Snak

Fagforeningerne klynker og vil have arbejdsgiverne til at betale alle udgifter, hvis medarbejdere skal arbejde hjemme. Hvis jeg ellers var medlem ville jeg bede dem om at holde kæft. Det ville være markant mere brugbart end den nuværende situation, hvor de primært giver arbejdsgiverne gode argumenter for at nægte hjemmearbejde, fordi det bliver for dyrt når de skal betale for det udstyr, jeg alligevel har.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/ny-regler-om-hjemmearbejde-arbejdsgiverne-vil-slippe-billigere-ved-skubbe-udgifter

Som jeg husker at hvad hørt om den gamle ordning, forhindrede den, udover under Corona hvor regler ikke gjaldt, at man kunne aftale to ugentlige arbejdsdage hjemme, medmindre at at arbejdsgiver ville risikere at hænge på regler efter arbejdsmiljølovgivning...

Hvis bekymringen er, at nogle arbejdsgivere vil pålægge medarbejdere at arbejde mere hjemme som en spareøvelse, kunne det vel i store træk have været modvirket, hvis man havde sat som betingelse, at der ved tvunget hjemmearbejde, udover under coronasituationer og den slags, ville arbejdsgiver være tvunget til at betale udstyr. Og altså lade det være muligt at aftale frivilligt hjemmearbejde, uden at arbejdsgiver forpligtes til at stille udstyr til rådighed... Eller?

Den store forskel er selvfølgelig, at AGs pligt først kommer efter to dage istedet for efter en dag som tidligere.

Det er, imø, en balancegang, hvor både AT og AG kan finde gode løsninger, hvis der er behov. For der kan være argumenter imod(f.eks at AT bor i en 1-værelseslejlighed) og for(AT sidder af helvedes til i sofaen og bliver langtidssygemeldt).

Det er jo ikke en grotesk stor investering for en AG at sætte en arbejdsstation op med kontorstol, hævesænkebord og en skærm, så der hvor behovet er bør der kunne findes løsninger. Også for dem der blot arbejder to dage hjemme i snit.

Et eller andet siger mig, at det ikke for alvor er fx Staten (og vel også kommuner, regioner, velkørende konsulenthuse mv.) som arbejdsgiver, som HK (m.fl.) er så bekymrede for. Det offentlige og virksomheder der efterspørger højtuddannet arbejdskraft, af den type der ikke er så mange ledige af, bør ikke være udfordringen. Her bliver det vel de kommende år en fortsat konkurrence for at lokke de rette akademikere til, og for at holde på dem. Og når man ikke kan finde flere egnede med foretrukne uddannelse, at genopfinde andre uddannelsesbaggrunde til arbejdet. Overordnet bør man her fint kunne administrere, at folk så kan tilbydes to ugentlige hjemmearbejdsdage, hvis arbejdsfunktion tillader det. Og mon ikke at det er et stærkt parameter for nogle, hvorfor at der også vil være lydhørhed for hjemmearbejde rundt omkring.

Det tror jeg ikke, for ikke at sige at jeg ved det, at man var villig til hos os for få år siden. Udover fordi at den slags bare var relativt utænkeligt, og man mødemæssigt nok ikke helt var gearet til bl.a. hybridmøder og onlinemedier, givetvis også pga arbejdsmiljølovgivningen.
Corona har ændret spillereglerne, ligesom udflytninger har gjort for nogle. Hos os tror jeg i høj grad, at bekymringen nu er sammenhængskraften, i forhold til at lade nogle sidde for meget derhjemme. Og jeg forstår bekymringen.

For Staten kom man i det mindste frem til, at de enkelte områder i staten må lave lokalaftaler for hjemmearbejde, så det ikke skal være one size fits all.
Da det blev retningslinjerne for staten, måtte man vel også få justeret arbejdsmiljølovgivningen, så der reelt blev mulighed for mere hjemmearbejde.
Men igen, jeg tvivler på, at det er Staten som arbejdsgiver, som HK er så bekymrede over. Uanset at en stor del af deres medlemmer ganske givet er ansat her.

Det er mest af alt politik, HK har gang i. Og HK har fået en ny ledelse, som skal vise flaget overfor medlemmerne.

Hjemmearbejde er lynhurtigt blevet et accepteret alternativ på de fleste arbejdspladser og dermed et konkurrence parametre. Med tanke på efterspørgslen på arbejdskraft, så kan de fleste virksomheder nok finde en løsning.

Ren intern stoleleg, så BE er klar til en ministerpost igen, hvis det kommende valg bliver vundet (mange vælgere på begge sider har altid haft en meget kort hukommelse).

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/benny-engelbrecht-faar-plads-i-s-ledelsen/9121636

Hvis nogen skulle være i tvivl er Arnes pension ikke socialisme.
Det har vi nu en borgerlig partileders ord for

https://piopio.dk/tidlig-tilbagetraekning-vermund-freder-arne-pension?fbclid=IwAR2nH0bZBvqrO9I33iEsuk3wsHYLeU_nyWcWHMgyx9zFvkZRaAmzTqcT_Sw

NB går tilsyneladende helt målbevidst efter at eliminere DF og er ligeglad med andet.
Helt tosset synspunkt for et borgerligt parti.

I og med socialisme betegner en samfundsorden, hvor produktionsmidlerne er kollektivt ejet, er det vel rigtigt nok, at Arne-pensionen ikke som sådan er socialisme. Men ja, det tyder på, at NB gerne vil spille med på DFs banehalvdel. Det giver god vel mening. I sidste ende kæmper de om de samme vælgere.

Men NBs modus operandi var sgu da at være et borgerligt alternativ til DFs økonomiske politik og så går man alligevel lige i struben på dem og vil have fat i deres vælgere koste hvad det vil.

Men Vermund har vist heller ikke Tvedes øre mere eller hvordan det nu er.
Han må græmme sig.
Det samme må gælde Lars Boje.

For nu at gå lidt efter “de blå”, så kan jeg virkelig blive så bekræftiget i min generelle politikerlede, når man igen igen skal læse om den her slags nepotisme
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/rigtige-venner/9120891

Hvad er det lige der skal gøre Danmarkshistoriens dyreste ex-minister(startede problemerne i SKAT) kvalificeret til et af de der ækle havne-bestyrelses-ben?

Det er noget vi har set fra begge de 2 store partiers side, men det er utroligt at det bare kan få lov at finde sted. Det er rendyrket kammerateri og nepotisme.

Vi taler så meget om hvor lidt korruption, der er i Danmark. Det her er for mig tæt på samme boldgade, og det er der alt for meget af.