Snak

Diskussionen forvirres af, at der reelt eksisterer to hjemmelsdiskussioner.

Der spørgsmålet omkring lovhjemmel til at udbetale kompensationen, som egentlig er det regeringen fokuserer mest på.

Så er der spørgsmålet omkring lovhjemmel til at aflive mink med tvang uden for risikozonerne.

Her er det vigtigt at understrege tvang. Der er eksempelvis ikke noget i vejen for at sikre at mink aflives med en økonomisk bonusordning, som jo reel var det som slutteligt gjorde at minkene hurtigt blev aflivet i Danmark (før der var lovhjemmel til at anvende tvang)

Der er eksempelvis ikke noget i vejen for at sikre at mink aflives med en økonomisk bonusordning...

Det er nu ikke helt korrekt.

En regering kan ikke gennemføre planer med større økonomisk konsekvens uden foregående flertal i Folketinget.

Det er der ganske åbenlyst ikke indhentet og her er der heller ikke tvivl om, at regeringen har brudt reglerne.

Aflivningen af mink i Danmark foregik i praksis uden ny lovhjemmel. Lovhjemlen var først færdigbehandlet i Folketinget i midten af december. Der var alle mink for længst aflivet.

Forklaringen var aflivningsbonussen man fik, for at aflive mink inden 16. februar. Aflivningsbonussen var i forvejen godkendt af Folketinget.

Så MF er også inspirationskilde udenfor landets grænser. Havde aldrig forestillet mig, at S fik støtte fra den front ;-)

https://www.altinget.dk/artikel/le-pens-topraadgiver-mette-frederiksen-foerer-vores-indvandrerpolitik-i-danmark

@marisot
Hvornår er aflivningsbonussen godkendt af Folketinget? Mig bekendt findes der ingen afstemning i Folketinget omkring aflivning af mink (og dermed også den medfølgende bonus) før 10. november 2020.

Men det kan meget vel været, at jeg overser noget.

Spørgsmålet om hjemmel eller ikke hjemmel bliver svært, når de end ikke kan blive enige internt i centraladministrationen. Manden, der var hovedskriver på Loven om dyrehold siger, at der var hjemmel. Det mente Fødevareministeriet også til at starte med. Men i Sundhedsministeriet var man uenige, og efter noget betænkningstid vandt deres synspunkt opbakning i Justitsministeriet.

https://greenupdate.dk/jurist-bag-loven-der-var-hjemmel-til-at-aflive-alle-mink-ogsaa-de-raske/

https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/10-minutters-tjek-blev-til-tvivl-om-mink-hjemmel

Egentlig et meget godt billede på, hvor random jura ofte er.

Ja, så er der spørgsmålet om MMs valgbarhed, hvis han dømmes igen.

Meget har sikkert ændret sig siden 50´erne og Thorstein Petersens deroute, men det vil nok være den sag juraen vil blive søgt vinklet i forhold til.

Folketingets afgørelse
https://www.folketingstidende.dk/samling/19562/beslutningsforslag/B4/19562_B4_som_fremsat.pdf

