Alle præmisserne for en eventuel frifindelse af Støjberg, vil jo kunne finde anvendelse på efterfølgende sager., eksempelvis at hvad man siger i pressemeddelelser og i forbindelse med pressemøder ikke kan opfattes som ordrer og instrukser.
Der er nu flere facetter i den sag. Bl.a. at Støjberg i starten af forløbet selv omtalte pressemeddelelsen som en instruks, og at ministeriet gjorde det klart for styrelsen, at den skulle administrere efter pressemeddelelsen/instruksen. Det er kun fordi styrelsen udviste "ulydighed" ved at lægge de mest kontroversielle sager op til ministerafgørelse, at alle par ikke blev adskilt uden individuel sagsbehandling.
I minksagen tyder alt på, at man i første omgang handlede i god tro. Fødevareministeriet sender alligevel et kontroversielt brev til minkavlerne med en masse "skal-formuleringer". SMS´er viser, at Mette Frederiksen/Barbara Berthelsen skrev til Fødevareministeriet, at det skulle stoppe med det samme, og der blev derefter sendt et nyt brev. Efterfølgende gik Mogens Jensen af.
Støjberg blev derimod beskyttet af et politisk flertal. Det var en bjørnetjeneste. Var hun gået af, var det næppe kommet til en rigsretssag.
Sagerne er i deres substans meget forskellige.