@poor
Fra min vinkel er minksagen blot et symptom på noget større. Og egentlig ikke noget MF (og hendes regering) er et unikt eksempel på - omend de åbenlyst flytter grænserne.
MF har hævet sig selv over demokratiets spilleregler igennem en længere periode. Politisering af embedsværk, diktat af forskningsresultater, selektiv brug af ekspertviden udfra om det passer ind i hendes politiske agenda m.m.
Eller sagt på en anden måde - hun er mere magtfuldkommen end nogen af sine forgængere i nyere tid.
Og i det lys tror jeg sådan set også minksagen skal ses.
Mit bud er, at hun selvfølgelig har vidst, at der manglede hjemmel. Men hun anså det for mindre vigtigt ift at få gennemført det hun var overbevist om var det rigtige.
Ja, vi kan jo bare tage Mogens Jensens ord for det - før han fik delirium og hukommelsestab forstås.
Tendensen har vi set mange steder - Trump, Erdogan, Orban osv. Demokratisk valgte anti-demokrater. Frederiksen er selvfølgelig meget anderledes i stil og form, men der kan desværre trækkes en hel del paralleller.
Og igen, så er Mette Frederiksen ikke problemet. Det er alle dem der legitimerer hendes metoder.
Karen Stenner har udgivet flere bøger om autoritarisme hvori hun bl.a. finder, at op mod 30% af befolkningen (også i Nord- og Vesteuropa) går ind for en vis form for autoritært styre, såfremt det kan bringe dem tryghed. Og herunder at de er parat til at gå på kompromis med basale frihedsrettigheder (navnlig andres).
Og så tilbage til minksagen. Dét er det jeg finder skræmmende - at så mange fokuserer på whataboutery og juristeri, uden at skele til de rettigheder ganske almindelige borgere er frataget.
Og i Danmark har vi ingredienserne til den perfekte storm i den henseende - først og fremmest fordi vi har så stor en stat (som dermed giver statsministeren ekstremt meget magt over dem der lever af staten).
Det forekommer mig, at det meste af befolkningen bliver fanget i en diskussion om hvem der er værst, fremfor en diskussion om hvad vi kræver af dem vi har udpeget til at lede landet.
Politisk indhold interesserer mig reelt ganske lidt. Det svarer til at slå op i en tilbudsavis. Det har absolut ingen substans - vel perfekt personificeret i Dan Jørgensen der slår sig op som verdens (klima)frelser.
Og politik har historisk set ændret meget lidt. Money makes the world go round (heldigvis).
Men jeg går op i ethvert menneskes basale frihedsrettigheder. Og som en indskudt betragtning, så var det førhen venstrefløjens primære kompas - det er interessant at se, hvordan det er vendt på hovedet.