Snak

Utroligt, at offentlige investeringer oftest huskes på manglende planlægning/overskridelser af frister, budgetoverskridelser og kvalitetsproblemer.

Er det for at tækkes vælgere / det politiske systems interesser eller hvorfor kan der altid sættes spørgsmålstegn ved business casen bagefter og skatteyderne skal betale ved kasse 1 ? ! (Metro, letbaner, IT-systemer, motorveje m.fl.)

Måske fordi man ikke selv skal stå til ansvar, når projektet mange år senere er færdigt, men man nød at være i nødrampelyset, da det blev søsat ?

Det er sjældent man ser sådanne overskridelser (økonomi/tid) eller mangler i beslutningsgrundlaget, hvor private interessenter ejer/styrer projekterne, som eksempelvis havvindmølleprojekter.

Det er egentlig logisk nok. Politikere arbejder med budgetår. Så man få bevillingen på forhånd og skal kæmpe for den. Man laver risikoanalyser men i sidste øjeblik beder økonomiforvaltning eller finansministeriet om et tal og rådgiver sætter en ufo konto af, men alt selvfølgelig i underkanten så munden lukkes på opposition og kritikere.

Man hyrer et stort tekniksk rådgivningsfirma og senere en entreprenør som af natur er ligeglade med den kommercielle relation til det offentlige for alt skal udbydes. Så projektet bliver halvgjort og beskåret og uklart. Så entreprenørens faste pris holder ikke og desuden er der ingen der tager de offentlige projekter alvorligt. Det offentlige er besat med DJØF’ere der intet aner om teknik der sidder og ævler som de har forstand og vupti et års forsinkelse og en ekstraregning på 25 pct af budgettet.

Og alle de gange det kuldsejler under private så forsøger virksomheden at gå stille med dørene.

Var det danske bank der måtte betale flere milliarder ekstra i udviklingen af deres system. Et system som har ført til flere skandaler om ulovlig inddrivelse af påstået gæld.

Tror bestemt det offentlige er dårligere end det private, men mest pga at de mange interesser som man skal forsøge at imødegå. Kompleksiteten kan dog blive for meget både i det private og det offentlige.

Forskellen fra det offentlige til det private initiativ er svært at analysere. Men spændende.

De private projekter er som jeg ser det præget af lidt større påpasselighed og omhu fordi alle parter har mere at tabe. Både penge og kommercielle relationer. Budgetansvaret og tid- og kvalitetsansvar er derfor større også fordi den private bygherre har flere instrumenter at ramme samarbejdsparterne med. Man rejser ikke bare krav i øst og vest.

Men der er da masser af eksempler på kuldsejlede private bygge/anlægsopgaver. De løses ofte i fortrolighed i voldgift. Modsat de offentlige projekter, der er omfattet af aktindsigt mv.

BAAAAH, for noget vås at lukke ud, Stive. Hvad fanden har du lavet i går? Det er sgu gået hårdt udover flere tråde herinde.

Snart 30 år i det private erhvervsliv har lært mig at budgetoverskridelser, ringe projektbeskrivelser, luftkasteller, overskredne deadlines, elendige resultater, konstante reparationer, manglende dokumentation etc. så absolut ikke er noget der kun hører det offentlige til.

Det er nærmere reglen end undtagelsen at store projekter skrider indenfor det private.

Måske er det bare hamrende svært at planlægge dem?

Mon liste ø bare vil opføre sig som nogle forsmåede kællinger, men ikke gøre noget ved Bennys taburet?

De har nok nogle robuste diskussioner i deres gruppe pt.

Men også ret utroligt de kan tro i liste ø, at et byggeri til 160 mia hviler i sig selv co2 mæssigt.

At store projekter ofte fejler har en dansker forsket i længe: https://www.itu.dk/Om-ITU/Presse/Nyheder/2021/Bent-Flyvbjerg-it-projekter-spraenger-budgetterne

Engang ramte den budgetterede pris på bygge- og anlægsprojekter, motorveje mv., altid helt skævt og blev ofte flere milliarder dyrere og tog længere tid at udføre end forventet, fordi man jo altid bare kunne få nogle flere skattekroner, hvis det var nødvendigt. Men efter at der kom lidt mere fokus på det, så har der været en periode, hvor det nærmest har været omvendt. Bl.a. motorvejene omkring Holstebro og Holbæk, men også flere andre vejprojekter, blev færdiggjort både billigere og hurtigere, end hvad man ellers havde budgetteret med. En altovervejende positiv udvikling.

En nylig smutter må dog siges at være den nye Storstrømsbro, som på ganske kort tid er gået fra at skulle tage forventet fire år (2018-2022) at opføre til nu forventet at tage ni(!) år at opføre. Der er noget, der er kørt helt skævt der.

Prisindeks på stort set alt indenfor anlægssektoren er jo også steget betragteligt over de seneste par år, hvorfor at budgetterne hurtigt ikke passer.

Så er der hele miljødelen med VVM-redegørelser, NGO´er mv. som gør tidsaspektet mere og mere uoverskueligt. Bare spørg hvordan den offentlige sektor oplever det i vores naboland i syd.

Som Steve påpeger er det svært at sammenligne det private med det offentlige. Der er utvivlsomt også ineffektivitet i det private på niveau med det offentlige, men når man kigger på store anlægsprojekter, så er det offentliges investeringer ofte i en helt anden størrelse end i det private. Jeg er ikke bekendt med private danske virksomheder der bestiller et it-system til en eller flere milliarder.