Snak

Mere indhold efter annoncen
I øvrigt en absurd diskussion. Folketingsmedlemmer er folkevalgte og ikke bestemt inde fra Christiansborg. Der har tidligere været straffet personer valgt ind eller forsøgt på at blive valgt ind, hvor der ikke var hele denne situation.

Sikandar Siddique formår som tidligere at afspore et emne for at få det til at handle om udemokratiske principper.
Angående valgbarhed, så er der ingen præcedens i dette tilfælde. Men man tager næppe let på en sådan en type overtrædelse.

Om dommen er for hård ...

Ninn fik det dobbelte.

10 dommere ville give hende 3 måneder men flertallet vandt jo. Hun er dømt for en begrænset periode på lidt over en måned (10. februar til 18. marts) og for 18 forhold af ulovlig adskillelse, hvoraf 3 aldring kunne være adskilt, selv efter den behørige proces, som jo blev undladt.

Dommen har nogle mærkværdige afsnit om at hun ikke er skyldig i forhold efter 18. marts, fordi hun accepterede undtagelser efter denne dato og resten var styrelsens bord, men alligevel mener rigsretten at opretholdelsen af den ulovlige adskillelse i de tre tilfælde som fortsatte efter 18. marts kan indgå i strafudmålingen. En nogen sjov sondring. Nuvel.

Ninn blev dømt for en meget længere periode (mere end 6 måneder) og langt flere forhold (ca. 200 som jeg husker det). Men omvendt er forseelsen jo alvorlig så man starter nok på en højere straf så at sige for ulovlighed fra dag ét ... for det skyldige sind, mens rea etc.

Jeg synes samlet dommen er ok og forventelig, selvom jeg havde forudset at den var lidt længere svarende til mindretallets ønske, men jeg var heller ikke nede i detajlerne med perioder og forhold før nu.
“Der var andre der trak mer' end jeg”
@ Halil

Så de træffer en beslutning i blinde uden at nogen har læst bilagene eller fagministeriet har taget stilling til den besluttede model?


Beslutningen træffes da ikke i blinde? Sundhedsministeren mv. argumenterer for, at det er nødvendigt med en aflivning. Fødevareministeriet har set på hjemlen for en dvalemodel eller en nedlægning af hvervet. Det er ikke det, som udvalget når frem til som den rigtigste løsning. Man vil ikke lukke hvervet eller vælge dvalemodellen, men alene aflive.

Jeg er på det hold, der mener, at politikere sagtens kan træffe en beslutning, uden at der er hjemmel til den, men at der selvfølgelig skal skabes hjemmel før, at beslutningen føres ud i livet.

Mit - indtil videre - bedste parallel er en beslutning om en linjeføring af en Kattegat-forbindelse. På tidspunktet for beslutningen mangler der selvsagt hjemmel til eksempelvis de nærmere ekspropriationer, men det gør jo ikke beslutningen ulovlig.

Er der så ting i sagen, der giver statsministeren et ansvar for at sikre, at det ikke skete en praktisering af beslutningen uden hjemmel? Det spørgsmål er ret principielt, og jeg tror det umiddelbart ikke, men det kan være, at de konkrete forhold gør, at der kan gøres et retligt ansvar gældende for statsministeren for medvirken. Jeg tror det bare ikke.
BVBP

Interessant perspektiv og en ny vinkel på sagen. Var hjemlen på plads da aflivningen af mink påbegyndte?
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Enhedslisten: Hælder til at lade Støjberg fortsætte

Hvilket er klart med tanke på Pelle Dragsted, Rosa Lund mfl. fortid.


Den bliver du nok lige nødt til at uddybe…? Umiddelbart giver det ingen mening.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I øvrigt en absurd diskussion. Folketingsmedlemmer er folkevalgte og ikke bestemt inde fra Christiansborg. Der har tidligere været straffet personer valgt ind eller forsøgt på at blive valgt ind, hvor der ikke var hele denne situation.


Støjberg kan mig bekendt godt stille op til næste valg, selvom hun bliver erklæret uværdig til et sæde i Folketinget for indeværende valgperiode af valgbarhedsnævnet.

I det tidligere Fremskridtsparti (nuværende DF) var det vel snart hvert andet medlem af Folketinget, der var tidligere straffet. Som det fremgår af tv-interviews har Tulle & Co. heller ingen skrubler ved at vælge en formand, der er domfældt for svindel (Messerschmidt) eller ulovlig forvaltning (Støjberg).
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Interessant perspektiv og en ny vinkel på sagen. Var hjemlen på plads da aflivningen af mink påbegyndte?


