Snak

Meget kan man sige om Kipketer, men han valgte trods alt at frasige sig muligheden for at stille op til OL i 96 som kæmpefavorit og forsvarende verdensmester, fordi han ikke kunne få lov til at stille op for Danmark, og han følte sig mere tilknyttet Danmark end Kenya, der tilbød ham en plads.

Det er overhovedet ikke et ondt ord om Kipketer, men udelukkende mit eget engagement i præstationen.

@ Hede

Det siger formodentlig meget om din begavelse, at du laver et nummer ud af mit brugernavn uden af opfange finten....... Men jeg skal ikke dømme dig.... :-)

Jeg er totalt ligeglad med hudfarven på diverse landsholdsspillere.
Mit tv er så gammelt at farverne altid er lidt udtværede.
Parken er jeg ikke rigtig kommet i siden det hele udviklede sig til en kæmpe firmafrokost.

Det kan iøvrigt også være at det er mig der er blevet gammel.

Kipketer virker til at være en vanvittig sympatisk mand, så nej, jeg mente intet negativt omkring ham. Kun omkring nationalisering af mennesker uden oprigtig tilknytning.

Qatar og håndbold, og sikkert også fodbold er nogle eksempler på hvor ødelæggende det kan være for konceptet med nationale hold, hvis man nærmest skrivebords-teknisk kan ændre folks tilknytning.

Vi skal værne om landshold, for det er det eneste topfodbold, vi har, hvor penge ikke er altafgørende for succes.

@søren Espersen.
Jeg vil altid helst starte med at tro det bedste om folk, så jeg læste det faktisk som et statement om at “mangfoldighed er det bedste”

Men nu kan jeg da godt se, jeg som så ofte før, nok har misset noget ironi.

Så passer dit navn nok godt alligevel.

Anders.Hede

Søren SS persen

Men Kipketer blev jo ikke hentet herop for at løbe for Danmark, men for noget klubatletik, KIF tror jeg.

Der var et rigtig fint portræt af ham på DK4 for nogle år siden, hvor han fortalte om sit liv, om overgangen fra barn til mand i landsbyen, hvor han pludselig skulle bygge sin egen hytte (med begrænset succes), og on hvordan hans plan aldrig var at blive i Danmark i mere end et års tid, og så tage til USA eller tilbage til Kenya.

Han blev dog så glad for at bo i Danmark, at han valgte at løbe for Danmark i stedet for Kenya, og følte sig så dansk at han sagde nej til chancen for at stille op til OL i 96, selvom Kenya tilbød ham at stille op for dem, eller at han kunne vælge et af de lande der netop bare giver statsborgerskab til dygtige atleter.

Om noget er det da et bevis på at han rent faktisk følte sig som en del af Danmark, når han sagde nej til hvad der blev opfattet som en 99% sikker OL-guldmedalje, det absolut største der er at opnå indenfor Atletik, fordi han ikke kunne få lov til at stille op for Danmark.

Ja det var flot af ham. Umulig ikke at holde af.

Men jeg synes stadig det kan blive kunstigt at hive mennesker op med rode og så gøre dem til anden nations mand.
Og et er når det sker pga tragiske omstændigheder som krig, noget andet er når det er pga kommercielle hensyn. Jeg er ikke stor fan af det. En slags “brain-drain” - det er fedt han bedre kunne lide Danmark end Kenya, men det ændrer ikke på at han jo var kenyaner og det sådan set var deres talent, vi udnyttede.

Men det er vildt dilemmafyldt, for jeg kan sagtens se flere sider af sagen.


Det er så svært at sætte på formel. Og der går ikke meget tabt ved at en enkelt person måske har en ringere tilknytning end andre på et landshold, men det er også noget principielt.

Det er lettest at pege på de lande, hvor det er helt skævt - som med Qatar og sige, sådan må det aldrig blive. Så ville landsholdet bare blevet en ny slags klubfodbold, hvor man kan lokke de bedste til med de rette økonomiske midler.

Så længe spillerne føler sig danske og kæmper for trøjen, er hudfarve, religion osv. ligegyldig. I øvrigt er der masser af blegansigter i Frankrigs landsholdstrup. For eksempel tror jeg, Olivier Giroud kunne have været fremragende som Ragnar Lodbrog i Vikings.