Dommen over ham
Ved H.D. 28. juni 1957 i sag 194/1956 blev den tidligere direktør for Sjóvinnubanken i Thorshavn, tiltalte Thorstein Petersen anset for overtrædelse af bankloven og aktieselskabsloven og efter strfl. § 296, stk. 1, nr. 2 og stk. 2 samt § 302. Tiltalte, der fratrådte virksomheden som bankdirektør ved nytår 1951, havde fortrinsvis i tiden efter 2. verdenskrig ladet banken, der ifølge sine vedtægter særlig skulle tage hensyn til fiskeriets behov, finansiere indkøb og drift af trawlere. Endvidere lod tiltalte banken finansiere p/f Sperm, der var stiftet i
1944, og som drev hvalfangst ved Færøerne, og tiltalte blev fra stiftelsen formand for dette selskabs bestyrelse. I september 1951 var banken kommet i økonomiske vanskeligheder, og der foretoges en rekonstruktion. Denne var imidlertid ikke tilstrækkelig omfattende, og en ny rekonstruktion gennemførtes ved lov nr. 47 af 22. februar 1952.
Der rejstes derefter sag mod nogle af bankens ledere deriblandt tiltalte, og for denne tiltaltes vedkommende indbragtes sagen for Højesteret. Det oplystes, at banken havde lidt betydelige tab på en lang række engagementer, og i 3 af disse fandtes tiltalte som bankens direktør at have udvist grov forsømmelse af sine pligter ved at have medvirket til vidtstrakt kreditgivning mod utilstrækkelig sikkerhed. Tiltaltes forhold fandtes at måtte henføres under banklov nr. 122 af 15. april 1930 § 21, stk. 3, jfr. nu lovbek. nr. 169 af 15. juni 1956 § 21, stk. 1.
Endvidere oplystes det, at banken havde lidt tab ved finansieringen af Sperm uden tilstrækkelig sikkerhed. Tiltalte fandtes herved at have gjort sig skyldig i grov forsømmelse af sine pligter og blev anset efter de fornævnte bestemmelser i bankloven. Idet bestemmelsen i banklovens § 12 på flere tidspunkter hindrede yderligere kreditgivning, medvirkede tiltalte til at skaffe Sperm lån gennem andre af bankens kunder under sådanne forhold, at der herved fandt en overtrædelse sted af § 12, og til ved forsinkede debiteringer på Sperms konto at skaffe Sperm
kredit i strid med nævnte bestemmelse. Tiltalte ansås i så henseende efter banklovens § 12, jfr. § 21, stk. 2, og tillige efter strfl. § 302. Idet disse forhold imidlertid medførte, at bankens offentliggjorte årsregnskab, der blev forelagt generalforsamlingen og indberettet til bankbestyrelsen, blev urigtigt, blev tiltalte anset efter strfl. § 296, stk. 1, nr. 2. Efter denne lovbestemmelse blev tiltalte endvidere anset for medvirken ved udfærdigelse af iøvrigt urigtige årsregnskaber i selskabet. Tiltalte fandtes derhos ansvarlig for, at en række af bankens til banktilsynet indberettede månedsbalancer var urigtige, i hvilken henseende han blev anset efter banklovens § 21, stk. 3.
Endvidere fandtes tiltalte skyldig efter strfl. § 296, stk. 2, for groft uagtsomt at have medvirket ved udfærdigelsen af nogle årsregnskaber i p/f Uvak, for hvis bestyrelse tiltalte var næstformand, og i overtrædelser af banklovens § 9 samt af aktieselskabslovens § § 47 og 48, jfr. § 86, med hensyn til tiltaltes virksomhed som næstformand for bestyrelsen og direktør i forsikringsselskabet Trygd.
Endelig var der i 4 tilfælde rejst tiltalte for mandatsvig efter strfl. § 280. I det ene tilfælde sigtedes tiltalte for at have medvirket ved, at der i banken i p/f Signabøurs navn var optaget et lån, der anvendtes til uberettiget finansiering af Uvak, uden at gælden var sikret ved pant, kaution eller lignede, og hvorved banken led et formuetab på ca. 280.000 kr., medens der skaffedes Uvak en tilsvarende vinding. Såvel ved Færøernes rets dom af 17. juli 1954 som ved Østre Landsrets dom af 12. oktober 1955 (VI afd.) frifandtes tiltalte i dette tilfælde. I landsrettens dom, der i henhold til grundene stadfæstedes af Højesteret, hedder det:
