede han en eller anden hjælpepakke som var vedtaget i folketinget, for tidligt, altså før den var forbi et eller andet sted. Det er selvfølgelig ikke godt nok, men trods alt en lidt anden kaliber?
Dette er en signatur.
Sjovt som vi altid havner hos Kristian Jensen, når der snakkes minksag.

Generelt ærgerligt at der er så meget whataboutery i diskussionen.

Med mindre man er partisoldat uden evne til selvstændig tænkning, kan man nok hurtig blive enige om, at hykleri foregår i begge sider af salen.

Men her taler vi altså om hvordan en folkevalgt regering tager livgreb om magten med det mandat de har fået.

Det synes jeg personligt er yderst skræmmende - uanfægtet hvilket partiprogram (hvis noget) man bekender sig til.

Som jeg ser det, har vi en regering - og først og fremmest en statsminister - der dyrker magten i en ekstrem grad.

For mig er det sagens kerne. Vores love, og i særdeleshed grundloven, har til formål, at skærme os borgere fra netop den slags. Derfor er det også vigtigt, at vi reagerer kraftigt, når den slags sker.

Det handler om frihed - politik.
Som jeg forstod Kristian Jensen-sagen, er der hvor man, hvis man vil sammenligne Jensen med den her, med rette kan sammenligne den, hvorvidt et grundlovsbrud bliver stoppet når ministeren gøres opmærksom på omtalte brud, eller om man fortsat bryder loven.

Både Kristian Jensen og den nuværende regering fortsatte med at bryde loven efter de var gjort opmærksom på det, fordi de havde sikret sig et flertal bag den lovgivning der ville give hjemmel, og det derfor var et spørgsmål om få dage før den omtalte lovhjemmel ville blive sikret i Folketinget.

Så i den henseende skal diskussionen vel i højere grad være hvorvidt et ministerie/en regering skal sætte den slags i bero indtil det har passeret Folketinget, eller om det er okay at fortsætte, så længe man ved flertallet er der, og lovforslaget er stillet til Folketinget.

I alt det andet, er de to sager for så vidt ret forskellige. Selvom jeg er sikker på at både Jensen dengang og Mogens/Mette i dag vil sige at det blev gjort for landets, og danskernes, bedste. *indsæt opkastende emoji*
@ Rossoneri

Du virker til at være hvirvlet godt ind i Støjbergs spin. Sagen er kommer til at handle om lidt af hvert, fordi Støjberg har ændret forklaringer og udlægninger undervejs. Primært har fokus dog været på, hvad hun vidste. I starten benægtede hun at være advaret om lovbruddet:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/stoejberg-afviser-kategorisk-var-ikke-informeret-om-ulovlig-instruks-i-barnebrudesag

Jeg er klar over, at minksagen er større end en sag om tilskud til en lejrtur. Det var et svar på din påstand om, at det ikke vil have betydning for sagen, om MF eller andre blev advaret før beslutningen om at aflive alle mink. Det vil det have i praksis. Det er den rygende pistol, som alle leder efter.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@poor
Du virker til at være hvirvlet godt ind i Støjbergs spin.

Skal vi ikke se om vi kan få en nogenlunde fornuftig debat, fremfor den slags fjollede stråmænd?

Du kommer med en lodret forkert påstand. Støjbergsagen handler ikke om manglende viden eller ej - uanfægtet hvad Støjberg selv måtte sige. Den handler om hvorvidt Støjberg krævede at der blev administreret mod gældende konventioner.

Men altså, kan du ikke prøve, at forholde dig til den aktuelle sag, fremfor hele tiden, at ville dreje snakken over på de fæle blå politikere, du så åbenlyst afskyr?

Jeg er klar over, at minksagen er større end en sag om tilskud til en lejrtur. Det var et svar på din påstand om, at det ikke vil have betydning for sagen, om MF eller andre blev advaret før beslutningen om at aflive alle mink. Det vil det have i praksis. Det er den rygende pistol, som alle leder efter.

Ja, det vil selvsagt være endnu værre hvis hun lyver om det (som meget jo tyder på).

Men det ændrer ikke på, at hun (og andre ministre) ikke kan undsige sig ansvar - uvidende eller ej.

Det er deres ansvar at sikre hjemmel - punktum. Og som en juraprofessor udtalte i går, så bør det være soleklart, navnlig for en tidligere justitsminister, at alle sager med en større økonomisk konsekvens, skal godkendes af folketinget.

Om hun bliver dømt, er selvsagt en helt anden sag. En rigsretssag er jo først og fremmest en politisk process der først kan igangsættes med et politisk flertal. Så er spørgsmålet om nogle af støttepartierne har integritet nok til at få en rejst en sag - jeg kan have min tvivl.

Tilbage står dog, at mange danskere synes ligeglade (som @Pep skriver ovenfor). Måske fordi det er mink det handler om. Måske fordi folk bare gerne vil føle sig trygge og beskyttet af staten. De kunne så starte med at kigge i retning af Rusland, Polen osv for at se hvordan det som regel udarter sig.
@psm
Uden at blive for polemisk, virker det ofte til at du netop sluger regeringsspin, men til gengæld forholder dig kritisk til Støjbergs ditto.

Jeg synes det er svært at indtage en position, hvor ikke netop begge sager er grav-alvorlige og ikke burde kunne undgå at få store konsekvenser. Uanset om man ellers sympatiserer med den ene eller part.

Med nu ender vi selvfølgelig i whataboutery igen, men jeg synes det er svært når vi står med 2 store sager på samme tid.

Beklager med Kristian Jensen men hans begrundelse for at blive siddende var jo netop at han ikke gjorde det bevidst.
Det var misforståelser osv

Blå blok havde stået uendelig meget stærkere nu hvis han var gået tilbage i folektingsgruppen.

Advarsler begravet i et bilag og en tilsyneladende svag departementschef der ikke har turde rækken hånden op placerer sagen hos Mogens Jensen.

Hede, Er Barbara Bertelsen et stort nok offer ?
From where you are now i dont think you can go wrong.
moderator
"Blå blok havde stået uendelig meget stærkere nu hvis han var gået tilbage i folektingsgruppen."



Så havde vi haft en helt anden sag nu eller?
Dette er en signatur.
Man havde haft meget nemmere ved at sige at det skal have konsekvenser for ministre at de gennemfører lovgivning uden hjemmel selvom de ikke er blevet advaret af embedsværket.

Er nogen i tvivl om at hans sag var blevet brugt til at vise at den slags får konsekvenser hvis han havde gjort det. Ikke jeg.
From where you are now i dont think you can go wrong.
Annonce