I zone 1 og 2 var der hjemmel til, at myndighederne kunne aflive. Ingen myndigheder har - så vidt jeg ved - slået mink ned i zone 3. Kun i zone 1+ og 2, hvor der var lovhjemmel.

Avlerne slog selv deres mink ihjel i bl.a. zone 3 for at score en ekstra tempobonus.

Dette blev de påbudt/opfordret til i bl.a. zone 3 i det meget omtalte brev fra Fødevarestyrelsen/-ministeriet.

I øvrigt har jeg også læst bl.a. Lars Løkke påstå, at der med Rigsrettens dom også er gjort op med et notat fra Justitsministeriet om, at udtalelser pressemøder ikke har retskraft over for borgerne:

"Rigsrettens vurdering af rækkevidden af pressemeddelelsen af 10. februar 2016 udfordrer i hvert Justitsministeriets notits af 18. november 2020 i ’Mink-sagen’, hvor det fremgår, at ”udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt udgør hverken administrative retsforskrifter eller konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter.” "

https://www.facebook.com/larsloekke (13. december omkring kl. 14.17)

Jeg ved ikke med jer andre, men jeg tænker ikke, at der bare kan sluttes sådan, når man læser Rigsrettens afgørelse. Rigsretten bruger pressemeddelelsen sammen med den instruks, der gives til Udlændingestyrelsen af Line Skytte Mørk Hansen på ministeriets vegne. Det er således ikke pressemeddelsen, der i sig selv skaber en instruks overfor Udlændingestyrelsen, og det er den kobling, som jeg tænker Lars Løkke prøver at lave mellem Mette Frederiksens pressemøde i mink-sagen og så Støjbergs pressemeddelelse. Hvad tænker I andre om det?

Man kan selvfølgelig godt træffe en politisk beslutning om at aflive alle mink, men man kan ikke implementere beslutningen før lovgrundlaget er på plads.

Man kan selvfølgelig godt træffe en politisk beslutning om eksempelvis at nedsætte hastighedsgrænsen, men politiet må ikke håndhæve hastighedsgrænsen før loven er implementeret.

Hvis politiet håndhæver den lavere hastighedsgrænsen inden loven er genneført, så er det selvfølgelig politiets håndhævelse, som er ulovlig, og ikke den politiske beslutning om at nedsætte hastighedsgrænsen.

Det er nok generelt her diskussionen kører lidt af sporet, i hvertfald i forhold til placering af et juridisk ansvar. Den juridiske diskussion er egentligt meget konkret. Så længe lovhjemlen ikke var på plads, kunne man ikke anvende tvang til at aflive mink uden for risikozonerne.

Den konkrete ulovlige handling i minksagen, er egentligt udsendelsen af en mail til minkavlerne, som kunne opfattes som et påbud om straks at aflive mink uden for risiko-zonerne. Det er vel det som mest kan sammenlignes, med adskillelsen af asyl-par uden udtagelser i Støjberg-sagen.

Men at placere det juridiske ansvar for denne konkrete handling hos Mette Frederiksen er jo ikke ligetil. Her er Mette Frederiksen´s situation meget forskellig fra Inger Støjberg´s



@ Morisot

Dejligt overskueligt indlæg.

Den konkrete ulovlige handling i minksagen, er egentligt udsendelsen af en mail til minkavlerne, som kunne opfattes som et påbud om straks at aflive mink uden for risiko-zonerne. Det er vel det som mest kan sammenlignes, med adskillelsen af asyl-par uden udtagelser i Støjberg-sagen.


Helt enig. Som du selv skriver, kan det mest sammenlignes, men altså ikke 1:1, da der er mange væsentlige forskelle, herunder tidsperspektivet. I Støjbergsagen var pressemeddelelsen og instruksen fra ministeriet det eneste, der var givet i omkring 1,5 måned (frem til 18. marts) - hvor der altså ikke blev reageret overfor det ulovlige.

Der var tilfældet et noget andet i minksagen.
@ BVBP

Helt enig. Løkkes slutning giver ikke mening. Kommunerne begynder jo heller ikke straks at udbetale forhøjet kontanthjælp, hvis en minister politisk melder ud, at ydelsen skal hæves. Først skal lovgivning og takster på plads. Det siger sig selv.

Pressemeddelelsen blev en instruks, da 1) Inger Støjberg selv udtalte, at det var en instruks, og da 2) ministeriet over for styrelsen gjorde det klart, at der skulle administreres efter ministerens ulovlige ønske.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Annonce