@ Rossoneri
Jeg ved ikke, hvor du får dine dystopiske tanker om samfundsudviklingen fra, men jeg tænker, at du må fremkomme med noget konkret og påviseligt, inden du går helt i selvsving med henvisninger til Trump, Erdogan og Orban mv. Det virker ærligt talt noget ude i hampen.
Hvilke konkrete og påviselige paralleller til de tre herrer ser du konkret og påviseligt hos MF?
Eller sagt på en anden måde - hun er mere magtfuldkommen end nogen af sine forgængere i nyere tid.
Du ønsker ikke debattere tidligere statsministre/regeringer, men du bliver alligevel ved med at komme med postulater som ovenstående.
Karen Stenner har udgivet flere bøger om autoritarisme hvori hun bl.a. finder, at op mod 30% af befolkningen (også i Nord- og Vesteuropa) går ind for en vis form for autoritært styre, såfremt det kan bringe dem tryghed. Og herunder at de er parat til at gå på kompromis med basale frihedsrettigheder (navnlig andres).
Det er jeg bekendt med. Hvad er pointen?
Som din egen navneopremsning antyder, er trangen til "den stærke mand" primært et fænomen, der hører til på den yderste højrefløj.
MF har hævet sig selv over demokratiets spilleregler igennem en længere periode. Politisering af embedsværk, diktat af forskningsresultater, selektiv brug af ekspertviden udfra om det passer ind i hendes politiske agenda m.m.
Politisering af embedsværket er der intet nyt i. Tidligere regeringer indsatte også deres egne folk. Nogen påstår, det er værre. Kan det dokumenteres. Er der tal, der viser, at der anvendes flere ressourcer på spindoktorer osv. i den nuværende regering end i den forrige?
I øvrigt er det ubegribeligt, at journalister og kommentatorer m.fl. fortsat ikke ved, hvad en ministeriel embedsmands rolle er. Hans fornemste opgave er at realisere ministerens politik og gå langt for at gøre det. Dét er stillingsbeskrivelsen. Alligevel genfortælles historien om det saglige og neutrale embedsværk igen og igen. Ønsker man et sådant embedsværk, må man lave systemet om. Fx efter den svenske model med juniorministre.
Hvad er det for forskningsresultater, MF har dikteret? Det har jeg aldrig hørt om.
Derimod husker jeg, at landsbrugslobbyen under den tidligere regering udøvede både pres og censur på forskere på bl.a. Århus Universitet fir at fremme deres egen agenda og beskytte regeringen i at fifle med tal på området. Her ét af flere eksempler:
https://www.berlingske.dk/samfund/mails-viser-presset-pa-forskere-vi-er-nodt-til-at-kaempe-for-aarhus-universitet.Jeg må gå ud fra, at du hurtigt kan komme med flere tilsvarende og påviselige eksempler, nu hvor vi må forstå, at tingene står værre til end tidligere under MF?
Mit bud er, at hun selvfølgelig har vidst, at der manglede hjemmel. Men hun anså det for mindre vigtigt ift at få gennemført det hun var overbevist om var det rigtige.
Det er da fint nok, at du tror det. Men du har jo ingen beviser og bliver modsagt af højtstående embedsmænd, der var til stede på mødet.
Og så tilbage til minksagen. Dét er det jeg finder skræmmende - at så mange fokuserer på whataboutery og juristeri, uden at skele til de rettigheder ganske almindelige borgere er frataget.
Jeg ved ikke helt, hvad du mener? Det var ikke uden grund, at minkene blev slået ned. Det var der faktisk al mulig god grund til at gøre, og der var opbakning til beslutningen fra stort set hele Folketinget. Men det var selvfølgelig dårligt politisk-administrativt arbejde, at man ikke fik hjemlen på plads først.
Hvad tænker du, der skulle være gjort?
Smitten spredte sig hastigt mellem farmene trods restriktionerne. Der blev advaret kraftigt om, at der måtte gribes hurtigt ind. En stor del af borgerne i Nordjylland rendte rundt med minkvarianter af coronavirussen i kroppen.
Med andre ord: Der var forskellige hensyn at tage. I starten tilsidesatte regeringen for første gang sit forsigtighedsprincip ved at lade minkavlen fortsætte under restriktioner. Til sidst blev hensynet til folkesundheden dog sat i første række. Sommetider er der nødvendigt at træffe svære beslutninger.
Og i Danmark har vi ingredienserne til den perfekte storm i den henseende - først og fremmest fordi vi har så stor en stat (som dermed giver statsministeren ekstremt meget magt over dem der lever af staten).
Kan du uddybe? Hvad består den ekstreme magt i? Selvfølgelig har en statsminister magt. Men da så langt fra over alting. Magten er tredelt i Danmark, og vi har demokrati. Statsministeren har ikke mere magt, end at vælgerne kan tage den fra hende ved næste valg. Hun er heller ikke hævet over loven. En kommission er pt. ved at undersøge, om der er grundlag for retsforfølgelse. Det tror jeg næppe, der er. Betænkningen bliver nok et antiklimaks.
Politisk indhold interesserer mig reelt ganske lidt.
Det er heller ikke mit indtryk. Men det er nu engang nødvendigt at sætte sig ind i reglerne og substansen i en sag, når den foregår i en retsstat.
Men jeg går op i ethvert menneskes basale frihedsrettigheder. Og som en indskudt betragtning, så var det førhen venstrefløjens primære kompas - det er interessant at se, hvordan det er vendt på hovedet.
Hvordan vendt på hovedet? Bare på grund af minksagen, som - ud fra alt vi ved - højst sandsynligt var en fejl.
Hvilke andre konkrere sager tænker du, der understøtter din pointe.
Jeg er selv kritisk over for systemet, og der er ingen tvivl om, at regeringen i minksagen har dummet sig stort.
Men ovenstående bliver lige lovlig spekulativt og konspiratorisk efter min smag. Når man tegner det store dystopia, må msn altså komme med noget mere sammenhængende og dokumenteret end det, du leverer her,