Selv om det må antages, at de i Signabøur´s navn optagne lån i Sjøvinnubanken har været forbundet med en navnlig for Thorstein Petersen bekendt risiko for banken, finder retten det dog betænkeligt at antage, at de tiltalte, for hvem det var en naturlig sag, at selskaberne gennem støtteaktioner hjalp hinanden, har haft det til mandatsvig fornødne forsæt, da Uvak´s stilling ikke på det tidspunkt fremkaldte nærliggende frygt for manglende betalingsdygtighed. I de tre andre tilfælde drejede det sig om overførsler til Sperms konto i banken, dels fra Uvaks konto, hvorved der påførtes dette selskab et formuetab på 750.000 kr., dels ved debitering af 2 af bankens debitorer, der var ude af stand til at betale de pågældende beløb, således at der påførtes banken tab ved Sperms betalingsstandsning. Ved landsrettens dom fandtes tiltalte skyldig i mandatsvig under hensyn til, at det måtte anses bevist, at tiltalte, da overførslerne fandt sted, var fuldt klar over, at tilbagebetaling fra Sperm ikke kunne forventes. Ved Højesterets dom frifandtes tiltalte med fem dommerstemmer for tiltalen for mandatsvig også i disse 3 tilfælde. Med hensyn til det førstnævnte hedder det i dommen blandt andet: Det fremgår af det oplyste, at Uvak ejede aktier for ialt 225.000 kr. i Sperm og derfor var interesseret i, at virksomheden såvidt muligt holdtes igang. Det findes derhos efter det oplyste betænkeligt at forkaste tiltaltes forklaring om, at han, der i november 1948 lånte 350.000 kr. til Sperm og i maj 1951 over for banken påtog sig en garanti på indtil 150.000 kr. for tab, banken måtte lide bl. a. på engagementet med Sperm, regnede
med, at overførslerne ville blive udlignet. Herefter findes tiltalte at have haft grund til at antage, at overførslerne ikke var i strid med Uvaks tarv.
I det ene af de to sidstnævnte tilfælde henvises til tiltaltes nævnte opfattelse af Sperms muligheder for at tilbageføre overførte beløb, medens det i det sidste tilfælde ikke fandtes godtgjort, at tilalte havde været bekendt med den foretagne overførsel.
Et mindretal på fire dommere stemte for at anse tiltalte skyldig i mandatsvig i de sidstnævnte 3 tilfælde. Det gjordes i så henseende blandt andet gældende, at overførslerne mellem selskaberne ikke havde haft reel finansiering til formål, men havde været bogføringsmæssige posteringer mellem selskaberne for at der kunne ydes et i øjeblikket nødstedt selskab yderligere kredit uden formelt at overskride den ved banklovens § 12 fastsatte 50 pet. grænse, hvorhos det fandtes godtgjort, at det havde stået tiltalte klart, at der var en meget betydelig risiko for, at Sperm
måtte standse sine betalinger.
For de foreliggende overtrædelser af bankloven, aktieselskabsloven og strfl. § 296, stk. 1 og stk. 2, samt § 302, blev straffen ved Højesterets dom fastsat til fængsel i 40 dage, hvorhos en påstand om, at retten til at udøve sagførervirksomhed i medfør af rpl. § 137, stk. 2, skulle frakendes tiltalte, ikke blev taget til følge. Det fornævnte mindretal stemte for at stadfæste landsrettens dom, hvorved straffen var bestemt til fængsel i 8 måneder, og retten til at udøve sagførervirksomhed frakendt tiltalte for bestandig.

Ukendskabhed til loven fritager dig ikke for ansvar, da det er dit eget ansvar, at have kendskab til loven.
Du slipper jo heller ikke for straf, selvom du påberåber dig, at du ikke vidste, at det var ulovligt, at køre for hurtigt på denne strækning.

Endvidere oplystes det, at banken havde lidt tab ved finansieringen af Sperm uden tilstrækkelig sikkerhed.

Særligt denne passage i anklagen må vække bekymring.

Ukendskabhed til loven fritager dig ikke for ansvar, da det er dit eget ansvar, at have kendskab til loven. Du slipper jo heller ikke for straf, selvom du påberåber dig, at du ikke vidste, at det var ulovligt, at køre for hurtigt på denne strækning.

Man bliver lidt træt i ansigtet af at læse de gentagne sammenligninger med simpel trafikregulering. Vi befinder os på et lidt højere kompleksitetsniveau her.