Redigerettirs 26. okt 2021
Fint niveau. God debat. Man bruger jo de eksperter der støtter ens sag. Et par kommentarer.
Ministeransvarlighedsloven er udelukkende en straffelov. Der handler om at pålægge et retligt ansvar, bøde, fængsel. Det politiske ansvar, næser, fyring, er noget andet, der beror også på andre forhold end hvad der står i denne lov.
Det er som "Ross" siger strafbart at overtræde loven af grov uagtsomhed. Det vil sige at et motiv sådan set er ligegyldigt at fastslå. Man kan jo fx bare have kørt en person ned ved stor uforsigtighed uden at ville det og vupti 4 år i brummen. Det vil også sige at det i princippet er ligegyldigt hvad MF vidste, hvis hun burde vide anderledes. Og mon folk køber hendes sang om at hun ikke vidste alt som Barbarella vidste.
Man kan godt diskutere om MFs ansvar er et tilsynsansvar eller hovedansvar. Fra starten blev det jo kommunikeret ud til alle ministerier at alt angående corona skulle over Statsministeriet. Og hun har spillet en meget aktiv rolle i minkaflivningen bl.a. ved at hun selv holdt pressemødet og gav beskeden. Et oprindeligt tilsyn kan snildt sværte sig ind i et egentligt hovedansvar ved at "projektere" dvs. udtænke den fejlagtige gerning.
Schlüter gik af, ikke fordi det skete på hans vagt, men fordi han lod sig besnakke af Ninn og sagde på folketingets talerstol at intet var fejet ind under gulvtæppet. Den udtalelse måtte han hæfte for. Det var et politisk ansvar. Han blev ikke draget retligt til ansvar. Om han kunne er en anden pint of beer.
Undersøgelseskommissioner har aldrig haft mulighed for at foretage retlige vurderinger. Loven herom blev vedtaget i 1999 efter Tamilsagen af de "moralske rengøringsfolk" i Nyrups regeringer. Dette forringer IMO ikke kommissionens arbejde og konklusioner, der fastlægges i kommissoriet, som kan være, bør være og er meget præcis og korrekt formuleret. Men vurderingen af om der skal rejses tiltale efter Ministeransvarlighedsloven skal ikke hvile på en kommission men på anklagemyndigheden.
Problemet med dansk rigsret er at anklagemyndigheden er folketinget. Som ministeren er medlem af og som ofte styres af ministerens parti. Og at forældelsen kun er 5 år, svarende til løbende valgperiode plus 1 periode. Vinder man næste valg går man fri. Disse ting er skampletter på uafhængigheden af anklagefunktionen, grænsende til en korruptionsgenerator. Ninn anførte det i sin klage til Menneskerettighedsdomstolen i sin tid (som blev afvist) og jeg synes han har ret og det burde ændres. Det kunne fx være den særlige Klageret tiltrådt af politiske lægmedlemmer.
Lige til sidst igen. Det antages i statsretten at et helt erhverv fx advokaterhvervet kan nedlægges erstatningsfrit hvis det er en generel regulering af samfundet og ikke et indgreb mod enkeltpersoner. Så er det ikke ekspropriation. Med det in mente har MF smidt 19 mia ud af statskassen fordi minkejerne ikke burde stilles bedre end hvis man havde gennemført indgrebet lovligt. Det er formentlig også pligtforsømmelse ikke at orientere folketinget om denne gratis mulighed. Der er skrevet til kommissionen herom selvfølgelig. Det ligger dog uden for kommissoriet, så det er op til udvalget at vurdere om dette skal udvides hvad næppe sker.
Og som PS. Jeg forstår stadig ikke den megen virak om minkene. Regeringen lukkede landet i strid med bl.a. retten til forsamlingsfrihed. Det kan ingen lov gøre. Men her hylede folk og højesteretsdommere op om nødret. Klip til mink som folk raser over. Tænk hvis det havde været kattekillinger. Mon hun havde overlevet det?
“Der var andre der trak mer' end jeg”